6 måneder.

Ja, så blev her pludselig stille. Typisk mig, men altså hvis du er på Instagram, så følg mig dér (HER). Der opdaterer jeg stort set dagligt. Det er så meget nemmere med et billede og få ord, end at skulle her ind forfatte et helt indlæg, når alle dage ligner hinanden.

Det går godt – helt vildt godt. Samuel er nem endnu – altså godt nok soves der mindre i dagtimerne, og han kræver da noget mere, nu hvor han ikke længere går under betegnelsen “kødtamagotchi”. Men det er jo forventeligt, og stadig rigtig dejligt. Til gengæld sover han gerne fra 19-06, endda de fleste nætter uden at vågne. Så jeg tier bare stille. Han giver mig også lov til at gå i bad, og spise. Og drikke kaffe.

Han begyndte at få grød og mos nytårsaften, og har sværget til det lige siden. Nu øver vi rugbrødshapsere, og det er straks værre.

Mere interessant har jeg ikke at fortælle. Sådan seriøst. Vi nyder det bare, og jeg inhalerer barslen, som jeg synes løber fra mig. Selvom jeg glæder mig til at få aktiveret andre centre end min hjerne, og til at drikke rødvin og være Camilla, så nyder jeg simpelthen bare min barsel så meget. Det er en tid der aldrig kommer igen. Det gør både uddannelse, arbejde og rødvin trods alt – uanset hvad. Så jeg er hende der taler babysprog 90% af tiden, hører børnesange og ikke rigtig ved hvordan resten af verden egentlig lige går og har det. Der er noget med en storkonflikt og en dum politiker der siger ting med at “give og tage”, og jeg ville gerne forholde mig til det, for det er sgu relevant for mig, og jeg er egentlig også sur og provokeret. Og jeg kan sige en hel masse om det, selvom jeg kun ved det halve af hvad der foregår. Men Samuel har lige lært at sutte på sin storetå, og så har han fundet sin tissemand. Og det er bare dér jeg holder mit fokus.

img_8146



kommentar

Imorgen for et år siden.

Imorgen er det et år siden jeg skrev dette indlæg. Og det er faktisk også et år siden, at de svageste og nærmest usynlige streger begyndte at vise sig på de mange pinde jeg fik tisset på i løbet af den aften (…ja, bare den ene aften!).

Noah var skidesyg. Juleaften. Og selvom det som oftest så vil være lige netop dét den juleaften så også huskes for, så husker jeg den udelukkende for den følelse jeg sad med i maven. Stregerne på tissepindene var så svage, at jeg egentlig allermest hældte til, at det bare var mig der allerede var blevet skingrende skør i det her baby-projekt, og nok bare så streger overalt. Men jeg syntes der var (u)synlige streger på samtlige pinde jeg tissede på, så håbet voksede i maven. Havde jeg nu ikke været gravid, ja så havde jeg sgu nok glemt alt om de måske-streger nu, og udelukkende husket netop den aften for, at Noah var syg og vi sad i Vanløse med et visnet træ og minus på julestemnings-kontoen. Men jeg var gravid. Og jeg har også et billede af én af de første (JA, jeg tissede virkelig på alle pinde – både den aften og frem til nytår) positive pinde, med flæskestegen i baggrunden.

img_0484

Og nej, der er bestemt ikke meget at se på den tissepind. Men noget var der, selvom kameraet ikke fangede det. Mine øjne gjorde, trods jeg bruger briller. Når jeg kigger på billedet nu, så fatter jeg ikke at jeg kunne se noget som helst. Men det kunne jeg. Jeg sagde intet til Jon, eller til nogen andre for den sags skyld. Og 1. juledag om morgenen syntes jeg da egentlig heller ikke jeg kunne se nogen streg på tissepinden alligevel, så jeg tog gladeligt hjem til morgenmads-hygge hos mine forældre, med en lidt mindre syg Noah, og drak et par gajolshots. For så senere at tisse på en pind  (Ja jeg ved det godt – jeg er ikke ligefrem typen der “slapper af i det” når jeg laver børn) der ok tydeligt viste to streger.

img_0545

Imorgen er det altså et år siden at Noah var skidesyg. Og også et år siden, at jeg tænkte der muligvis var nogen i maven, for så at give op på den tanke dagen efter – drikke et par gajolshots – og indse at jeg sgu havde ret i den første mavefornemmelse, og at usynlige streger også kan være synlige.

