Any day now!

24.08.2017

p1010025

p1010018

p1010034
Klokken 08:12 torsdag d. 24. August kom verdens dejligste Samuel til verden, hjemme i soveværelset efter en fantastisk hjemmefødsel (som jeg vil fortælle mere om når overskuddet er til det). Fra vandet gik, gik der knap fem timer til han var født. Han er 52 centimeter lang, og vejer 3440 gram – hvilket næsten er lidt skørt, da Noah var lige så lang og vejede 10 gram mere.

Samuel er en lille patteglad fyr, der sover mest om dagen, og holder fest om natten. Så jeg har egentlig ikke sovet særlig meget siden han kom ud til os, da det kun er mor og patværket der dur i de sene nattetimer. Men det er helt som det skal være. Han er perfekt, og vi glæder os bare til at lære ham bedre at kende.

Noah var til stede under hele fødslen, og han var bare så sej – og er utroligt glad for sin lillebror, som han nærmest ikke kan lade være.

Fysisk har jeg det fremragende. Og jeg kan selv tage strømper på, og samle ting op fra gulvet. Mælken løb til igår aftes, så jeg har Linse-patter for alle pengene, og min mave føles som budding.

Alt er godt. Alt er perfekt!



kommentar

   

4 kommentarer

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Any day now!