Fandt engang et kærlighedsbrev i én af mine bøger.

… Dog ikke til mig. Men efter at have læst det, gør det mig nu ikke noget.IMG_3123

Sidder så bare tilbage nu her, flere år efter (ja jeg fandt lige billedet i arkiverne, og tænkte at det burde vises frem) og tænker: fik Baba så ordnet det køkken? Der mangler seriøst en afslutning på det her eventyr.



kommentar

Hvordan man også kan føle sig lidt uduelig når man er sygeplejestuderende.

Som I nok ved, arbejder jeg på Rigshospitalet som vikar på en kirurgisk afdeling. Det er virkelig fedt at kunne tjene lidt penge ved siden af studiet, men det vildeste er trods alt, at jeg gør det iført uniformen imens jeg lærer at være en god, empatisk og klog sygeplejerske. Det er altså en fantastisk mulighed, sådan at arbejde med faget imens man studerer. Alverdens bøger ville aldrig nogensinde kunne lære dig at være en sygeplejerske alene.

Og jeg elsker mit arbejde. Jeg er stadig (lidt for) stolt, når jeg træder ind ad hovedindgangen. For helvede, hvor skulle folk bare lige vide hvor sej jeg er (… når jeg går og gør rent og måler blodtryk, for jeg kan lige så godt være ærlig – det er nogenlunde essensen af arbejdet). Og det er netop dét der kan være svært. Jeg er god til de ting jeg har lært. Men så meget har jeg trods alt heller ikke lært endnu. Og når jeg på en nattevagt er alene med en enkelt sygeplejerske, så kan jeg godt føle mig som nitten. Ikke grundet mig som person, men det er et faktum at sygeplejersken står alene hvis en patient bliver dårlig. Jeg har ikke kompetencerne til, og må i øvrigt heller ikke, træde til når det gælder den mere komplekse pleje. Det kan umuligt være fedt som uddannet, at stå alene med én der kan meget lidt. Men det er vilkårene, og jeg er jo ikke blevet ansat fordi de ikke kan bruge mig. Men jeg har faktisk stået i et par nattevagter, hvor jeg bare har tænkt: “Shit, hun må synes jeg er forfærdelig at arbejde sammen med“, fordi alt det patienterne havde brug for hjælp til, ikke var noget jeg kunne, eller måtte, hjælpe med. Og det virker bare så latterligt, at sygeplejersken tonser rundt, imens jeg sidder og kigger på. Men igen. Det ER vilkårene. Og de arbejdsopgaver jeg nu faktisk har, dem kan jeg også godt finde ud af. Og jeg tror egentlig bare, at den der følelse af at være uduelig, kommer af at jeg er magtesløs i situationer hvor jeg hverken kan gøre fra eller til. Jeg vil jo gerne redde hele verden. Men lige nu er jeg nok bare bedre til at hjælpe folk på toilettet.

Udsigten fra kontoret er helt fantastisk når solen står op. Ud over bare at være smuk, symboliserer den også at man snart skal hjem og sove – hvilket kan være ret tiltrængt når der er et par timer tilbage af vagten.



kommentar

Købte en kjole som jeg ikke ved om er den grimmeste – eller den smukkeste jeg har set.

blog
Åh sådan en blomstret sag, hva’? Jeg kan simpelthen ikke finde ud af om den er virkelig smuk – eller bare sådan ynkeligt nuttet. Men uanset hvad, så har jeg købt en petticoat til (et underskørt, bare sagt på en pænere måde), så den bliver rigtig fluffy. Forskellen ses ovenover. Første billede – ingen petticoat. Andet billede – petticoat. Det er jo sådan en 50’er-agtig kjole, og jeg synes faktisk at den sidder pænt. Og da der er seriøs bryllups-marathon i vennekredsen, så er det jo vigtigt med en pæn kjole (LÆS: flere pæne kjoler). Og den her overvejer jeg at bruge. For uanset om den måske i virkeligheden er den grimmeste kjole jeg har set – eller ej. Så er jeg altså faldet pladask for det corny mønster, alt den tyl der skal indenunder, og 50’er-stilen som jeg bare altid har været en sucker for. Og så kan den faktisk sidde pænt selvom man (jeg) ikke vejer 50 kilo. Den er bare totalt uden for min comfortzone. Altså den er lyserød. Med blomster. Jeg bliver simpelthen dagligt i tvivl om, hvorvidt den er pæn eller ej. Men det er nok mere bare fordi resten af min garderobe er mere sort end den er spraglet.

blog 3
blog1
Hvis du også er lidt fan af 50’er-stilen, så vil jeg anbefale dig at besøge Christabellas, enten på deres hjemmeside, eller i deres fysiske butik på Godthåbsvej/Frederiksberg. Og ja don’t mind my face på de billeder. Det er kjolen vi skal kigge på. Har iøvrigt også købt denne sag:

P6080018



kommentar

VIDEO: 4 søde sommerfrisurer!

Ja ja ja ja, hun går da efterhånden helt amok hva’? Men ikke desto mindre, er der altså endnu en video klar til jer – denne gang med hele fire frisurer. De er hverken avancerede, specielle eller svære. De er søde til hverdag,  og tager ikke lang tid at lave.

Du kan se videoen HER!

PicMonkey Collage kopi
P6110007
P6110009
P6110013
P6110015
P6110017
P6110019
P6110023



kommentar