Ok. Er officielt ved at være gammel.

Vågnede kl. 05:55. KL 05:55!!! Og jeg var frisk. What the actual fuck sker der lige? Jeg sidder faktisk i skrivende stund og tæller minutter til vaskekælderen åbner (om 18 minutter) så jeg kan komme i gang med at vaske tøj. Jeg har taget opvasken fra igår. Jeg har redt seng, lavet kaffe og gjort klar til eksamenslæsning. Havde det ikke været fordi jeg har bare en nogenlunde respekt for i hvert fald 50% af mine naboer, ja så havde jeg været i gang med støvsugeren. Kunne man sørge for, at al lyd blev sendt hen i den ene ende af min lejlighed, så mine stille og rolige naboer blev skånet, ja så var jeg frisk. Synes måske i hvert fald efterhånden godt jeg må være lidt hævngerrig overfor både unge fyr med hang til techno. Altid. Men helst om natten. I hverdage. Og som i øvrigt lader til at sælge ulovlige ting (i hvert fald på hans af og til ret aggressive besøgende at dømme). Og så lige ham ovenover, den gamle drukkenbolt der nyder at tænde for de sidste 30 sekunder af den samme operasang. Forfra og forfra. Og synge med. Eller stå og skrige ud over altanen hver gang noget med en puls passerer ham. Og nå ja, stå og fortælle os andre hvor mange damer han har nedlagt. OG bruge ord som “blowjob” og “pik”. Jo, de fortjener rent faktisk en hel del larm nu hvor der faktisk er ro inde hos dem.

Jeg kan simpelthen ikke finde ud af at sove længe mere. Og idag havde jeg faktisk muligheden, for Noah er jo hos sin far. Og det er jo fint nok, for jeg er jo frisk. Men prøv at spørg mig igen kl 20-21 om jeg stadig er on fire. (Nej du behøver ikke spørge, jeg kan svare for dig med det samme: Jeg sidder højst sandsynligt og savler i min lænestol). Men skal nok blive holdt oppe, for en operasang på repeat med dertilhørende megarusten alko-vokal, samt et technobeat der brummer i hele lejligheden kan ingen falde i søvn til.

Nå, morgenkaffe.



kommentar

Bare lidt blandede tanker – mest om ingenting.

Sidder i køkkenet og nyder solens stråler indad vinduet, imens jeg bæller min morgenkaffe. Det er sådan lidt blevet mit spot herude – Jon på altanen med morgensmøgen, mig i køkkenet med kaffen og macbook’en og Noah på værelset med sin morgenmad og sin iPad. Det er her vi vågner op stille og roligt de fleste dage (når vi altså ikke stopper os selv i vores asociale adfærd, og sætter os i stuen sammen og spiser morgenmad).

Idag skal Noah hjem til sin far, for første gang i laaaaang tid. Han har glædet sig så meget, men det er også lidt svært. Maven gør lidt ondt, men heldigvis på den der gode måde, som når der skal ske noget spændende og lidt ukendt. Han har sat timeren på sin iPad, så den ringer når vi skal køre mod Odense. Det hjælper ham helt vildt, at kunne holde øje med tiden selv, så han ikke hele tiden spørger hvornår vi skal køre. (Og samtidig når vi ikke at blive træt af spørgsmålet. Win-win)

Det er første weekend i lang tid, hvor Noah ikke er her, så man skulle tro vi havde overdådige planer, nu hvor vi rigtig kan dyrke vores forhold. Men altså, efter at have købt en rejse og efter at jeg har gjort min altan toptunet til sommeren, så er der altså bare ikke ret mange penge tilbage til at gøre noget helt særligt. Vi skal vaske tøj. Jeg skal læse til eksamen og Jon skal lave opgaver til uni. Vi skal nok lige forbi svigermor og drikke en kop kaffe. Måske, hvis vejret imorgen tillader det, går vi hånd i hånd i Zoo og nyder, at det bare er i vores tempo det hele. Og så er weekenden ligesom slut igen.

