Lige om snart!

9 år.

20728128_10155424826121832_6400902887841174794_n
Idag er det her fjollehoved 9 år. Det er ret vildt, hvis du spørger mig. For 9 år siden, i skrivende stund, var jeg 20 minutter fra at få lov at presse, og 27 minutter senere, kom min lille krøllede Ullerberg til verden. 9 år. Det er vanvittigt at tænke på.

Dagen er blevet brugt med familien – boller og lagkage  – og til slut en tur på McD med gode venner. På alle mulige måder en dejlig dag, selvom Noah efter flere timers: “Hvornår kommer de?” lukkede sig inde på værelset. Delvist overvældet over mange mennesker samlet på et sted, og så også videre med dagen, for gaverne var jo pakket ud og spændingen dermed udløst.

Jon var på arbejde, så jeg stod selv for at gøre klar til hele gildet, og det var noget hårdere end det plejer at være, det må jeg jo være ærlig at tilstå. Jeg måtte da også lige trække vejret dybt et par gange, når Noah kom dansende ind til mig, fødselsdags-glad og fuld af sommerfugle, for det var sgu lidt svært at rumme så meget hyperaktivitet, når jeg bare selv var tyk og besværet. Det skulle selvfølgelig ikke gå ud over ham, og jeg tror det lykkedes at maskere meget godt, hvor lidt jeg kunne overskue det. Og heldigvis er min familie og mine venner søde til at passe godt på mig, så jeg lavede ikke det store, efter de trådte ind ad døren. Min veninde som er jordemoder var der, og hun mærkede på maven og skønnede lillebrors størrelse, fordi jeg ikke har fået ham skønnet rigtigt i snart to måneder. Omkring 2800gram fik hun det til. En lille spirrevip der ligger med hovedet godt begravet nede ved min blære. Det var virkelig dejligt, at hun lige gad mærke efter, for selvom jeg ikke har det store behov for jordemoderkonsultationer, så synes jeg nu nok alligevel at der er lidt rigeligt langt imellem dem, her 2. gang. En gang imellem er det jo meget rart, sådan lige at høre en fagperson sige, at alt ser fint ud. Selvom der ikke er noget der indikerer andet.

Nu er Noah lagt ind i seng, og jeg tror også at jeg selv hopper i putkassen. Det har været en lang dag – og imorgen skal der også bages, til når Noah skal have kage med i skolen på mandag. Og så tror jeg altså heller ikke, at jeg gider bage mere lige foreløbig. Udover lillebror, som jeg gerne bager færdigt.



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Lige om snart!