Kender du det når…

  • Du endelig får lov at trimme dit barns hår, men glemmer at indstille længden på trimmeren?
    Nå, det gør jeg – har nu en søn der allermest ligner en lidt ondskabsfuld koreansk børnesoldat. I det mindste kan man stadig ane, at han har mørkt hår.
  • Du støder på Lars Barfoed, som står og deler morgenmad ud under valgkampen, og vælger at bruge din omgangssyge som undskyldning for ikke at tage imod hans morgenmad?
    … Ja, jeg snakkede med Lars Barfoed om min diaré. Og jeg gik en lang omvej, da jeg skulle hjem igen. Havde ikke lyst til at uddybe nærmere hvis han spurgte ind til det. 4 dage på skideren hjemme, gør intet godt for dine sociale skills.
  • Du lige har kaldt dit eget barn for en ondskabsfuld koreansk børnesoldat?
    Ring bare Kaare Sand.
  • Alle i din omgangskreds bliver enten gift eller får børn?
    Og det mest ophidsende der foregår i mit liv lige pt, er at der umiddelbart ikke er mælk nok til kaffen i morgen tidlig.
  • Du har lagt neglelak og alting pludselig klør?
    Min neglelak har altid ridser eller buler, for alting klør og jeg kan ikke modstå. Og jeg er for doven til at starte forfra og lægge et nyt lag neglelak.
  • Du synes din søn har alt for kort hår (=næsten intet hår), og din kæreste så synes, at det er hammer flot?
    ”Ja man kan virkelig se hans ansigtstræk nu!” ….. Heldigt, men det er også alt han har tilbage. #RIPbrunelokker
  • Du er mega glad for dine nye sko, men de hader dig, og flår huden af dine hæle og lilletæer?
    … Eller hedder det lilletåer? Nå, men mine fine nye sommersko (som er rare at gå i), er ikke så rare at gå i mere. Mine fødder er vabler.
  • De piller løg på fritten i det sekund du ser din søn, og han stolt viser at han har tabt sin tand?
    Typisk at de piller løg lige dér, så jeg står dér med våde øjne.
  • Du er blevet en lidt for ihærdig nips-samler?
    Jeg vælger at se på det sådan, at det er min lejlighed der er for lille til min nipssamling, og ikke min nipssamling der er for stor til min lejlighed.

Hej hej.

Så er det lige om lidt jeg tager afsted til lufthavnen, og skal tilbringe det næste stykke tid med stængerne oppe ved poolen (... når jeg altså ikke er ude på én af de mange udflugter jeg tvinger de andre med på).

Der er internet på hotellet – men det er noget vi skal betale for, så jeg er ikke sikker på vi kommer online – men mon ikke vi gør. Ellers har jeg i hvert fald planlagt lidt indlæg, så her ikke er helt stille.

Jeg håber den danske sommer er god ved jer, og at den også er flink når jeg vender tilbage.

AYTVILL1091_2_30



kommentar

Sommerferie.

Så er jeg landet hjemme i hyggehulen, efter en dejlig dag i vuggeren. Jeg har ferie. Noah har haft sin sidste dag i børnehaveklassen. (…. Suk)  Dagen startede ellers herligt:

Skærmbillede 2015-06-26 kl. 16.29.45 … Og så fik jeg da nok lige skidepine. Det fremgår ellers af min arbejdsgivererklæring, at jeg er på en kontrakt uden opsigelsesdato (ergo stoppede jeg ikke den 19/2. Jeg har ingen officiel slutdato, så det er noget være vrøvl). Og her står jeg så og tænker, at den info havde da været bedre at få i marts – da de også skrev for at minde mig om, at jeg manglede biologi på mit eksamensbevis. Fremfor at skrive det idag – hvor jeg går på ferie, og hvor der ikke er garanti for, at jeg kan skaffe en ny erklæring. Heldigvis hjalp min leder mig med det samme og jeg har nu sendt en ny afsted (som også er opdateret med min nye kontrakt på flere timer), og jeg håber sådan at de nu er tilfredse! Jeg kan simpelthen ikke overskue det, hvis jeg igen skal afvises i år. Det vil bare ramle helt sammen alting.

MEN – nu er ferien begyndt. Jeg skal bruge aftenen på at pakke tasker og tømme køleskabet. Og på at bede til Guderne om, at jeg ikke får en mail på mandag som fortæller, at den nye erklæring heller ikke er god nok. For der sidder jeg altså i Tyrkiet og kan ikke gøre noget ved det. Så kryds lige fingre for, at jeg ikke bliver afvist før jeg overhovedet er blevet taget i betragtning.



kommentar

Jeg er en uretfærdig og tøsefornærmet mor.

Og jeg ved det godt.

