2 måneder gammel.

Ja så er Samuel fyldt to måneder, altså sådan for en uge siden-agtigt (min ammehjerne – selvom jeg ikke ammer – aner ikke hvad dag det er, og hvad år vi er i), så jeg tænkte at det var tid til en status:

  • Han er stadig en nem baby. Faktisk på den måde, hvor jeg nærmest skammer mig, hvis jeg i et kort øjeblik lige synes, at det hele er lidt hårdt. Det er det virkelig ikke, nemlig.
  • Han sover stadig igennem, sådan de fleste nætter. I seng ved 21-22 tiden – sover til mellem 5-7. Sådan ser de fleste dage ud. Men han har dog også haft dage, hvor han har været VÅGEN i en time til halvanden. Ikke fordi han ville skiftes eller var sulten. Men bare fordi han lige tænkte, at vi trængte til at tale lidt sammen. Og altså, det er fanme svært ikke at smile, når man vågner ved at hele liften rumsterer, og der stikker arme og ben ud, imens man kan høre de der glade babylyde, hvor man bare ved, at der bliver hygget godt.
  • Han vejede 5780gram i fredags. Der er også ved at være gode og dejlige folder. 58,5 centimeter lang, og han er i størrelse 62, hvilket han har været i et par uger i hvert fald.
  • Han er begyndt at få øjenbryn. De ser lyse ud, lige umiddelbart, men hans hår er også begyndt at blive lidt lysere, end det var da han blev født. I noget lys får det faktisk et rødt skær. Ganske lidt godt nok, men det kunne jo være han blev lidt rødhåret. Jon er ikke begejstret, men det er jeg. Virkelig. Jeg ELSKER rødt hår. Men altså, indtil videre er det nu stadig brunt, og det er i virkeligheden nok bare lyset, og lidt ønsketænkning fra min side.
  • Det med at ligge på maven går faktisk fremad. Virkelig langsomt, og hovedet gider han helst heller ikke løfte. Men han falder ikke i søvn længere, og kan ligge på maven i længere tid ad gangen. Hovedet løftes måske ganske lidt, men ellers møffer han sgu hellere hele kroppen rundt, for at få udsyn til det han ønsker.
  • Vi har aftalt med sundhedsplejersken, at vi lige smutter forbi en kiropraktor. Han er nemlig også noget skæv-hovedet efterhånden, og dét sammen med hans modvilje mod at løfte hovedet, kunne godt tyde på at han er låst et sted. Vi prøver.
  • Til gengæld får man nemt kæmpe bussemænd ud af hans næse, hvilket de fleste mødre godt ved kan være noget af en udfordring. Jeg skal bare vende ham om på maven, og så skal han nok snotte næsen så godt rundt i hvad end han nu ligger på, og når jeg så fjerner ham, sidder bussemændene dér. Ja noget godt er der jo ved, at han ligger så fladt.
  • Han smiler, pludrer og snakker helt vildt. Især til hvide vægge, undersiden af min (hvide) IKEA-hylde, og den gennemsigtige afdækning vi har tilovers efter fødslen. Så det dér med at babyer godt kan lide farver og kontraster. Ikke ham her – eller også er det en form for medlidenhed med kedelige ting. Én ting er sikkert – der bliver smilet meget mere til den hvide væg, end til mig.

 

img_4763



kommentar

5 tips til den nybagte mor #1

untitled-8


Hermed et par tips til dig som lige er blevet, eller snart skal være mor. Tag hvad du kan bruge, og smid resten væk. Har du selv et tip – så smid endelig en kommentar! Der kommer flere tips på et senere tidspunkt.


– Lorten i nakken:
Mange tror fejlagtigt at de nu skal smøre lort i ansigtet på deres børn, når bodyen skal op over hovedet. Men det behøver man altså ikke, og man behøver heller ikke klippe det dyre tøj i stykker – og jo det kan faktisk godt vaskes rent, i øvrigt. Nej, stort set alle (hvis ikke alle) bodyer til babyer, er designet sådan at de kan hives ned over skuldrene, og krænges ned over kroppen i stedet. Så slipper man som bonus også for en sur baby – for det er de færreste der værdsætter at få noget over hovedet.


– Lorten på tøjet:
Som skrevet oven over, så kan lort altså godt fjernes. Vanish er altid en ven, men faktisk kan de affaldsstoffer som babys afføring indeholder (og som gør den så remoulade-gul) nemt forlade de stakkels tekstiler, hvis du efter at have vasket tøjet, ligger det ud i solen. Og ja, det besværliggøres måske lidt af vejret herhjemme, men sollys er godt i kampen mod lort. Mere hvis solen skinner, og man ikke lige har Vanish.


