Yes yes yes, jeg er nu en uge inde i min barsel. Eller altså, principielt er det bare min sommerferie, for barslen starter først pr. 1/9, men men men, potato-tomato som man siger. Jeg har fri, og skal ikke igang igen, før lillebror er startet i vuggestue. Så barsel.

Jeg har nu lige knap 2 måneder til termin, og lillebror er efterhånden tung at danse med. Ja ja, jeg ved godt at han lige tager omkring 2 kilo på i løbet af den sidste etape her, men jeg får sgu allerede følelsen af ikke at kunne være i min egen krop. Som når man bliver klaustrofobisk af en lynlås der er gået i baglås, eller når et halstørklæde ikke vil af. Man prøver at flygte ud af situationen, får lidt koldsved og beder en panikken, men relativt stille bøn. Det er måske bare mig der bliver klaustrofobisk af tøj der driller, men ikke desto mindre, så får jeg af og til samme fornemmelse med lillebror i maven. Og den er sgu svær at flygte fra, for ham kan jeg jo ikke fjerne, og pladsen bliver ikke større af, at jeg triller rundt og kæmper med vejrtrækningen.

Første uge af min barsel (jo det kalder vi den), er blevet brugt i skønne Sæby hos min farmor, sammen med Noah, min lillebror og hans kæreste. Det var for kort tid vi var der, men det var et par dejlige dage der både stod på en smule shopping, en tur i Fårup Sommerland og en tur på stranden – og så en allerhelvedes masse lækker mad, som kun hende farmor-pigen kan lave det. Alt i alt en skøn tur, men som med alle andre ferier, føler jeg mig ikke mindre træt af at have været på den. Det havde måske hjulpet med lidt flere dage deroppe, så alting ikke skulle nås på relativt kort tid, men sådan blev det denne gang. Og Fårup Sommerland var et totalt hit – selv for mig der var for tyk til at prøve noget.

Igår fik jeg, imens Jon sov, bestilt puslebord, bæresele og badekar til lillebror. Efterhånden mangler vi kun ham – og jeg glæder mig til, at vi til august skal gøre soveværelset babyklar, og til at man kan se at der flytter en baby ind. Det føles som om der er evigheder til vi skal møde ham, men på samme tid er det jo lige om lidt.

img_1607
img_1721



kommentar