Min altan.

Jeg har jo vist den frem før – for jeg er vild med den! Den har jo altid bare ageret rasteplads for pantflasker inden de blev afleveret, for større ting som f.eks en standerlampe inden jeg tog mig sammen og fik den smidt ud – eller for Noahs gamle løbehjul og løbecykler. Den har simpelthen været så grå, så grim og så kedelig. Og hvad det var der gjorde, at jeg efter fem år ikke gad se på det mere, (udover at der var gået fem år – og jeg ikke gad se på det mere!) det ved jeg ikke. Men pludselig fik jeg bare sådan en kæmpe lyst til at gøre noget ved rædslen. Og jeg synes selv at resultatet er blevet helt perfekt.

P6140109

Har købt den her fine trækasse, som jeg pt. bruger som jord- og potte-holder. Har simpelthen ikke plads til at gemme tingene rigtigt væk, så jeg ville hellere putte rodet i kassen, så det ikke fremstår helt så rodet på min fine altan. Min morfar arbejdede hos Carlsberg, så jeg er mere end almindeligt glad for den her kasse. Og skal have udtænkt en anden måde at gemme min jord og mine potter væk på, så den kan få et lidt finere formål.

P6140113

P6140115

 

P6140116

 

P6140118
… Jo jeg elsker virkelig min altan. Og jeg kunne godt bruge en hel masse varme sommerdage, så jeg kunne sidde ude og nyde den.



kommentar

Velkommen hjem!

Ja det er jo en uges tid siden vi igen trådte ind i det skønne Danmark, men alt går lidt i slowmotion herhjemme, så bloggen er ikke lige førsteprioriteten.
Vi havde en rigtig rigtig dejlig tur i Tyrkiet. Desværre havde jeg ikke Wifi der var godt nok (til gengæld var det helt ekstremt dyrt….) til at jeg kunne lægge så mange indlæg ud på bloggen som jeg gerne ville. Så det gik ligesom lidt i stå med det. Jeg fik dog skrevet et indlæg på én af de sidste dage, så det får I da bare lige her. – Så kan jeg nemlig droppe et indlæg om hvordan Antalya Lufthavn i min optik, er det sted man bliver sendt hen i efterlivet, hvis man ikke har opført sig ordentligt. Hvor jeg dog bare hader den lufthavn.

Dagbog fra Tyrkiet. Del 3.

Ferien er ved at være slut. Og det er faktisk helt okay. 14 dage er en rigtig fin længde at være væk i – vi har nået det vi skulle, men det bliver også dejligt at komme hjem. Det har været en ferie fuld af: ”Det sagde hun også i går”, hvilket på alle måder er plat og fuldstændig åndssvagt, men det har nu været meget sjovt når man har brugt hele aftener på det. Jeg er fuldstændig mættet af indtryk, og kan slet ikke overskue andet, end at bruge de sidste dage ved poolen. Der er brugt så hjernedødt mange penge, at jeg er sikker på min bankrådgiver sidder på mit dørtrin, med et baseballbat og venter spændt på min hjemkomst. Men det er okay – for vi har ikke manglet noget. Vi har spist god mad, købt billigt legetøj til dyre penge i bazaren, jeg har købt nips i lange baner (hvilket kun giver endnu bedre grund til at købe en stigereol, for uden den vil pladsen til nips være for trang) og så har vi også været på bådtur på Manavgat-floden, hvilket var en ok oplevelse, men desværre var mine forventninger ret meget højere end hvad de åbenbart skulle have været. Det kan være der kommer et indlæg om det – der er i hvert fald skønne billeder derfra, og turen var, uagtet en smule skuffelse, rigtig hyggelig.
Jon har fået massage ca. hver anden dag på hotellets spa, og på 2. Dagen vi var her, fik vi alle (undtagen Noah) en god omgang hamam, så vi kender efterhånden personalet dernede ret godt. Der står en sød kvinde i deres reception og tager imod bestillinger/betaling, og hun har simpelthen været så skøn fra day 1. Det hjælper nok også lidt på det, at hun har rost mit udseende til skyerne. Både for den flotte solbrune farve jeg har fået, men også for mit hår, som hun troede jeg havde fået stylet hos frisøren. Jeg havde egentlig bare sovet på det. Og svedt – meget. Men det var da rigtig rart med et par åbenhjertede komplimenter. Når man nu stod dér iført badedragt og følte sig lidt overvægtig (… fordi man er overvægtig). Det gjorde det i hvert fald lidt mere tåleligt, at ligge og stege mit flæsk i solen, når der lige var drysset et par komplimenter ned over mig. Hun fortalte i øvrigt også Jon, at han var en heldig mand, og at han skulle passe på når han gik rundt med mig.

