De første nattevagter på Riget.

nattevagt

Så er weekendens nattevagter overstået, og jeg er så småt ved at føle mig som et helt menneske igen. Det har været sjovt at se afdelingen i natten – fremfor travlheden i dagvagterne som jeg er vant til. Det er jo noget helt andet, og selvom der er nok at lave, så er der en helt anden ro. Begge nætter var dog så rolige, at sygeplejersken jeg havde vagt med, redte op på kontoret i lænestolene, så vi kunne slappe af. Det var en lidt vild følelse, det der med pludselig at være der som lønnet vikar – at indgå i normeringen og være den eneste til stede på afdelingen – udover en sygeplejerske. Det var lige dele angstprovokerende og for vildt sejt.

Jeg glæder mig allerede til næste nattevagt i weekenden, og denne gang sammen med den sygeplejerske der var min vejleder under modul4-klinikken. Det skal nok blive hyggeligt.



kommentar

9 ting der irriterer andre (og lidt dig selv) når du læser til sygeplejerske.

Jeg skal til at igang med det sidste modul inden sommerferien, og allerede nu er jeg vildt irriterende, gammelklog og lidt for fuld af stolthed til at andre kan holde mig ud i længere tid ad gangen. Når jeg skriver “andre”, så mener jeg selvfølgelig Jon. Der er ikke andre at sammenligne med, for det går altid ud over ham, den arme stakkel.

  1. Jeg ved ALTID bedre. Hold nu op, ja jeg tror næsten jeg ved det hele. Der går helt Silas i den, når Noah spørger om noget (det kunne være et sår eksempelvis) og Jon giver et svar, som jeg pludselig kan argumentere for, ikke helt er rigtigt. Der burde jeg måske overveje, om Noah har gavn af at vide noget om erytrocytter og koagulationsfaktorer, eller om Jons forklaringer måske er helt ok.
    Hvem prøver jeg lige at narre. ALLE har ret til at vide, og bør være interesserede i at vide, hvordan kroppen reagerer på celleskade, undskyld SÅR.


  2. Forleden lå jeg og nussede Jon, og de eneste tanker der kørte i mit hoved, var de latinske betegnelser for muskler og arterier som jeg passerede med mine fingre. Tal lige om romantik.
    A. Carotis Communis, Brachium, A.Brachialis, Antebrachium, A.radialis. Godnat skat.


  3. Jeg overanalyserer ALT ved min egen krop. Jeg lyver ikke når jeg siger, at jeg den seneste måned har været både gravid, haft cyster i underlivet, haft endometriose, leukæmi og leddegigt.
    Jeg vil så også vove at påstå, set i klogskabens baglys (… vent, bagklogs.. Lysba.. Bagklogskabens lys. Hvad hedder det lige!?) Nå, men jeg vil altså vove at påstå, at intet af ovenstående er aktuelt. Og nej, farmor, mor og hvem der ellers kigger med – jeg er ikke gravid.


  4. Alting handler om at være sygeplejerske. Jeg er så fagligt stolt, at jeg kunne tale om det for evigt. Det er faktisk ikke en egenskab ved mig selv, jeg sætter særlig stor pris på.
    Der er intet værre end mennesker der definerer sig selv ud fra deres arbejde. Sådan har jeg altid haft det, og jeg har kastet lidt op hver gang nogen har plastret det op på Facebook eller Instagram, hvor seje de selv er eller hvor fedt deres arbejde er, og hvor fantastisk det hele er. Og nu er det mig. Jeg er seriøst nederen. Og jeg er ikke engang halvt sygeplejerske endnu.


  5. Næsten et år inde i uddannelsen, og jeg føler mig allerede klog og erfaren. Altså i forhold til dem der lige er startet på uddannelsen for et par måneder siden.
    Der er bare intet federe, end ikke at være de nyeste mere. Nu er der faktisk nogen på skolen der ved mindre end mig – det må betyde at jeg er helt tosset klog, jo. Ikke?


  6. Er du måske læge? Altså jeg er jo næsten. Ifølge mig selv.
    Er den første til at overanalysere andres kroppe også. Fortæl mig om din smerte, hvordan du slog dig eller hvor det gør ondt. Så skal jeg nok fortælle dig hvad du fejler.  Har i øvrigt haft en lægekittel på, så jeg er der jo næsten.


  7. Kropsvæsker. Dem er vi ikke sarte med. Jeg tager ikke hensyn til at du spiser, eller bare ikke gider høre om det.
    Afføring, bræk, urin, pus, – you name it. Hvad farve havde det? Konsistens, lugt? Og hvor meget var der? No worries, den tager vi da lige over aftensmaden. Det var så lidt.


  8. Hospitals-serier er for evigt ødelagt. Både for mig selv, og for dem jeg ser dem med.
    Øøøh sådan dér måler man altså ikke blodtrykket. Ej, søde ven – det er vildt urealistisk at……..


  9. Hvis jeg er i selskab med andre sygeplejestuderende eller sygeplejersker. Så er det bare synd for dig.
    Vi slår straks over i faglige termer, og kan under ingen omstændigheder lade være. Der skal snakkes og du vil ikke ane hvad fanden vi taler om.

annoying

Ting jeg ikke forstår.

