Yes it is still alive.

5 dage tilbage.

Så fik jeg overstået det tværfaglige modul, og har nu “ferie” (… underviserne kalder det studieforberedende uge. De studerende: ferie). Og om fem dage, drager Jon og jeg afsted på vores første kæresteferie nogensinde. Og turen går til Budapest! Jeg glæder mig helt vildt til, at være alene med min kæreste, til at se og opleve noget nyt. Og til at se den juniorsuite vi har bestilt. Misforstå mig ikke – jeg kommer helt sikkert til at savne Noah, for han er pludselig så langt væk (eller vi er langt væk), og det er længe siden jeg har undværet ham mere end 2 overnatninger. Men alenetid med Jon, det er sjældent, så jeg glæder mig, og ved i øvrigt at Noah jo har det dejligt hos mine forældre.

Vejrudsigten for Budapest: Koldt, måske regn, måske lidt sol, måske lidt sne. Så altså, alt i alt samme som herhjemme. Men vi har jo heller ikke bestilt turen, for sol og varme. Skæbnen vil i øvrigt også, at deres julemarked (som skulle være kæmpe stort og ret lækkert) åbner dagen efter vi kommer derned, så jeg tænker da at kufferten skal fyldes med julepynt. Så det bliver altså lige tre dage med kulde, jul, mad, varme drikke, alkoholiske drikke, kærlighed og seværdigheder. Og så på et plan hvor der ikke skal tages hensyn til, hvad et barn har lyst til. Nope, det er voksentid!

 

skaermbillede-2016-11-05-kl-11-31-58



kommentar

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Yes it is still alive.