Så var jeg lige “typisk mig”, og forsvandt sporløs, hva’? Det er nok mest fordi mit liv i de sidste mange uger, har været fuld af studie, kedelige hverdagsting og alt det dér der gør livet så dejligt, og alligevel så intetsigende. Med andre ord: Der sker simpelthen ikke noget, der er værd at fortælle, men jeg har det dejligt. Måske især fordi jeg igår afleverede min projektopgave, sammen med den gruppe jeg er sammen med i hele det her modul. Det var ellers noget jeg havde frygtet, men jeg endte i en fantastisk gruppe, så det hele er gået over al forventning. Modulet er stadig frygteligt – den forventning blev heldigvis imødekommet, så helt forkerte var mine anelser ikke, da jeg forudså et par lange og kedelige 10 uger.

Så hvad ellers? Ikke så meget. Jeg kan godt mærke, at det her bliver ét af de dér indlæg, der nok ikke burde se dagens lys, simpelthen fordi det er så kedeligt. Men jeg fik pludselig lidt dårlig samvittighed over aldrig at skrive, og dårlig samvittighed vinder som regel.

Det jeg egentlig ville var nok også bare at sige, at jeg lever, jeg har det godt, men jeg har intet at fortælle. Det kan jo være det ændrer sig inden længe.

 

skaermbillede-2016-10-13-kl-13-25-10

Ham her er iøvrigt begyndt til taekwondo.



kommentar