Ting jeg ikke forstår.

9 ting der irriterer andre (og lidt dig selv) når du læser til sygeplejerske.

Jeg skal til at igang med det sidste modul inden sommerferien, og allerede nu er jeg vildt irriterende, gammelklog og lidt for fuld af stolthed til at andre kan holde mig ud i længere tid ad gangen. Når jeg skriver “andre”, så mener jeg selvfølgelig Jon. Der er ikke andre at sammenligne med, for det går altid ud over ham, den arme stakkel.

  1. Jeg ved ALTID bedre. Hold nu op, ja jeg tror næsten jeg ved det hele. Der går helt Silas i den, når Noah spørger om noget (det kunne være et sår eksempelvis) og Jon giver et svar, som jeg pludselig kan argumentere for, ikke helt er rigtigt. Der burde jeg måske overveje, om Noah har gavn af at vide noget om erytrocytter og koagulationsfaktorer, eller om Jons forklaringer måske er helt ok.
    Hvem prøver jeg lige at narre. ALLE har ret til at vide, og bør være interesserede i at vide, hvordan kroppen reagerer på celleskade, undskyld SÅR.


  2. Forleden lå jeg og nussede Jon, og de eneste tanker der kørte i mit hoved, var de latinske betegnelser for muskler og arterier som jeg passerede med mine fingre. Tal lige om romantik.
    A. Carotis Communis, Brachium, A.Brachialis, Antebrachium, A.radialis. Godnat skat.


  3. Jeg overanalyserer ALT ved min egen krop. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg den seneste måned har været både gravid, haft cyster i underlivet, haft endometriose, leukæmi og leddegigt.
    Jeg vil så også vove at påstå, set i klogskabens baglys (… vent, bagklogs.. Lysba.. Bagklogskabens lys. Hvad hedder det lige!?) Nå, men jeg vil altså vove at påstå, at intet af ovenstående er aktuelt. Og nej, farmor, mor og hvem der ellers kigger med – jeg er ikke gravid.


  4. Alting handler om at være sygeplejerske. Jeg er så fagligt stolt, at jeg kunne tale om det for evigt. Det er faktisk ikke en egenskab ved mig selv, jeg sætter særlig stor pris på.
    Der er intet værre end mennesker der definerer sig selv ud fra deres arbejde. Sådan har jeg altid haft det, og jeg har kastet lidt op hver gang nogen har plastret det op på Facebook eller Instagram, hvor seje de selv er eller hvor fedt deres arbejde er, og hvor fantastisk det hele er. Og nu er det mig. Jeg er seriøst nederen. Og jeg er ikke engang halvt sygeplejerske endnu.


  5. Næsten et år inde i uddannelsen, og jeg føler mig allerede klog og erfaren. Altså i forhold til dem der lige er startet på uddannelsen for et par måneder siden.
    Der er bare intet federe, end ikke at være de nyeste mere. Nu er der faktisk nogen på skolen der ved mindre end mig – det må betyde at jeg er helt tosset klog, jo. Ikke?


  6. Er du måske læge? Altså jeg er jo næsten. Ifølge mig selv.
    Er den første til at overanalysere andres kroppe også. Fortæl mig om din smerte, hvordan du slog dig eller hvor det gør ondt. Så skal jeg nok fortælle dig hvad du fejler.  Har i øvrigt haft en lægekittel på, så jeg er der jo næsten.


  7. Kropsvæsker. Dem er vi ikke sarte med. Jeg tager ikke hensyn til at du spiser, eller bare ikke gider høre om det.
    Afføring, bræk, urin, pus, – you name it. Hvad farve havde det? Konsistens, lugt? Og hvor meget var der? No worries, den tager vi da lige over aftensmaden. Det var så lidt.


  8. Hospitals-serier er for evigt ødelagt. Både for mig selv, og for dem jeg ser dem med.
    Øøøh sådan dér måler man altså ikke blodtrykket. Ej, søde ven – det er vildt urealistisk at……..


  9. Hvis jeg er i selskab med andre sygeplejestuderende eller sygeplejersker. Så er det bare synd for dig.
    Vi slår straks over i faglige termer, og kan under ingen omstændigheder lade være. Der skal snakkes og du vil ikke ane hvad fanden vi taler om.

annoying

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Ting jeg ikke forstår.