– Den bløde babyrumpe:
Vat, vat og vat! Ingen grund til hverken vådservietter eller engangsvaskeklude. Brug vatrondeller når du vasker din baby! Skånsomt for rumpen, som så derefter kan smøres med Olivy, som forebygger rød røv. Er skaden sket, så er kogtvandsklude formidable. Klip en stofble i stykker, overhæld med kogende vand, gerne i en skål med låg, da de så kan opbevares i et døgn, og ved hvert ble-skift vedlægger du så en ny lunken opvredet klud, som skal dække det røde område. Det virker! Ud over det, så kan man føntørre (JA) rumpen også, med kølig luft altså – dette gør hele to ting: forebygger rød rumpe OG giver en behagelig lyd til baby, som elsker støjen lige så meget som vi andre hader den.


– Den sarte hud:
”Fuck mand, min baby er pludselig vågnet op med bumser i hele ansigtet, og der er en slående lighed mellem den, og mit 14-årige jeg.” Jep, baby får ”bumser”, eller hormonknopper. Helt normalt – herregrimt. Når de forsvinder, afløses de oftest af tør hud der skaller af. Og det siger de kloge forsvinder af sig selv. Ikke her, men Lanolin (som også er ge-ni-alt til ømme og ødelagte brystvorter når man ammer i øvrigt) tager det. Smør lidt Lanolin på kinderne, og tør det væk igen med en stofble. Voila! Tør hud lige efter fødslen, er forsvinder dog af sig selv, da det bare er kroppen der skifter ham. Baby har trods alt ligget i lage i maven i 9 måneder. Huden er ikke fan af verden lige i starten.


– Den skællede hovedbund:
Ja hvis der ikke er tør hud det ene sted, så er der det andet. Her er der tale om arp, som er en slags skæl hos babyer. Og det skal man gøre noget aktivt for at fjerne, for ellers bliver det værre – og er faktisk ikke særlig lækkert. Smør en god sjat babyolie (eller bare det olie du har til rådighed, og nej jeg mener ikke det til bilen) i hovedbunden. Gerne så baby bliver lidt lummer-italiensk at se på. Lad det blive så længe som muligt – evt. natten over, og red det så væk med en tættekam. Hvis nødvendigt – gentag behandlingen. Olie og tættekam! Og så evt en lille hue til natten, så baby ikke laver oliepletter.


 



kommentar

Bare lige en lille smøg. Og en lille flaske vin.

Sidst jeg drak alkohol, var den 25/12-2016 – hvor jeg senere samme dag stod og stirrede på to streger, og håbede på, at det lille birkes i maven var ligeså glad for Blå Gajol som jeg. Jeg havde set frem til det. At dele min krop med en anden, at pakke vinen og hyggesmøgerne væk. Og det har været fantastisk. Helt vildt fantastisk, at bære lillebror under mit hjerte. De to streger var det bedste i verden. Samuel (ja og Noah) er det bedste i verden. Julen var ellers blevet ødelagt, men det betød pludselig ingenting, da resten af juleferien gik med at få det til at synke ind, at der var nogen i min mave.
Men nu har jeg kraftsparkme lyst til alkohol. Vin og en mentolsmøg. Og så en god veninde, og en god snak til langt ud på natten.
For det er ikke fordi jeg er på vej ned i gården med en pakke cigaretter, et glas vin og mit eget selskab. Det er nok mere stemningen og hyggen med mine veninder jeg savner. Camilla-tiden, sådan rigtig Camilla-tid, hvor jeg ikke skal tage hensyn til nogen i min mave. Okay, hvis en veninde stod klar nede i gården, så var jeg nok trisset derned altså, men det er også bare for at understrege, at lysten ikke er til at gøre det alene. Jeg savner bare den form for voksentid. For der har været mange hyggetimer med veninder under graviditeten, men det har selvfølgelig været uden alkohol og smøger. Og det var fint – men jeg er træt af te og kage. Træt af kaffe-dates (som også er hyggelige altså!) og hele tiden at have et hensyn at tage. Og jeg glæder mig helt vildt, til at komme lidt ud igen.

 

Barselsboblen er for fed – min baby er den nemmeste i verden – men nu hvor amningen ikke virker, så vil jeg sgu også kunne mærke det. Jeg tror snart jeg skal have mig en smøg og et glas vin. Så skal jeg bare lige finde lysten til at forlade Samuel i et par timer også. Det kniber til gengæld. Måske jeg skulle få allieret mig med mormorpigen, og tage Jon med under armen. Han kan godt gå for en veninde, hvis jeg har vin og smøger. Og hun passer godt på mine børn når jeg fulder mig.

 

pa190103

Indlægget blev skrevet (og planlagt til udgivelse) for et par dage siden. I mellemtiden har min mor (verdens bedste af slagsen) været på besøg – med en flaske rosé under armen. Det blev til et lille glas, men det var fantastisk. Og resten af flasken lod hun stå. Ja jeg sagde jo, at hun er verdens bedste.



kommentar

8 uger – og sov igennem.