I år er alle friske – og den lille Gajolbaby fylder 4 måneder, og er faldet perfekt ind i familien. Imorgen er Samuels første juleaften, men allerede for et år siden, var han med.

Glædelig jul.

pc160059 img_6317



kommentar

5 tips til den nybagte mor #4

untitled-8


– Dårlige vaner:

Du vil formentlig støde på én eller flere, der kommer med det fine råd, ikke at give babyen dårlige vaner. Blandt andet skal baby lære at sove selv, den skal bestemt ikke vugges og den må gerne ligge og græde – bare lidt. Holdt lige engang! Babyer kan ikke forkæles – det kan de bare ikke. De kan ikke engang finde deres hænder, eller skelne sig selv fra os andre, så hvordan kan vi forkæle dem? De kan ikke bruge det imod os, og snøre os senere hen. De skal have al den kærlighed og omsorg de overhovedet har brug for. De dårlige vaner kommer simpelthen ikke på tale i babys første leveår. Baby har boet under dit bankende hjerte i 9 måneder, tæt omsvøbt af dig – i din mave. Den har brug for nærhed og tryghed, og den skal nok lære at sove for sig selv, eller falde i søvn uden at blive vugget senere hen. Det er i hvert fald de færreste der vugger deres 16-årige. Jeg siger det bare.


– De andre forældre:

Der er ingen tvivl om, at forældre ved noget om dét med at have børn. Ens egne forældre – og ens partners forældre ved også en hel masse. Men det gør du også. Du ved faktisk allerbedst. I hvert fald når det kommer til dit eget barn. Du vil godt kunne mærke i din mave, hvornår du har brug for råd og vejledning, og hvornår du egentlig har ret god føling med det du laver. Så lær at luk af for de gode råd (også den om de dårlige vaner eksempelvis), tag det du kan bruge – og skub så resten væk. Hvis det bliver for meget, så må du gerne sige fra. Det er okay at sige: ”Tak fordi du prøver at hjælpe, men det her synes jeg faktisk jeg selv har styr på”. Og sig det helst inden du bliver irriteret, for der er med garanti ingen der kommer med gode råd, for at gøre dig ked af det. Men mange forældre, og sikkert også dig selv, har for vane at fortælle hvad der virkede for dem – også uden de er blevet spurgt. Se bare disse indlæg.


– Røde folder:

Langt de fleste babyer, hvis ikke alle, får så mange deller, at den ene delle rager ud over den anden. Og det kan være SÅ svært at holde huden ren og tør, hvorfor man kan blive helt chokeret over hvor rødt og hudløst der faktisk kan blive. Dette er især på halsen (altså i hagerne) i lysken, og sommetider også bag ørerne. Det er jo fordi snavs nemt sætter sig de steder hvor man ikke sådan helt kan komme til. Mælk ved hals og ører – og ja, andre ting i ble-området. Igen kan kogtvandsklude faktisk være gode, men også talkum er godt til folderne. Det vigtigste er faktisk det forebyggende arbejde. Overvej en stofble til at opfange mælken når din baby spiser. Tør baby godt forneden ved hvert bleskift – og har baby en tendens til rød mås eller røde folder, så er en masse luft også godt. Sørg for at vaske folderne så grundigt du kan, når du har baby i bad, og gør det så for vane at holde øje hver dag, for rødmen kan opstå på ingen tid, og kan ende ud i svamp som gør modbydeligt ondt. Hvis det er meget svært at få lov at se folderne på halsen, så prøv at lægge din baby på maven, da det giver lidt bedre udsyn til det område, som ofte bliver rødt. Men vaske, lufte og tørre – er uheldet ude, så kogtvandsklude eller talkum. For nogen virker zinksalve også – prøv dig frem.