  • Folks absurde glæde over yoghurt og skyr. Seriøst, det bliver ikke delikat fordi du strøer mandler og blåbær henover. Nej det er ikke det samme som en fuldfed fløde-is med guf og krymmel. Lad være med at påstå andet, og pak så lige dine daglige skyr-billeder på Instagram væk. Vi HAR set dem, og jo det er da yndigt når du farvekoordinerer dine toppings, selvom det betyder du skal spise tørrede tranebær (som iøvrigt smager af numse),  med ketchup, røde roser og skyr natural (som iøvrigt også smager lidt af numse).
  • Yahya Hassan.
  • Folk der tager på skiferie – helt frivilligt. Altså I ved godt der er sne, ikke?
  • Folk der ikke gør plads på fortovet. Altså – her er jeg seriøst ved at blive godt gammelsur, men det sker dagligt, at Noah og jeg står klistret op til en bygning, eller vælter halvvejs ud på vejen, fordi ingen andre går til side. Jeg opdrager Noah til at gå til side når der kommer andre mennesker, for det synes jeg egentlig er en ret naturlig ting. Det er det bare (åbenbart) ikke. Igår var der en dame der stod foran Noah, og seriøst bare ventede på han rykkede sig, for at hun kunne gå forbi (SERIØST!). Ja for hun kunne åbenbart ikke træde til side og lade ham passere. Sådan nogle typer kan jeg ikke lide, og jeg kommenterer også gerne på det. Noah smilte pænt, og kommenterede på pladsmanglen på fortovet, imens jeg (med fråde om munden) fik sagt (ret højt): “JA men det hjælper jo heller ikke når folk ikke kan finde ud af at gå til side!”. Altså er det bare mig, eller er det ikke lidt underligt?
  • Folk der stadig lytter til Medina. Altså laver hun overhovedet musik mere, og er hun begyndt at skrive sange som ikke lyder som noget en 12-årig har skrevet? Jaja, bevares. Jeg kunne ikke gøre det bedre, men alligevel.
  • Hvorfor min overbo altid begynder at bore i ting efter klokken 21. Eller gå hvileløst rundt med sko af beton efter midnat.
  • Lilla. Jeg synes ligesom bare ikke farven fungerer til noget. Måske på en nuttet baby, men ellers går det jo ikke.
  • At jeg snart har læst til sygeplejerske i et helt år. Jeg er jo lige begyndt.
  • Kryptiske facebook-opdateringer. Oh yes, det har jeg sikkert skrevet før. Men det stopper jo ikke folk i at blive ved, kan man sige. Endnu værre bliver det, når kommentarfeltet til selve opdateringen, bliver til sådan en indforstået samtale mellem to veninder, der fniser igennem det hele, fordi de er de eneste der ved hvad de selv snakker om. Congratu-fucking-lations.1341902965219_6008645

Har et barn der sveder bandeord.

IMG_2805

Næsten altså. Noah havde skrevet “DØ” på sin ene hånd, her forleden da jeg hentede ham på Fritten. Godt så, næsten intet underligt over det. Men altså. Det glemmer jeg jo lykkeligt alt om, putter ham i seng – og ser så det her næste morgen. Han har svedt “DØ” ind i sit lagen.

Men på den anden side – han havde skrevet PIK på den anden hånd, så tror jeg er glad for udslaget her, trods alt.

Tossede barn. Seriøst. Skingrene skør – efter sin far, selvfølgelig.

Verdens BEDSTE pjækkedag.

… Det har Noah haft idag. Jeg har jo fri denne uge, så da Noah vågnede op med en nej-hat solidt plantet på hovedet, så lyttede jeg, og lod ham få en fridag hjemme med mig. Man skal jo tage sådan en pjækketarm seriøst, er min professionelle mening.

Han brugte de første timer på at se film, lege med LEGO og spille Playstation kun iført undertjavser og morgenhår, og derefter tog vi på Fisketorvet, da jeg havde lidt ting jeg skulle købe. (Ja her var han dog fuldt påklædt – dog stadig med morgenhår). Vi lagde ud med en god frokost hos Dalle Valle, og derefter fik vi købt lidt nyt tøj til knægten, for han vokser altså lidt rigeligt for tiden, og bruger nu størrelse 134 (!!!). Det er så til gengæld sådan en dum midt-i-mellem størrelse, hvor den hverken er fast i sortiment i småbørnsafdelingen eller storebørnsafdelingen (?) i H&M. Så der kan man bruge dejlig lang tid på at snuse rundt, for at finde noget der kan bruges.

Derefter gik vi i FONA, som så har 20% på alt i butikken, hvilket betød for Noah at hans store ønske om en ny iPad kunne gå i opfyldelse! Han har brugt det sidste år på at spare alt op han overhovedet kunne, fordi han så gerne ville have en ny, og procenterne idag gjorde, at han havde råd (minus et par hundrede som jeg dog godt lige kunne spæde til med).

Noah har altså:

1: Fået lov at pjække
2: Leget, slappet, spillet og hygget hele formiddagen – uden tøj på.
3: Fået frokost på Dalle Valle = nuggets, nuggets, nuggets, frikadeller og hvidt brød. (Ding, ding ding).
4: Fået en ny iPad, helt uventet.

Behøver jeg at sige, at han har et smil klistret fast i ansigtet?

PicMonkey Collage



kommentar