Vil du være sygeplejerske?

9 fordomme.

Untitled
Selvfølgelig er du det. Eller er det også en fordom? Jeg læste for ikke ret længe siden inde hos Emiliblog, et megafedt indlæg om fordomme. Vi har dem jo alle sammen, men det der med at sige dem højt, kan gå hen og blive helt pinligt. Men alligevel skal jeg da med glæde dele ud af egne fordomme, for dem er der masser af. Bare husk, at de er skrevet med et glimt i øjet. Jeg er godt klar over at fordomme som oftest slet ikke har et gram rigtighed eller korrekthed over sig. Men når man siger dem højt, er det vel også fordi man anerkender, at man gør sig nogle tossede tanker, ikke? Jeg understeger lige 110% at jeg udmærket er klar over, at mine fordomme hverken er okay eller fair.


1: Jeg er så hende den tykke, der dømmer de andre overvægtige når jeg ser dem spise usundt. Jeg spiser selv usundt. Det er den underligste fordom at have mod andre, når man gør nøjagtigt det samme. Men jeg har jo altid en god undskyldning for at spise sovs med ske, som andre tykke helt sikkert ikke har.


2: Jeg har det svært ved de polerede hjem på nettet, og særligt hvordan mange opstiller selv deres børn, så det ser ud som om de sidder pænt og leger med et enkelt stykke legetøj, der selvfølgelig er lavet af spelt-økologisk-himalaya-træ, og hvor der selvfølgelig heller intet rod er. Jeg siger ikke at børn aldrig kan fordybe sig i et enkelt stykke legetøj, men det er godt nok ikke ret ofte vi ser billeder af børn med oceaner af farvestrålende legetøj omkring sig – det hele er så pastel og så poleret, at jeg får lidt ondt i øjnene. Men andres børn roder selvfølgelig heller ikke. Det er kun mit.  Det der med at smide et billede op af fredagens bland-selv-slik-skål, og så lige grave det ene hjørne i skålen fri, så alle kan se at det bliver serveret på Royal Copenhagen porcelæn, det er sgu for cheasy. Æd det slik, gerne fra en Margrethe-skål eller noget tubberware. Du behøver ikke vise hele verden at dit bland-selv-slik skal frådes fra en 1600kr dyr skål, virkelig. (PS: min instagram er heller ikke for god på poleret-hjem fronten). Jeg tænker ofte, at de her polerede typer garanteret er mega selvglade og tror de er bedre end alle os andre.


3:Jeg har også en fordom over for ammemødre. Ikke dem der har ammet altså som sådan, men dem der prædiker om hvor godt det er. Det ved alle i forvejen – og langt de fleste giver jo ikke op uden kamp. Jeg kan kun hilse herfra og sige, at det var den sværeste beslutning nogensinde at opgive amningen, og det skar ind i mit hjerte de første mange gange far gav flaske – for det var ikke naturligt. Samtidig har jeg også fordomme over for dem der bare ikke gider amme. For det ER jo bedst, og så bliver jeg også irriteret når kvinder opgiver på forhånd, når jeg selv kæmpede og ikke slog til. Hele amme-debatten er, hvis man spørger mig (og det gør man selvfølgelig) helt hen i vejret. Alle ender med at være sure og kede af det. I virkeligheden er vi jo de bedste mødre vi overhovedet kan være overfor vores børn. Jeg får sådan en spelt-feeling hver gang jeg støder på mødre der peger fingre ad andre mødre. Og så er det egentlig ikke fordi det nødvendigvis er amme- eller flaskemødre.


4: Den er er i den mere pinlige, og helt forkerte afdeling. Jeg har fordomme over for SOSU’er og det er SÅ tarveligt, forkert, nederen, latterligt og jeg har faktisk svært ved at stå ved det! Især fordi jeg udmærket ved at langt de fleste er sindssygt kompetente og dygtige til deres arbejde. Jeg arbejder selv sammen med nogen nu, og dem har jeg absolut ingen fordomme overfor, så det er blevet sådan en lidt abstrakt fordom, fordi jeg så har mødt nogle få der uddannede sig som SOSU’er, fordi det var nemt at komme ind på uddannelsen (… Det betyder jo bare ikke altid, at jobbet er nemt). I virkeligheden er de allesammen dygtigere end mig på nuværende tidspunkt, da jeg er under uddannelse, og faktisk kan lære meget af dem. Så den fordom er jeg faktisk rigtig ked af at ha’ – den passer ikke ind i det billede jeg faktisk ser til dagligt. Forhåbentlig blegner den og forsvinder helt med tiden. Jeg er nemlig generelt rigtig ked af fordomsfuldhed blandt befolkningsgrupper. Vi kan jo ikke allesammen være kirurger. Jeg kunne i hvert fald aldrig være det