Noah er simpelthen den sejeste gut hernede – han har tabt en tand mere, så nu er der plads til store sugerør mellem tænderne – og så læsper han lidt. Men han er nu mest sej fordi han har lært at svømme sådan rigtigt. Nu springer han også i vandet, dykker og tager de store vandrutsjebaner. Han har virkelig rykket sig meget hernede.
Internettet er fuldstændig skørt hernede. Det var ret dyrt og virker sådan ca. kun ved poolen (som er det sted hvor vi allermindst mangler det), så jeg kan godt mærke at det med at blogge har været lidt af et irritationsmoment, fordi det har været en timelang proces at komme online. Jeg ved derfor ikke engang om dette indlæg kommer på bloggen før jeg er hjemme. Men så er vi bare lidt bagud – det gør jo ingenting!



kommentar

Om at have et 1.klasses barn (på flere måder).

Ja, udover det fact at Noah jo bare er et 1. klasses yngel, så er det også ved at være tid til, at han skal gå i 1. klasse. Og det er simpelthen bare den vildeste tanke! Jeg er 26 år (i et par uger endnu – et par vigtige uger!!!) og har en dreng der skal starte i 1. klasse. Hvor blev tiden lige af?! Han staver til en helt masse af ren interesse, og han synes det er sjovt. Vi står på så ufatteligt mange gadehjørner og hakker os igennem gadenavne, og han er altså ved at blive en haj til det.
Matematik er helt klart hans force – aner ikke hvordan, for jeg er så helt igennem snotdum til tal. Men det er sådan det er, og derfor er han faktisk allerede bedre til at regne, end jeg er. Måske siger det i virkeligheden mest om mine skills indenfor det felt, men jeg vælger også at sige højt, at min dreng altså bare er hamrende sej til det matematik! Det betyder også at interessen for bogstaver og læsning er kommet relativt sent i forhold til hans kammerater, så han er nok lidt under gennemsnittet dér, men interessen er der nu – og vi omfavner det, og stiller os gerne op på alle gadehjørner indtil koden er knækket, og Noah ved hvad vejen hedder.

Noahs søde børnehaveklasselærer (nu eks-børnehaveklasselærer, piv.) gjorde det klart for os, at det ville blive meget svært for Noah (og mange andre i klassen), at komme i 1. klasse. Der er flere lærere, flere fag, flere krav og mindre leg. Derfor må vi forvente tilbagefald. Til det sidste forældremøde forklarede hun, at det var helt normalt pludselig at få en 2-årig i huset – helt hjælpeløs og lille. Og det er rigtig rart at være på forkant med det, for hvis det nu bliver sådan rigtig svært for Noah, så er vi forberedt på det, og ved at det er helt normalt.

Jeg har mødt et par af de nye lærere, og de virker rigtig flinke. Den ene virkede sådan lidt Nynne-agtig på mig. Måske mest i hendes udstråling og tøjstil – men jeg er vild med det! Så må jeg jo bare håbe at der også er en Hjørdis iblandt.

P6110018

P6110025

P6110028



kommentar

Opskrift: MANDEMAD!

Ok. Mandemad er bare et navn som retten har fået af mine veninder, men den hænger nu alligevel ved. Det er nemt – og lækkert. Perfekt at servere når der kommer gæster:

P6110002

Pikantost er en vigtig detalje her – nok den vigtigste. Og gerne meget af det!

P6110006

Du skærer lommer i et par kyllingefiletter.

P6110009

Du fylder lommen op til randen med pikantost.

P6110012

Klap kyllingen sammen.

P6110015

Og svøb den i bacon! Herfra har du så uanede muligheder for tilbehør – jeg har gjort dette:

P6110003Et par gode håndfulde frisk basilikum rives og blandes med kartofler der er kogt halvt – altså de skal stadig være lidt hårde. Tilsæt også olie og salt:

P6110017

Læg dem på en bageplade eller i et ovnfast fad, og put dem herefter i ovnen til de er færdige (hvilket jeg bare tager på gefühl, og så har jeg skruet godt op for varmen i ovnen).

P6110041

 

P6110043
Hertil har jeg serveret Jensen’s whiskeysovs. Jeg kan selv lave mange forskellige sovse (hedder det sovse?), men denne passer utroligt godt til kyllingen. Hvis du ikke er til sovs, så drop det – pikantosten sørger for at retten ikke er tør. Men når jeg laver det her til mine veninder, så er sovsen altså et must.



kommentar

Møbler til stuen/2

Jeg eeeeelsker at sidde og kigge efter nye møbler på nettet. Og jeg bruger meget tid på at tænke over, hvordan det vil se ud hos mig – hvordan det skal stå, og hvilke nipsting der skal placeres hvor. (… Og hvilke nye nipsting der er bydende nødvendige at købe for at fuldende look’et.)
Der er lidt forskellige møbler i spil for mig (jeg har jo vist lidt på bloggen allerede), så i sidste ende bliver det måske Jon der får lov at beslutte det for mig. Det er jo trods alt møbler der skal følge med i en større lejlighed også.
Har fundet disse ting – hylderne fra Housedoctor er en favorit, og bliver derfor nok valgt uagtet Jons eventuelle følelser omkring det. Tingene her er fundet hos Unoliving.

moss-skaenk-natur stigereol housedoctor



kommentar