Igår aftes klokken 19, faldt Samuel i søvn. Og han sov skisme godt. Faktisk så godt, at jeg et par minutter i midnat, da det var 6 timer siden han sidst havde fået en bajer, besluttede at skifte hans ble og fodre ham af. Han inhalerede maden, tog et bleskift med et smil – fordi han elsker (!) sit puslebord, og at få lidt luft til de ædlere dele. Derefter gik han kold, stadig med sutteflasken i mundvigen. Og stod først op omkring klokken 6:30. For at skide – og sove videre.

img_4275
Dette yndige skide-fjæs, var hvad der mødte mig imorges. Han smilede hele vejen igennem. Men han havde jo også sovet så skønt. Det har jeg så ikke. Han skælder nemlig enormt meget ud i søvne, så jeg har rendt i pendulfart mellem vugge og seng for at nusse og give sut –  han har nemlig også sovet hele natten i sin vugge, for første gang. Men alene det, at han har sovet så fint og så endda har ville sove for sig selv i en hel nat, giver mig følelsen af også at have sovet igennem. 8 uger gammel – han er fanme sej altså.

Klokken er nu 09:49, og han ligger ved siden af mig i sofaen. Og sover. Han gør det virkelig nemt at være på barsel. Indtil videre.

 

Læs her om de 10 ting man gør som nybagt mor – og kom gerne med flere ting!



kommentar

At være mor til to.

Jeg tror de fleste mødre med et barn, vil give mig ret i at det kan være rigtig svært at forestille sig, hvordan det er når det eksisterende barn pludselig skal dele sin mor og far med en ny baby. Den dér dårlige mor-samvittighed ved altid hvilke knapper den skal trykke på, og jeg tror ikke jeg har oplevet én eneste kommende mor til to, der ikke har været bekymret for, om den store nu vil få nok opmærksomhed – og om man overhovedet kan elske barn nummer to lige så meget.

Det med at elske det næste barn lige så meget, det var jeg egentlig aldrig et sekund i tvivl om, at jeg nok skulle kunne (hvilket så også gav mig dårlig samvittighed – for jeg har aldrig mødt andre der har haft det sådan). Men det med at give Noah den samme opmærksomhed, det fyldte ekstremt meget i mig under graviditeten – og gør det stadig. Han har trods alt været enebarn i ni år, og er så stor og kan så mange ting selv, at hans behov hurtigt ville kunne drukne i: “han kan jo godt selv“. Han skal selvfølgelig vænne sig til at dele med lillebror, men han skal jo ikke glemmes fordi han er så stor og så selvhjulpen. Men virkeligheden er også bare, at nej – han får ikke samme opmærksomhed, for nu er der altså to børn. Til gengæld vokser Samuel jo også op som lillebror, så han får heller ikke den opmærksomhed som Noah har fået i ni år. Eller jo, på nuværende tidspunkt får han jo en helvedes masse opmærksomhed, men han er jo også en baby, og der skal de basale behov jo helst opfyldes 10 minutter før han selv opdager, at der er noget han mangler. Men ellers så skal han jo også dele sin mor og far.

Men udover det, så er det altså en kæmpe gave at have to børn (og helt sikkert også flere – jeg vender lige tilbage når jeg engang ved det med sikkerhed). Nu ved jeg jo ikke hvordan det er at få børn tæt på hinanden, men jeg nyder virkelig min store dreng og min lille baby. De har allerede noget helt særligt sammen, og Noah elsker at passe på sin lillebror. Det betyder, at hvis jeg er alene med drengene, ja jeg så kan jeg stadig lave mad eller vaske tøj, for Noah sidder gerne og snakker med Samuel imens. Og selvom aldersforskellen er stor, så kan jeg se at de to har en helt særlig dynamik sammen – noget vi voksne ikke kan blande os i. Hvis Samuel kan høre Noah, så er det meget tydeligt at han leder efter ham. Hele hovedet kører rundt, og de smil storebror får, dem får jeg bestemt ikke. Så indtil videre er det ingen sag, at være alene med drengene, for Noah nyder at hjælpe – og Samuel er ikke en besværlig klient at arbejde med heller.

Det er selvfølgelig også svært ind i mellem, at skulle være der for dem begge. Lige nu har Noah efterårsferie og er hjemme med Samuel og jeg, og jeg kan da godt mærke forskel. Lige så snart Samuel sover, så skal jeg jo være noget for Noah, og det efterlader meget lidt tid til at være mig. Så når Jon kommer hjem, er jeg virkelig træt. Dog har jeg jo to fantastiske drenge. Noah der oftest gerne klarer det praktiske selv, og Samuel der indtil videre er verdens nemmeste baby. Jeg har det ikke hårdt – det ved jeg! Men træt, det bliver jeg nu stadig.

Jeg tror i øvrigt, at det har givet Noah noget helt særligt, at han var med til fødslen. Det var jo et stort ønske for ham, og det tænker jeg også har været med til, at danne et særligt bånd hos dem.

Mine to drenge, som jeg elsker lige højt. På hver sin måde, men med en lige så stor og ubeskrivelig kærlighed.

img_4223

pa160021

 



kommentar

Older posts