Om halvanden uge går eksamenerne igang. Mine kommer med en uges mellemrum, så jeg kan gå på sommerferie fra alt der hedder skole og lektier, allerede den 4. juni kl 9:30. Ok, så er der jo arbejdet, men et liv kun med arbejde er nærmest en ferie for mig. Det der med at arbejde 30 timer plus det løse, for så at komme hjem og være mor et par timer, for så at læse lektier og gå i seng, det giver altså nogle grimme bumser og en voldsom stressfølelse i kroppen. Idag er jeg f.eks. vågnet op med en vulkan i udbrud på hagen. Hold nu op, det føles som om hele mit ansigt er hævet. Lorte bums. Så ja, det bliver så lækkert at være skolefri resten af tiden i vuggestuen. Så jeg rigtig kan slappe af derhjemme, og være helt frisk og klar til leg i vuggestuen. Og så det ikke ligner, at jeg er en teenager i højsæsonen.

Ps: se lige min altan:

11196308_10153157481091832_9141311235782888750_n



kommentar

Undskyld – vi samler på dyrekort.

Jeg er efterhånden ét stort spørgsmålstegn, når det kommer til de der dyrekort. Noah har samlet på dem nærmest fra start, går helt vildt op i det med vennerne. De bytter på livet løs, smider kort væk, giver kort væk – men har en fest! Noah har lært meget om dyr, og det har vækket en interesse i ham, og han har rent faktisk lånt et kæmpe dyreleksikon som skulle læses op i bider hver aften inden sengetid, fordi han virkelig synes det er spændende. Ja, jeg har et par gange henvendt mig til andre på min facebookliste som jeg ved samler på kortene, og Noah har fået en spandfuld sendt med posten, og lige nu venter vi faktisk bare på at det sidste kort kommer ind ad døren – så er bogen fyldt! Min sidste opdatering var nærmest helt undskyldende – for hvad bilder jeg mig dog ind at nævne de satans dyrekort på medierne!?

Ok, jeg er helt med på at der er en minoritet af forældre i Danmark, som er gået helt i baglæns salto over, at deres små guldklumper ikke bare kunne få alle kortene med det samme. Det er altså et fåtal af voksne der har glemt hele ideen med de dyrekort. At lære – at BYTTE sig til nye. At skabe relationer, at finde noget at mødes om. Det er sikkert også de forældre der tog deres børn med til en gratis Frost-koncert, for så bagefter at brokke sig over ikke at få noget for pengene. Men det vigtige er jo ikke at få en fyldt bog, vel? Det er da i hvert fald noget vi har snakket en del om herhjemme. Også selvom vi nu er så heldige, at Noah snart har bogen fuld af kort. Han bliver jo vildt glad! Men samtidig har han hele vejen været helt ok med, at der var en rimelig stor chance for, at der ville være kort han aldrig ville få. Og min umiddelbare opfattelse er, at de fleste andre har det på samme måde.

Lige pt flyder mit newsfeed på Facebook over med folk der brokker sig over folk der samler på dyrekort. De brokker sig over hvor meget de dyrekort fylder i medierne, åbenbart helt uvidende om at de lader det fylde laaaaangt mere, end hvis de bare havde ignoreret os tåbelige forældre, der tillader os at hjælpe vores unger til at bytte kort. De sammenligner dyrekort med hungersnød og fattigdom i verden. Og de vedhæfter gerne billeder af udhungrede børn der samler krummer op fra gaden. What for?! Skal alle små ting i dagligdagen sammenlignes med den slags? For så er det jo i grunden ligegyldigt hvad vi brokker os over herhjemme. Det er vel ikke værre end at være et forældreløst barn uden hjem og uden mulighed for at få mad? Altså man må da i min optik være helt forkert skruet sammen oppe i sit hoved, hvis man mener at man skal sammenligne andres problemer med “noget der er værre”. JA der er altid nogen der har det værre, men det betyder vel ikke at man ikke selv må synes, at man har det hårdt? Og NEJ, her vil jeg gerne lige brøle så højt jeg kan, at jeg bestemt IKKE mener at mangel på specialkort i Noahs samlebog er hverken et problem for mig eller ham. Men det lader til at vi altid skal passe på med hvad vi brokker os over, for så kommer brokke-politiet og klasker et billede af mishandlede dyr og udhungrede børn i hovedet på os. Og gerne lige med en kommentar som: “Hvor hårdt synes du så selv lige du har det nu?”. Og hertil kan jeg altid kun svare: “Jo tak, stadig lige så hårdt. Uanset hvad JEG føler om min tilværelse, ændrer det ikke på hvor dehydreret eller sultent et barn i Afrika er!”