5: Jeg har det heftigt stramt med vegetarer, veganere, ja endda dem der prædiker økologi, men stadig spiser kød. For mig handler det ikke om hvad du spiser. I don’t care! Det handler om det budskab der som oftest sendes på nettet, om hvor godt det er at spise ren økologi, eller hvor fantastisk en åbenbaring det er ikke at spise kød – gerne med en tilføjelse af at vi andre, der enten æder kød eller ikke kun køber økologisk, er uvidende, tåbelige, ondskabsfulde og forkert skruet sammen. Jeg elsker kød, og min SU giver mig ikke rigtig gode muligheder i forhold til at leve økologisk. Jeg er ikke ond, jeg er ikke tarvelig og uvidende. Jeg træffer mine egne valg, ligesom alle andre. Jeg respekterer det du propper i ædespalten, så respektér lige tilbage, tak. Så engang en kommentar på Instagram omkring børn og søde sager. En mor kommenterede sådan ca. sådan her: Altså så længe man kun giver sit barn økologisk mad, så går lidt sunde sager nok også en gang i mellem.” Suk. Og min fordom her, går uretfærdigt ud på at sådan er ALLE vegetarer, øko-mennesker eller veganere. (Og nej, det er de ikke).


6: Folk der deltager i ”konkurrencer” på Facebook, som er slået op af sider der tydeligvis er fake. Hallo, det er ikke et positivt tegn, at siden kun har det ene opslag omkring konkurrencen, og nej der er ikke vildt stor chance for, at de første 3000 (!!!) der kommenterer får 3 plader marabou hver. Vel? Det er så til gengæld noget jeg ikke er ked af at sige (skrive) højt. Det er fanme at være for godtroende.


7: Kærestepar der konstant skriver på hinandens væg, tagger hinanden i opslag, kommenterer alle hinandens ting på facebook. Hallo, vi har ligesom fattet at I er lykkelige, eller i hvert fald gerne vil fremstå som værende lykkelige. Men så lukker kvalmebutikken ligesom også. Jeg tror simpelthen ikke på man er så super happy, hvis man konstant bræger op om hvor lykkelige man er sammen. Faktisk tror jeg allermest på, at de par der har det dårligst, er dem der altid skal minde os andre om, hvor godt de har det.


8: Folk der stemmer DF. Ja undskyld, men de få der tør indrømme at de stemmer på DF, virker enormt usympatiske og uintelligente på mig. Det er Nationen-brugerne der har gjort deres indtog på Facebook, og som ikke er sene til at fortælle om hvor klam man er, fordi man ikke er racist. Det er dem der ingen empati har for de stakkels mennesker, der har været tvunget til at flygte fra deres hjemland, ej men altså – har folk seriøst ingen skam i livet? DF’er? Jeg kommer aldrig til at forstå dig, og jeg vil det faktisk helst heller ikke. Alle der stemmer DF, er ærgerlige mennesker, simpelthen.


9: Folk der ikke kan stave, er ikke særlig kloge. Det er virkelig en træls fordom, for jeg ved den ikke er sand. Kender flere ordblinde der er meget intelligente, også mere end jeg, så jeg ved det slet ikke holder stik. Men mit øje kan ikke lide stavefejl. Og hvis jeg ikke kender dig fra virkeligheden, kan du være sikker på at mine øjne straks spotter alle fejlene, og min hjerne derefter konkluderer at du er uintelligent. I know – det er så tarveligt, og jeg ved godt – og jeg mener det virkelig når jeg siger det – jeg VED at det slet ikke er rigtigt!  OG jeg ved også godt at jeg selv har fejl i både tegnsætning og stavning.

Hvilke fordomme har du?



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Vil du være sygeplejerske?