Outfit: Nyt vinterkluns – og så noget om at være sur på Black Friday.

Nu har der jo været “Black Friday”, og må jeg i den anledning have lov til, at give udtryk for min enorme skuffelse over, hvor slattent et udsalg jeg synes det har været? I USA vil man brække armene på de som kigger på det man har planer om at købe – fordi det er så ekstremt nedsat i pris, at man nærmest får det smidt i ansigtet med returpenge, uden man overhovedet har betalt. Og hvad sker der herhjemme?! Sølle 10,20,30% rabat de fleste steder, som man får hele tiden, fordi der konstant er tilbud alligevel. Meningen med Black Friday, er jo at priserne skal bankes helt i bund i meget kort tid, sådan at folk finder pengepungen frem og tager spenderbukserne på, og faktisk køber ting de ikke har brug for – fordi det er så billigt! Det lykkedes mig at gå igennem en FONA, som fint havde plastret deres butiksvinduer til med “BLACK FRIDAY”, uden at jeg så et tilbud som var noget ud over det sædvanlige. De eneste tilbud jeg så, var dem der også var der to dage før, da jeg juleshoppede lidt med Jon…………. Ej men det var så skuffende! Selv på nettet var tilbuddene sådan mere eller mindre som de plejer. Hvis vi absolut skal rage alt amerikansk til os, så sørg da i det mindste for, at lav nogle tilbud der rent faktisk svarer til deres Black Friday! Sørg for at jeg vil slå andre kunder ihjel for jeres varer – og ikke at jeg vil slå jer ihjel for jeres ringe tilbud!

Nå, men det var egentlig slet ikke det mit indlæg skulle handle om (men er man sur, så er man jo sur 😉 ) . Jeg har nemlig købt det lækreste (synes jeg selv) vinter-outfit som jeg glæææææder mig til at få med posten:

PicMonkey Collage kopi

Anna Field støvler//HER      BALSAMIK jakke//HER      DAY TENDER scarf//HER



kommentar

Er jeg den eneste?

… Der bare er knaldhamrende lykkelig fordi det snart er jul??? Det kan godt være der er tusind ting at brokke sig over, men alt bliver bare en kende mere positivt, når julen banker på døren.
Har brugt eftermiddagen og indtil nu på, at se sidste års julekalender med Noah og Jon, imens vi har spist et ton clementiner, drukket dejlig varm te, siddet under tæpperne og fodret os af med lækker risengrød. Imens har stearinlys og lyskæder lyst hele hytten op (ok, igen – der er heller ikke meget at lyse op!) Ih det er så sindssygt hyggeligt. Jeg GLÆDER mig til weekenden så vi kan pynte op – jeg kan bare ikke understrege nok hvor meget jeg elsker jul!

Igår gik jeg på jagt efter de sidste pakker, som “nissen” kommer med, i Søstrene Grene og ved et rent held havde de lige fået en sending borde hjem i et nyt og (hvis du spørger mig) vildt lækkert design! Og efter at ha’ slæbt sådan to borde hjem, undrer det mig bare endnu engang hvorfor det altid skal være så uhandy og umuligt at bære på den slags. Altså så lav dog en hank i papkassen – GØR NOGET! Men nu står mine borde så fint, og jeg elsker det!

Så trods lidt småstress over tilværelsen, så har jeg det godt. De fleste kvinder ved hvad nye ting til hjemmet kan føre med sig af følelser – og så julestemning oveni. Det kan umuligt gå helt galt 😉10433150_10152757881756832_6349401608123079498_n



kommentar

Change of plans.

Som nogle vakse hoveder har set, var mit forrige indlæg ikke ligefrem super positivt. Hvilket så også var yderst svært at være, når nu det gik op for mig at min skoles mangelfulde informationer, faktisk gjorde at jeg ikke får min fulde HF til sommer, som det ellers var planen at jeg skulle ha’ haft. Det der med at glemme at informere om en deadline til tilmelding af hold, det er bare ikke super fedt gjort, og da jeg kontaktede dem, var der selvfølgelig ikke noget de kunne stille op. Så nu har jeg måtte ændre i mine fag, sådan at jeg kan søge ind på flere uddannelser alligevel, selvom jeg må gå den tunge gang som KVOTE2’er endnu et år. Det er faktisk rigtig frustrerende når der bliver lavet om i ens planer, uden man selv kan være herre over det!