Der er nogen der synes det er skide træls, at de ikke bare lige kan få de dyrekort. Ok, det betyder ikke at vi andre skal forstå det – men fanme heller ikke at vi skal bestemme hvad de skal synes og tænke. Jeg kan sagtens synes det er tåbeligt, at man brokker sig over en gratis koncert, eller at det er for svært at få de sjældne dyrekort, men jeg behøver vel ikke engang sige, at jeg ikke mener at jeg så er berettiget til, at fortælle dem hvor hårdt andre har det?

Kampagnen med dyrekort slutter på onsdag. Kan vi så ikke godt aftale at jeg ikke skal se flere skræmmekampagner og propaganda-billeder på min facebook?! Så skal jeg nok love, at jeg aldrig nævner dyrekort igen.



kommentar

Om 48 dage.

Nu har vi siddet længe (og endnu længere end det) og kigget på rejser. Hele internettet er endevendt – alle selskaber er blevet sammenlignet – ja vi har faktisk fysisk besøgt et rejseselskab også. Alle hoteller er gået igennem på tripadvisor, og vi har snakket frem og tilbage omkring, hvad vi egentlig helst gerne ville have for en ferie. Og ok, der er vi pænt enige: Et halvt år i Asien, USA eller et smut til Maldiverne eller Mexico.
…. Men så mange penge har vi dog ikke. 🙂

I fredags kom min lillebror forbi til en omgang kinesisk mad, bragt ud fra yndlingskinøjseren der ligger på Frederiksberg. Og efter at have spist for meget karry og indbagt kød, satte vi os pænt til rette, med computeren koblet til TV, så det hele foregik på storskærm (… Ja. Storskærm.). Jon, Lillebror og mig. Vi kiggede på luksusresorts ala det jeg var på sidste sommer, og vi kiggede på små hyggelige hoteller med færre faciliteter, og vi var virkelig splittede. Vi kunne vælge en uges ren luksus, med all inclusive og med alle de goder vi havde sidste år, eller vi kunne komme afsted i 14 dage på et lille lejlighedshotel, med morgenmad som det eneste (Men så til gengæld med et køkken). Hvad vi helst ville? 14 dage i ren luksus på et resort selvfølgelig, men det var nu alligevel lige dyrt nok 🙂

Så efter at have lavet noget juice og lige kigget væk fra storskærmen for en stund, satte vi os ned og valgte to hoteller – en uge i luksus, eller 14 dage med en mere alm. standard. Og vi endte med at vælge:

14 dage i Side, Tyrkiet! Vi ville så gerne afsted i 14 dage, og hotellet vi har fundet, er så hyggeligt og fint. Det ligger i Kumköy, en 5km fra Side centrum/havn/Bazar, og har to gange i ugen et kæmpe marked hvor man kan købe nærmest hvad som helst. Det er tæt på en super børnevenlig strand, og med 14 dages rejse, er der også mulighed for at man kan komme på et par udflugter samtidig med, at man kan koble af ved poolen. Der er ikke travlt. Vi besøgte selv Side sidste sommer (Min lillebror var der), og der er jo super hyggeligt. Jeg glæder mig SÅ sindssygt til at rejse med alle mine drenge – både Noah, Magnus og Jon. 48 dage til afrejse!

SIDE



kommentar