– Låste lemmer, kolik og dårlig søvn

En del babyer vil have rigtig god gavn af noget behandling. Enten i form af kiropraktor, kraniosakral-terapi, fysioterapi eller zoneterapi. Og de behandlinger kan bruges i forbindelse med nærmest alt. Her har kiropraktoren virkelig hjulpet lillebror, som viste sig at være låst i både muskler og led i både bækken, ryg og nakke. Han har derfor fået skævt baghoved, og ikke haft spor lyst til at løfte sit hoved når han lå på maven. 3 behandlinger senere – og han virker igen. Hovedet er stadig skævt, men det arbejdes der videre på, da det jo ikke rettes op fra den ene dag til den anden. Mit tip? Bestil en tid til din nyfødte inden problemet er opstået. Det er ikke altid man kan mærke at noget tynger baby, og det er penge der er godt givet ud, hvis det kan forhindre enhver form for ubehag. Og jeg syntes i øvrigt også, at det lød lidt for hokus pokus i mine ører, at tage sin baby til sådan nogle behandlinger. Men det virker altså – helt vildt godt endda!


– Leg med din baby

Det kan sommetider være svært at vide, hvad man skal stille op med en kødtamagotchi, men man kan faktisk godt lege med sin baby. Sådan tumle-lege. Babyer skal stimuleres på mange måder – også på balancen, og også imens de er helt små. Der er derfor ikke noget forkert i, at vende sin lille, nuttede og skrøbelige øgle på hovedet, trille i sengen eller danse rundt til god musik. Det er godt for dit barns motorik når det ikke bare ligger på ryggen eller på maven, men også mærker bevægelse. Det har jo i øvrigt også ligget på hovedet inde i maven, så det er slet ikke farligt, at vende den lille på hovedet når den er kommet ud. Jeg tror de fleste forældre kan give mig ret i, at der er så latterligt stort fokus på at ”træne nakke” så baby kan løfte hovedet når det ligger på maven, men det er altså mindst lige så vigtigt at træne balancen.


Læs også #tips1, #tips2 og #tips3



kommentar

3 måneder gammel.

Jeg synes tiden går alt alt for hurtigt. Lige så meget som jeg elsker at se Samuel lære nye ting, og vokse sig stor og stærk, lige så svært er det, at tiden forsvinder inden jeg når at se mig om.

Men nu er han blevet tre måneder. Det betyder, at han er blevet vaccineret første gang – og av mit hjerte i øvrigt. Jeg kan godt huske, at det ikke var sjovt dengang med Noah, og jeg mener også at den første vaccination blev givet, imens Noah sad hos sin far, og jeg bed negle et par meter væk. Men føj altså! Selvom det jo er det rigtige at gøre, så er det ikke en rar følelse inden i, når ens lille tykke baby stikker i et hyl fordi der bliver påført smerte, omend den jo er nødvendig. Det tror jeg de fleste forældre vil give mig ret i. Han klarede det ellers flot. Flottere end mig, der ellers efter første stik fik ros af sygeplejersken for at tage det pænt. Efter det sidste stik, tror jeg faktisk jeg havde flere tårer i øjnene, end Samuel, selvom han heller ikke var helt tilfreds. Men altså, det gode ved de helt små babyer, er jo at det hurtigt er glemt igen. Så sygeplejersken fik store smil da vi gik. Også fra mig. Samuel klarer det stadig godt efter vaccinen. Ingen feber, dog lidt mere pyller. Så han har hængt lidt ekstra på mig de sidste par dage.

skaermbillede-2017-11-26-kl-07-35-11
Ellers har vi haft et forløb hos kiropraktoren henover de seneste par uger. Og det har været fantastisk (… og dyrt). Samuel gik fra at ligge helt fladt på maven, og nægte at løfte hovedet, til at kunne løfte hovedet super flot, på bare et par uger. Det skete lidt fra den ene dag til den anden. Han var låst i både nakke, ryg og bækken. Så der var noget at arbejde med, og vi går stadig til kiropraktor én gang om ugen. Hvis man overvejer det, men lige mangler den sidste tro på at det virker, så vil jeg bare sige at det er helt vildt så god effekt Samuel har haft af det! De første behandlinger gjorde ikke den store forskel – synligt for os i hvert fald, men efter 3. behandling skete der SÅ meget. Så jeg kan kun anbefale kiropraktoren, og Jon og jeg har faktisk aftalt at den fremtidige lillesøster (som helt sikkert også bliver en dejlig lillebror), skal forbi kiropraktoren til tjek, lige så snart hun (… han) er født. Samuels baghoved var også meget skævt, men det er langsomt ved at blive rettet, både ved hjælp af behandlingen, og de “lektier” vi har fået med hjem af kiropraktoren. Ej, men det er bare så godt. Alle pengene værd!

