“Alle sygeplejersker slår ihjel”

Til et arrangement for noget tid siden, blev jeg, af en ret fordomsfuld type skulle det vise sig, spurgt:

Hvordan har du det med, at alle tror, at sygeplejersker slår ihjel?

 

Han havde lige fundet ud af, at jeg læser til sygeplejerske, og kommentaren kom i ramme alvor (I shit you not!). Han mente i øvrigt også, at vores arbejdsopgaver var meget ens, i og med han havde været i militæret, og altså gav en form for aktiv dødshjælp, om end den måske ikke var så frivillig.

Godt så.

Og helt ærligt ikke? Så er han den første på Planeten Jorden, som jeg er stødt ind i, med et så forskruet syn på en anden profession. Alle patienter og pårørende jeg er stødt på gennem tiden, har været fulde af tillid til mig, og de sygeplejersker de har haft med at gøre. Jo, det er da ikke altid kemien har været der, men det er jo menneskeligt. Det betyder altså ikke, at vi har lyst til at slå patienterne ihjel.

Jeg blev faktisk meget chokeret over kommentaren. Altså jeg ved jo godt, at han har suget det til sig gennem Nykøbing-Falster-sagen, men jeg havde dog ikke troet, at folk så ville regne med, at sygeplejerske bare er en omgang morderiske sataner, der nyder godt af, at slå andre ihjel.

Men på den anden side, så mente han også at:

“Bogstavbørn, er børn af forældre der ikke gider passe dem”

 

Ja altså børn med diagnoser, hvis nogen var i tvivl om hvad han mente. Der fik jeg en ellers god hvidvin jævnt galt i halsen.
Jeg siger jer, at det var en forrygende aften, med en så positiv bordherre.

 

PicMonkey Collage-6



kommentar

Tværfagligt modul.

Ja overskriften er kedelig, men det er indholdet også.

Sommerferien er slut. Slut. Jeg er ved at komme mig over chokket, dog. Men skolen er igang, og min telefon bimler også lidt oftere, nu hvor dagligdagen også er igang igen på Rigshospitalet. Så jeg er banket tilbage til virkeligheden igen, hvor der er arbejde (hvilket i øvrigt er så skønt!), men også skole. Og forberedelser dertil. Og jeg har nået studiets lavpunkt, i hvert fald hvis man skal lytte til min mavefornemmelse, samt alle jeg kender der har været igennem det samme forløb.

Alle siger, at det er kedeligt, rodet, meningsløst og det værste modul på hele studiet. Velkommen til modul 5, Camilla. Nu er første uge gået, og så er der heldigvis kun 9 uger igen.

Det er et tværfagligt modul. Det vil jo altså sige, at jeg skal være sammen med andre professioner. Det er til gengæld meget spændende. Men hele modulet er bygget op omkring gruppearbejde. Og det munder ud i en gruppeeksamen. Altså. Mere hippie bliver det simpelthen bare ikke. Og jeg er mildest talt død uimponeret. Jeg er ikke fan af gruppearbejde. Slet ikke. Og det lader da også til, at de fleste i min klasse har det på samme måde. Men alle virker flinke og rare, og første uge er jeg også kommet igennem uden at få mordtanker på nogen som helst måde. Så det er på én eller anden måde vel nok ikke gået helt galt. Endnu.

Så. Hvis her er lidt stille herinde for tiden, er det bare fordi jeg sidder i et hjørne og skumler lidt. Og glæder mig til om 9 uger, hvor jeg er tilbage hvor græsset er grønnere – nemlig i min gamle klasse. Hvor temaet ikke er gruppearbejde og gruppeeksamen.

Gruppeeksamen.. Seriøst..

Skærmbillede 2016-09-04 kl. 10.48.13



kommentar