Instagram

8 dage tilbage, morgenspasmer, træt Skovbanan og sød nok kæreste.

Ja eller. 8 arbejdsdage. Men de 4 dage i mellem kan jeg nok lige overleve.

Det har været en ok dag. Arbejdet, ja det ved alle jo nok at jeg godt kunne ha’ undværet. Er træt af sure ansigter. Jesus Kristus hvor jeg dog bare håber at mit fremtidige arbejde kun indeholder glade mennesker (bitch please, as if!), men det sker nok ikke.

Dagen startede med flere af de der kunder der, i stedet for at stille sig i kø som alle andre, planter sig i morgenbrødsafdelingen, og råber: “JA det er faktisk min tur, men jeg skal jo ha’ brød!”. Åh hvor jeg hader dem. Både fordi – HVORFOR stiller du dig ikke i kø så jeg kan se du er klar til at blive betjent!? – men også fordi de andre kunder i køen har tendens til snerpethed når jeg bliver sat i dilemmaet: hjælpe morgenbrødsskøgen eller bede vedkommende tage plads i køen som alle andre. Idag var det så tilfældigvis ikke mig der betjente kunder – jeg stod og bagte wienerbrød alt imens jeg gik i deciderede morgenspasmer over folks forsøg på at ødelægge min morgen. (Okay de forsøgte nok ikke, men det lykkedes!)

Men jeg kom da igennem dagen, som altid. Jeg er jo lidt af en survivor. Og så var det over at hente Skovbananen, som for tiden er så træt når jeg henter ham, at lige så snart vi rammer bus eller cykelsæde, så er han faldet i søvn. Og det er knap så handy hvis man er med bus. For så skal 20 kg sovende klump barn bæres både ind og ud. Det er ikke specielt elegant. Kan se mig selv om et par år, når jeg har fået Bjarne Riis lår af cykelturene – og Brian arme af busturene. Så tror jeg sgu jeg vil toppe den med et røvgevir (læs: Amagernummerplade – tattoo på lænden) og en afblegning af håret. Hvor bliver jeg dog yndig.

Så skulle kæresten ha’ været her idag. Men som så mange andre gange, aflyser han. Det er nemlig noget han er MEGET god til. Så er han træt, så er han syg, så orker han ikke, så trænger han til at være sig selv, så har hans mor bøvl med antennen, så skal hendes hund luftes, så er der lykkehjulet i TV og så er han klemt fast imellem dyne og sofa. Hold nu op der er gået sport i den – og han vinder hver gang 🙂 (Skøge, fristes jeg til at sige. Men jeg gjorde det ikke….)

Nå, men ja han aflyste jo så idag, men tillod sig lige at give et kald efter arbejde. Det lød nogenlunde sådan her:

Kæreste: Hej Millapigen. Eeeej jeg var ellers lige på vej ud til dig, men jeg gav op.
Mig: Hvad? På vej ud til mig?
Kæreste: Ja. Men jeg gav op. Kan du ikke give mig et kys igennem telefonen?
Mig: Øøøh nej?
Kæreste: Nå. Jamen så ses vi lige om lidt.
Mig: ……. ?
Kæreste: Hallo?
Mig: Mener du det!?
Kæreste: Ja ses om lidt. Hey!

… Og således gik det til. Han gik efter et minuts tid. Men jeg fik kys – så han er semi-tilgivet for idag. Og heldigvis ser jeg ham jo igen på lørdag (hvis han da ikke aflyser…….) og så skal han kastes for ulvene på søndag til min lillebrors fødselsdag.

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Instagram