Når man har brugt weekenden på fotosyntese og katalase…

… Så er det satanedeme lækkert, at kunne gå hjem og holde påskeferie bagefter! Jeg læser jo enkeltfag på nettet, og for at kunne gå til eksamen i begge fag jeg læser pt (geografi og biologi), ja så skal man have lavet en masse forsøg over en weekend pr fag.. Det blev selvfølgelig sådan, at begge skoleweekender lå i marts (halleluja…). Det har været edderspændt nederen kan jeg godt afsløre. Mine dage går jo med arbejde, så når jeg har fri fredag, så værdsætter jeg altså at kunne gå på weekend. Og selvom det da er interessant (nej.) at undersøge forskellige bjergarter, eller se på pigmenter i planter, ja så er det ikke lige det mine weekender skal bruges på. Til trods for jeg er en kedelig mortype der har den allerstørste fest i sindet, når fredag aften kan foregå på langs i sofaen.

Denne weekend stod så på biologi, og det var noget af et kaos:

1) Nye forsøg som lærerne ikke havde prøvet før (hvilket resulterede i at jeg stadig ikke aner hvad det var vi egentlig lavede, men det var noget med blendet lever…….)
2) Senere fri end aftalt fordi lærerne holdt længere frokostpause….
3) Forkert udleverede rapportopgaver, så de fleste spørgsmål der blev stillet til forsøgene ikke var til at besvare.
4) Én der hapsede min biologi-bog fra mit bord, for så derefter at nægte at give mig den tilbage, og ville diskutere hvorfor jeg troede det var min. (Fordi det ER min bog!!!!!!!)

Og nå, ja:

Skærmbillede 2015-03-31 kl. 18.41.36Jeg vil sige det sådan, at når weekenden i forvejen er blevet til ugens røvhul, så er søndagens start på dagen ikke ligefrem noget der gør lugten bedre. Men nu er det overstået, rapporten er næsten færdig og et par hyggelige feriedage banker på døren.

Noah er blevet glad for at skrælle ting. Så han har skrællet gulerødder og kartofler i lange baner siden igår. Det har været ret hyggeligt at have ham i køkkenet imens jeg har lavet mad. Idag lavede jeg en ordentlig omgang pandekager og en masse frikadeller, som kan være en addition til vores madpakke imorgen når vi tager i zoo. Ellers skal familien besøges, og der skal slappes af og lades op til når hverdagen banker på igen, på tirsdag 🙂



kommentar

Jeg er her endnu!

Bare ikke sådan helt 🙂 Jeg arbejder stadig i vuggeren, nu på flere timer. Og lektierne er jo ikke blevet færre af den grund, så jeg er rimelig hængt op for tiden. Det er derfor heller ikke det store jeg har at bidrage med på bloggen – hverken af opskrifter eller kloge ord.

Men udover lidt travlhed, så går det bare som det skal. Noah er blevet så sej i skolen, og får så meget ros. Det er rigtig rart at det går den vej, når det i lange perioder har føltes som at løbe panden mod en mur. En mur af lort og fuckfingre. Han er glad for skolen, for sine venner og for det han lærer. Matematik er helt klart hans force, men han er inden for den sidste uges tid begyndt også at interessere sig for at lære at stave. Han bruger faktisk det meste af sin tid på at tegne og skrive.

Så tiden går altså, ufatteligt hurtigt faktisk – men vi sidder jo heller ikke stille lige pt. Jeg må indrømme at jeg glæder mig til at alt det skole er overstået, sådan at sommeren kan bruges på arbejdet alene. Og ja så forhåbentlig begynder skolen igen i september. Har søgt ind på et par uddannelser og nu håber jeg bare at jeg kommer ind i år. 🙂

Vi leder stadig efter en lejlighed, mig og Jon altså. Vi er ved at være trætte af det nu, for vi får jo intet ud af de ventelister vi er skrevet op på. I hvert fald ikke i den nærmeste fremtid. Det begynder at være sådan en generel frustration, for der er bare ikke nogle lejeboliger i nærheden, som er til at betale. Men hvis du lige kender nogen, som kender nogen – ja så kunne det måske være?

BOLIG



kommentar