Noah hader at blive klippet. Han har altid hadet det, og han hader det endnu. Det er altid en kamp at få ham klippet, og at gå til frisøren har jeg helt droppet, for det tager for lang tid, og han går fra at synes det kilder, til at det gør ondt. Og så bliver han sur og nægter at blive klippet færdig.
Sidste gang han skulle klippes, trimmede jeg hans hår hjemme. Jeg siger ikke det var nemt, men det lykkedes og han blev korthåret.

Nu skulle han klippes igen. Vi havde aftalt at han skulle klippes inden børnefødselsdag hos én fra klassen, og når jeg så hentede ham kunne vi tage i fætter BR og finde noget legetøj fordi han har samlet to bøger med mærker. Men kun hvis han blev klippet.

Han vækkede mig tidligt om morgenen, og blev ved med kontinuerligt at spørge om, hvornår vi kunne gå i gang med at trimme hans hår. Han ville bare gerne i gang. (Her mente jeg så lige at min morgenkaffe og hans morgenmad kom først).
Da det så blev tid til at gå i gang, kom han glad ind og satte sig, men der gik ikke engang et halvt minut, før han havde krummet sig helt sammen med skulderne helt op over hovedet – det gjorde ondt syntes han. Efter et par forsøg fik jeg simpelthen nok. Jeg måtte ikke bruge trimmeren, og han sad bare og så sur ud.

Det er måske mega tarveligt, men jeg har bare ikke tålmodighed til det mere. Det er simpelthen så irriterende, at han skal skabe sig sådan. Og ja, jeg ved godt at det er mig der synes han skaber sig. For ham er det jo virkelig ikke rart, så jeg burde være mere støttende og tage bedre hensyn. Men han bliver snart syv år, og jeg er så træt af at blive nervøs hver gang hans hår er blevet for langt. Jeg orker ikke kampen mere – og jeg tror det er derfor jeg bliver så urimeligt sur på ham. Han prøvede at undskylde med at give mig den 20’er som tandfeen kom med (og nej, hun lagde ikke noget slik ved siden af, som Storm på fritten sagde hun gjorde), og han prøvede at undskylde med en blomst på vej til børnefødselsdag. Men jeg var så tøsefornærmet over, at det igen var gået i vasken med det hår, så jeg surmulede bare videre. Og nej jeg tog ikke hans 20’er.

Jeg synes det er rigtig frustrerende. Jeg forstår ikke hvorfor han vil droppe at komme i BR og bruge sine sparemærker – for vi har snakket om det i flere dage, og det var noget han så rigtig meget frem til. Jeg forstår ikke hvorfor han ikke bare kan sidde stille og blive klippet. Men samtidig vidste jeg jo på forhånd, at chancerne for at det ville gå nemt, var meget lille. Så i virkeligheden ved jeg også godt, at det er mig der er hamrende uretfærdig lige nu. Han kan ikke lide at blive klippet, og når han så ikke vil klippes alligevel, straffer jeg ham med ikke at gå i BR. JA jeg er skide urimelig, det er jeg (og jeg kan selv se det!). Men jeg er bare efterhånden løbet tør for idéer til hvad der skal hjælpe. Det virkede så fint sidst jeg klippede ham, om end det tog ret lang tid. Nu gik det bare helt galt – og jeg gjorde intet anderledes. Jeg var også utålmodig og irriteret sidst, for jeg er en utålmodig person – men han vil have at jeg gør det. Jon har også gjort det et par gange, men det fungerer ikke bedre. Så det er ikke fordi det hjælper at give stafetten videre, så jeg kan blande mig uden om.

Det er synd for ham, at han er så ked af at blive klippet. Men jeg må indrømme at jeg også begynder at synes , at det er en smule synd for mig også. Hvor urimelig og tøsefornærmet jeg end er, så er jeg træt af, at det skal være en kamp.

Ps. Efter børnefødselsdag, legeaftale og en lille kortslutning, fik jeg trimmet hans hår. Lidt for kort. Lad mig sige det sådan, at der går lang tid før han skal klippes igen. Men man kan da lige ane, at drengen har mørkt hår. Han var super sej til at blive klippet, og jeg havde  trukket vejret dybt et par gange, og smidt hende den uretfærdige, utålmodige mor ud ad døren.



kommentar

En tand mindre at børste.

P6110026 P6110030
Så røg der endnu en tand her for et par uger siden. Begge fortænder har været temmelig løse ret længe, men lige pludselig, kunne Noah næsten hive den ene ud. Han gjorde det bare ikke, for han går lidt i panik over det. Men da jeg så hentede ham på fritten dagen efter, var den røget ud. Midt i en tur på løbehjul – og Noah var stolt.
Jeg siger iøvrigt tak til Storm fra fritten, som har bildt Noah ind at hvis han putter tanden i et glas vand, så vil tandfeen ligge en guldmønt i vandet, og noget slik ved siden af. Tak.



kommentar

Older posts