pb250194

Han er stadig bare verdens gladeste og nemmeste baby, og det er sjovt som han viser mere og mere personlighed. Han snakker ekstremt meget – det siger både sundhedsplejersken, og sygeplejersken der stak ham (STAK HAM, onde dame!!!!). De var begge ret vilde med, hvor meget han har at fortælle. Men han snakker altså også hele tiden. Og der kommer nye lyde nærmest hver dag.

Han elsker Bamse (fra Bamse & Kylling), nok mest på grund af den flotte farve han har. Han går helt banjo når han skal skiftes, fordi Bamse hænger oven over ham. Det er noget af et cirkus hvis det er en lorteble vi skal skifte, men han er bare så glad for det stykke legetøj, så vi må tage de roterende lemmer under bleskift med.

Igår kom det første rigtige grin. Han lå ved sit legetøj, og spiste Kyllings ben, og et hjørne af sin dyne, så jeg kiggede på ham og sagde: “Duuuuuu’ en fjollerøøøøv'”. Og det var bare mega sjovt. Ja jeg tænker da også du skraldgriner, ikke? Det kunne jeg så gentage et par hundrede gange, og han grinte hver gang. Det går lige i hjertet. Og jeg fik det på video!

skaermbillede-2017-11-26-kl-07-43-47

Noah er stadig helt tosset med sin lillebror. Det er virkelig dejligt, at selvom han pludselig ikke er enebarn herhjemme, at han så bare nyder at skulle dele opmærksomheden. Altså, jeg er da sikker på at han godt kan være lidt træt af, at vi ikke altid lige kan være der med det samme han har brug for noget, men han elsker Samuel så meget, og taler jævnligt om hvor fantastisk det er at vi har fået ham. Og Samuel er også meget glad for sin søde storebror. Der gives store smil og spjæt når storebror dukker op i synsfeltet. De skal nok få meget sjov og ballade ud af hinanden, engang i fremtiden.

img_5871

Han sover stadig igennem, hvilket er fuldstændig vildt. Det er kun hvis han sover hos mig, at han vågner og vil have mad, og så udover det skal have sutten en 8-900 gange. Vi vækker nok bare hinanden hele tiden, for ingen af os sover særlig godt sammen (desværre, for nøj det er hyggeligt). Han får lov at falde i søvn hos mig i vores seng hver aften, og når han så sover, rykker jeg ham over i vuggen hvor han sover videre. Jeg er godt nok oppe og give sut ind i mellem, men det er intet i forhold til hvis han ligger hos mig. Så vi kan ikke klage over søvnmangel herhjemme. Han sover 14-17 timer i døgnet. Det eneste der kan være lidt svært ift. hans dejlige nattesøvn, er jo så at al maden skal indtages i dagtimerne, så det bliver ikke hver 3. time han sådan konsekvent spiser, og vi kan derfor ikke helt regne med hvornår han er sulten igen efter seneste måltid. Det er blevet til et par skrigture og et par kampsvedende forældre, hvis vi har været ovre efter Noah, og Samuel så er blevet sulten kort tid efter han har spist. Løsningen må nok være at vi må have en flaske med altid. Bare sådan for en sikkerheds skyld.

Og så slutter jeg lige af med et billede af hans fødder. Fordi, helt ærligt de er nuttede (og sure, men det kan jeg godt se igennem fingrene med).

pb250222



kommentar

5 tips til den nybagte mor #3

untitled-8


– Når flaskerne skal rengøres:
Det er ikke fordi det tager for evigt at koge flaskerne i en gryde, men det kan godt være et omstændigt projekt hvis baby ikke lige tillader, at man går i køkkenet (og så er det røvkedeligt, for at sige det mildt, at gøre det dagligt). Samtidig er der mange steder, hvor vand er så fuld af kalk, at der kommer aflejringer af kalk på flaskerne. Altså sådan rigtig meget kalk. Og det er bare ikke så lækkert. Så hvis du vil være god ved dig selv, så køb en flaskesterilisator (evt denne). Det bliver ikke meget nemmere – vask flaskerne, put dem i sterilisatoren, tilføj vand og smid det i mikroovnen! Se lidt Netflix imens. Ja eller, sid med baby.


