10 ting der gør dig vanvittig når du læser til sygeplejerske

bloog32_6864891689473194282_n

  1. Normal håndvask. Du har lært hvor lidt det faktisk hjælper kun at vaske hænder, og du bruger hele dagen i klinikken på, at spritte hænderne af – derfor føles det som “halve håndvaske” i det sekund du træder ud i virkeligheden igen, og der ikke er desinfektion i alle rum. Du overvejer at købe desinfektion. Til alle rum.

  2. Kortklippede negle og ingen smykker eller ure. Det er heldigvis kun ca. halvdelen af uddannelsen hvor du skal smide dit bling, og fjerne din neglelak. Men det går op for dig, at du har dedikeret dig selv til et farveløst liv med en hvid kittel, korte negle og smykker i lommen (eller om halsen). Neglelak og lange negle hører fortiden til.

  3. Du kan ikke finde ud af det hele. Det er et svært fag hvor man skal kunne jonglere med en masse ting på én gang – og nogle af tingene er ikke nemme at lære. Du skal sluge din stolthed, når du ikke nailer det første gang. Og det er hårdt. Det skal nok komme – giv dig selv tid og lov til at lære!

  4. Trætheden efter en dag i klinikken. Du er helt skeløjet når du forlader matriklen, og er måske endda så træt at du nærmest ikke kan huske hvordan du kom hjem. Når klokken er 20.30, så er det alvorligt sent og det er langt over din sengetid.

  5. Du bliver hypokonder. Du har en masse gode bøger der fortæller hvordan det føles når noget er galt, og pludselig har du både cancer, dårligt hjerte, kalveknæ og meningitis. Det virker pludselig ikke så usandsynligt at du dør inden ugen er omme.

  6. Din omgangskreds synes din humor er skrumpet ind til noget nærmest ikke-eksisterende. Men det er sgu da sjovt at snakke om nedre hygiejne og latinske begreber for eksempelvis mellemkødet. Og tarmperistaltik er da humor på højt plan. Er det ikke?

  7. Lærer jeg det nogensinde? Du bliver dagligt bombarderet med informationer, nye indtryk og “første gange”, og de fleste dage går du hjem og synes egentlig det er for fedt, men du vil også opleve at få følelsen af, aldrig at kunne komme igennem det, fordi du ikke er god nok. Men det er du. Læs nr. 3.

  8. Er det virkelig det her jeg vil? Når du for 6. uge i streg bliver præsenteret for en ble der skal skiftes, eller et blodtryk der skal måles, er det helt naturligt at sætte spørgsmålstegn ved, om det virkelig er det du vil. Men husk at du skal lære det basale, før du kan lære det komplekse. Og du er faktisk ret priviligeret, at du får lov at fordybe dig, selvom arbejdsopgaverne måske ikke altid er hverken flatterende eller action-prægede. Du gør stadig en kæmpe forskel for det menneske du passer på.

  9. Tiden går alt for hurtigt – og det betyder at eksamenerne altid står for døren. Men ok, vi går også til eksamen hver 10. uge, så du når aldrig helt at falde ned og slappe af, inden du kastes for løverne igen. Det kan virke uoverskueligt, for det forventes selvfølgelig at du lærer en helt masse mellem eksamenerne. Men fat mod – det giver mening i sidste ende alligevel, selvom det er hårdt.

  10. Du er ikke ekspert når du får din nål. 3 1/2 år er ingenting når det kommer til sygeplejefaget. Du skal indstille dig på, at du har rigtig rigtig rigtig meget at lære, når du er færdiguddannet og skal ud at arbejde. Det hele starter først dér – vi øver os bare nu.



kommentar

Mavetarmkirurgi og flytterod.

Det er ved at være noget tid siden jeg har skrevet herinde, men der sker bare så meget, at det næsten er svært at huske, også at trække vejret. Vi har i den sidste måneds tid ligget totalt vandret med lejlighederne (2 der skulle tømmes og én på 2. sal der skulle fyldes op) og så har jeg også haft en eksamen der skulle overstås. Det hele er sådan set gået ganske smertefrit, også selvom det er gjort uden hjælp fra nogen. Eksamen var heldigvis skriftlig og over flere dage, så det kunne jeg klare imens drengene var i skole og på arbejde. Og nu sidder jeg i vores hjem, hvor det efterhånden kun er soveværelset der mangler at komme på plads.

Frem til 14. april, er jeg i min første lange praktik som sygeplejerske. Det er virkelig spændende, og jeg befinder mig på et mavetarmkirurgisk afsnit, hvor jeg altså skal lære al den basale sygepleje. Jeg må indrømme jeg glæder mig en del til denne praktik er overstået. Mest fordi jeg så ikke er så grøn mere. Lige nu kan jeg bidrage med sådan ca. ingenting, men selv i den mørkeste tid, er patienterne simpelthen så søde og overbærende når der kommer sådan en klodset studerende ind på stuen for at måle værdier og snakke om afføring (for det er sådan ca. essensen af det hele på sådan en mavetarm-afdeling). Jeg er stadig vild med at have uniformen på, selvom jeg endnu må indrømme at jeg føler jeg klæder mig ud hver morgen. Men mon ikke den følelse ændrer sig når jeg faktisk har noget viden med mig, og ikke bare følger efter sygeplejerskerne, og gør som jeg får besked på.

Men det betyder altså også at jeg bare sover i det sekund jeg har sagt godnat til Noah. Her snakker vi 19-19.30. Det føles lidt indholdsløst, men det kan ikke være anderledes, for med alle de nye indryk samt grænser der dagligt skal rykkes, så er jeg altså næsten skeløjet når jeg vender snuden hjemad klokken 15. Jeg er faktisk så træt, at jeg dagligt overraskes over min egen madpakke, fordi jeg simpelthen nærmest har smurt den i søvne, og overhovedet ikke kan huske hvad jeg har lavet. Det er hårdt at være sygeplejerskestuderende.

PicMonkey Collage



kommentar