Nå, men udover det har jeg sørget for at mine nye hold endnu engang bliver på fjernundervisning, og nu er min kontrakt i vuggeren så forlænget frem til april, sådan at jeg kan sniffe flere små babyhoveder og tjene nogle penge, alt i mens jeg hader min skole og frygter en sommer med endnu et koldt afslag. (Nu vil jeg jo sådan set gerne i gang med en uddannelse!) Men at kunne blive i vuggestuen fast i længere tid, det hjælper virkelig. For hold nu op jeg elsker de unger, og det er så dejligt at have noget at stå op til, udover afleveringer der skal laves.

Det hele er lidt presset lige nu. De sidste afleveringer er klaret, og der bliver ingen lektier før januar, men det betyder samtidig at alle eksaminerne bliver skudt igang. Og jeg har tre i vente. Så det kan godt ske, at her bliver stille i noget tid. Selvom jeg nu ikke rigtig kan bruge mine fag til noget (tak skole) så forventer jeg altid alverden af mig selv, og stresser over det hele selvom det er fag jeg ikke har problemer i.

I det mindste er der kun en uge til hele hulen er klistret ind i julepynt. Det er da skønt!



kommentar

Er det ok, hvis man er lidt hysterisk når:

– Ens skole har lovet at informere om at tilmeldingen til SSO er startet, og de så ikke gør det?

– Tidsfristen så er passeret med 14 dage, når man selv prøver at undersøge det?

– Man så står i en situation hvor det der adskiller én fra at kunne kalde sig student til sommer, er en skide skriftlig aflevering, som man selv ved man kunne skrive i søvne. Under en powernap?

– Endnu engang skal søge ind på KVOTE2, og derfor skal bruge hele sommeren på at spekulere på, om man nu er lige så uheldig som sidst, og slet ikke kommer ind?

…. Jeg håber det er ok, hvis man (JEG) så er lidt hysterisk. (indsæt selv super sur smiley)



kommentar

Lidt om et besøg af veninderne.

Så kom dagen, hvor Noah havde tre dejlige piger med hjem fra skole. Og det gik bare så fint! De fungerer bare som gruppe, og forstår at respektere hinanden. Noah har ofte ret svært ved at acceptere når nogen stopper ham i noget, han egentlig selv synes er hylende morsomt, men ikke med pigerne – hvis de siger nej, kvitterer han med et: “Okay”. Men de havde i hvert fald en fest! Da vi kom hjem, fik de alle lov til at lave deres eget kalenderlys, og ellers blev der spist pandekager, set film, spillet playstation, leget på værelset – og ikke mindst grinet og fjollet til den helt store guldmedalje 🙂 Helt klart en succes!

Idag har Noah fået sin egen historie med hjem fra skole. Han har meget uro i kroppen hvilket kan forstyrre både ham selv og de andre, så derfor skal hans historie læses op for ham om aftenen, (og morgenen hvis der er tid) sådan at han kan huske hvad han skal gøre, hvis han føler trang til eksempelvis at sige høje lyde. På det første billede i hans historie, står der at han er glad for skolen, vennerne og lærerne. Og så er der tegnet hans lærere og en enkelt ven: Esmeralda! Så kan det nok være knægten påstår at han synes piger er ulækre, men han har alligevel bedt om at lige netop hun blev tegnet, og kom med i hans histore. Jeg synes det er så sødt. Og så håber jeg bare historien virker for ham, så han kan lære at få noget ro i krop og sind, og følge ordentligt med i skolen. Han er super dygtig til så meget, og det ville være rart hvis han gav sig selv lov til at opdage det.

PicMonkey Collage

 



kommentar

Older posts