– Til gylp, til nus og andre ting:
Køb en milliard stofbleer – mindst! Det er sindssygt så mange man kan bruge på en dag. Særligt hvis baby gylper. Samtidig, så er det også en god idé at introducere en ganske almindelig stofble som en ”nusseklud”. Lad baby nulre stofbleen og vænne sig til at have den i hænderne når den skal sove eller trøstes, i stedet for at vælge den mest tuttenuttede bamse (eller den dyreste og mest moderne af slagsen – jellycat). Hvorfor, spørger du? Fordi en stofble kan man altid – A L T I D – skaffe flere af, så man undgår på den måde at ens barn mister sin elskede bamse. Jeg taler af erfaring. Mit hjerte gik lidt itu, da min store dreng fuldstændig ødelagt, hulkede hjem fra stationen, da hans elskede æselbamse var kørt videre med bussen. Av! Brug en stofble. Jellycat er også sød selvom den ikke er favoritten.


– Hængetræet:
Hvis du har fået en baby, der hænger på dig, så er en bæresele eller en slynge virkelig guld værd. Det kan være SÅ svært – hvis ikke umuligt – at få gjort noget i løbet af dagen, hvis man har sin baby i armene hele tiden. Og så får man også trætte arme, og et træt hoved, hvilket gør at man bare slet ikke kan overskue sit eget lille barn. Med armene fri, men med baby tæt på dit hjerte, så bliver det igen en hyggestund som er tryg for baby – og du kan frit kaste håndtegn. Eller støvsuge.


– Den ømme mavse:
Stort set alle små babyer, vil på et tidspunkt opleve mavekneb. Særligt de børn der får erstatning, da det man køber i dagligvarebutikkerne, er baseret på komælk – hvilket logisk nok, ikke lige er det babys mave forventer at blive givet. Erstatning er fantastisk – men maven skal altså lige vænnes til det. Et gammelt husmoderråd: kamillete med sukker. 100ml te, 1tsk sukker, og dette kan gives over et døgn. Det både beroliger og smertelindrer – og så smører det tarmene, da det er væske der bliver tilført udenom erstatningen, som er så hård for maven. Bare husk: max 100ml i døgnet, da det ikke skal erstatte måltider, og hvis din baby ikke tager nok på, er det nok en idé at vente med at give væske udenom den næring der selvfølgelig først og fremmest er behov for. Tricket kan også gøres uden kamille – og så bare med kogt vand og sukker. Dertil er der et hav af øvelser, blandt andet at cykle med benene og lave cirkelbevægelser på babys mave, som skulle kunne stimulere tarmperistaltikken, og dermed hjælpe baby til at komme af med det der sidder på tværs. Et dejligt varmt bad, kan også virke dejligt beroligende. Zoneterapi virker også for nogle. Katrine Birk har lavet hjemmeøvelser, så man også selv kan hjælpe det hele lidt på vej. HER kan du finde hendes udvalg af gratis hjemmebehandling.


– PYT:
Mange mødre, inklusiv mig selv, har seriøst svært ved at se igennem rod, opvask og støv i hjørnerne. Men med en lille baby, måske sådan én af slagsen der ikke sover, eller som rigtig gerne vil være hos mor – hele tiden – ja så kan det sgu være noget af en bedrift, bare at få skiftet trusser på daglig basis. Det er ikke alle babyer der efterlader tid til både rengøring og Netflix (ja jeg tænke faktisk det er de færreste), og så er det altså noget med, at man må lære at sige PYT. PYT med den opvask, PYT med at vaskekurven er blevet væk i vasketøjet. Og PYT med støvet. Det løber ingen vegne, men får du ikke ro i hovedet når din baby sover, ja så får du endnu mindre overskud, når baby vågner igen. Tag lidt af det sure ad gangen, men husk først og fremmest dig selv. PYT nu med, at dit hjem ikke står snorlige. Det vigtigste er jo trods alt, at du og baby har det godt.


Læs også #tips1 og #tips2



kommentar