Når regnen regner oppe på taget.

Så var der lige skybrud, hva’? Lå og så “Game Of Thrones” med Jon i nat, imens det bare regnede, regnede, regnede og regnede. Og tordnede. Og lynede. Hold da fast et vejr. Dejligt at ligge i hans arme under dynen, imens det buldrede og bragede i baggrunden – og så til en makaber tv-serie, ja det var faktisk ret hyggeligt! Men det er som om det dårlige vejr bare er fortsat, og så må man jo finde på noget at lave, som passer til vejret. Ok, jeg har været ude to gange. Første gang for at handle – og anden gang for at hente det jeg glemte at købe med første gang. Men ellers har vi hygget med varm kakao med flødeskum og skumfiduser, og jeg har kigget på sommerferie. (fordi vejret indbyder ret meget til, at man lige råber P** og skrider!) Jeg kan faktisk godt lide det her vejr. Når det er søndag, og der er varm kakao altså. Ellers er jeg ikke ret stor fan.

Jeg fik også lige købt lidt af Noahs julegave. I hvert fald er det planen at det er julegave indtil videre. Han er blevet super glad for “Sådan træner du din drage” og fik i går brugt sine sidste fødselsdagspenge på nogle figurer. Der var dog ikke det store udvalg tilbage i BR, så jeg gik online, og fandt et par stykker mere som jeg ved han vil elske. Og ja, det er da ret tidligt med de der julegaver, men på den anden side så plejer jeg at gå i økonomisk krise henad november/december fordi alle gaverne bliver købt der (og fordi jeg ikke helt har forstået konceptet “opsparing” endnu), så det er måske fint at være hurtigt ude 😉

Nu skal der bare laves en helvedes masse lektier. Jeg føler mig totalt bagud og i panik, for der er kun fire dage til aflevering, og selvom de sidste moduler ikke tog fire dage sammenlagt overhovedet, ja så kan jeg ikke lide at jeg ikke er kommet i gang så tæt på deadline. Så når Noah er lagt i seng, finder jeg bøgerne frem. Og så skal jeg skrive noget om omsorgssvigt, og vist også noget med nogle elefanter.

10574466_10152564681751832_167060453391878126_n



kommentar

Sådan er det at gå i vuggestue VOL. 2.

3 dage gik der – og så var jeg lagt ned af grønne 11-taller. Utroligt så hurtigt det går, men alle pædagogerne advarede mig. Og jeg vidste det nok også godt selv. Hold nu kæft hvor har jeg været skidt de sidste par dage – heldigvis havde jeg fri i går, så der kunne jeg restituere imens Noah var i skole og på fritidshjem 😉 Har måtte melde pas på en vagt på mandag – for turde ikke rigtig regne med at være rask – og det lod til at de var ret glæde for den tidlige udmelding. Så har de i det mindste tid til at finde en anden vikar.

Det er kommet en del bag på mig, hvor godt jeg egentlig kan lide det. Nu ved jeg godt det er nyt – og alt nyt er som regel godt, men ungerne kommer så hurtigt ind under huden på én, og det gør arbejdet fantastisk. Var på den samme stue i 4 dage, og jeg endte med at være helt skudt i hver og én. Nu skal de bare hive mig ind som vikar på de andre stuer, så vil jeg jo til sidst knus-elske hvert eneste barn på institutionen (hvilket kommer til at ske, jeg er ikke et sekund i tvivl!)

Så trods dødelig vuggestue-influenza, er jeg ved godt mod. Nu skal den næste uges tid godt nok bruges på lektier, så jeg er glad for at jeg lige pt. ingen vagter har fået, men når lektierne er lavet må de altså godt lige ringe 🙂



kommentar

Sådan er det at gå i vuggestue.

Nu er arbejdet i vuggestuen begyndt – er jo tilkaldevikar, men har allerede fået de første fem vagter 🙂 Og jeg er træt. SÅ edderspændt træt, at når jeg trasker ud af vuggeren kl. sent, så er det med fødder så tunge som bly, og et sæt øjenlåg der bare insisterer på, at lige så snart der er en sofa inden for rækkevidde, så skal de klappe i. Hold nu fast det er hårdt at begynde at arbejde igen. Jeg synes altid det er hårdt at begynde på noget nyt, om det så er skole eller arbejde – man bliver så vanvittigt træt. Men jeg får altså penge for, at passe folks små guldklumper, så jeg er glad! Træt, men virkelig glad! Det er bare så hyggeligt at være der. Børnene er jo skide søde, og har været så gode til at tage imod mig (hvilket de voksne altså bestemt også har) så det er rigtig rart. Og nu er nogle af ungerne begyndt at huske mit navn, og bede mig lege med dem. Ja, jeg kan kun sige at det er super hyggeligt, selvom jeg ville ønske vi havde flere hænder og mere tid til hver enkelt barn. Men sådan er virkeligheden jo så bare ikke 🙂

Jon har hentet Noah både i går og i dag – hvilket er helt underligt for mig, som jo ellers har gjort alting selv. Men det har bare været så godt, og ret dejligt at komme hjem til de to, der bare sidder og slapper af og hygger sig. At jeg så i dag kom hjem og forstyrrede husfreden med helt usædvanligt sure tæer, ja det er jo bare ærgerligt 😉 Sådan en 8:30-16:30 vagt med fødderne pakket væk i et par sko, der viste sig at være lige en anelse for varme til vejret, det er bare guf!

Nu er der to arbejdsdage tilbage i denne uge, og så en enkelt arbejdsdag næste uge (indtil videre) og så skal jeg vist til at ha’ gang i lektierne igen. Det er ikke helt nemt at forene arbejde og studie, når man studerer hjemmefra og nærmest allerede sover når man kommer hjem fra job 😉 Jeg faldt i hvert fald i søvn i dag (og vågnede så igen – herre fedt!) og i går var jeg simpelthen bare for smadret, til at kunne forholde mig til afleveringerne. Og der kom Noahs kammerater fra 2. og 3. klasse lige et smut forbi, og åd den pizza jeg havde glædet mig til hele dagen. Men de hyggede sig, og var så søde og rare. Det er lidt sjovt, når der lige pludselig er børn der bare lige kigger forbi – og ret vildt at nogen af dem er 8-10 år gamle!

Så det går bare fint her, omend jeg er super træt. Det er rart at dagene går med andet, end at sidde foran en computer og lave lektier. 🙂



kommentar

Så sidder man bare dér, og er en herresur kælling.

Nu er det ikke fordi det her skal ende ud i at være sådan en brokke-blog, men lige så mange gode ting der sker i mit liv for tiden, lige så mange røvskøgede ting sker der også. Det er i virkeligheden ikke fordi det er store ting, men små ting der bare sammenlagt skaber en lagkage af lort og dårlig karma.

Vi kan ikke finde en lejlighed sammen. Det er fuldstændig umuligt. Jeg tror der er større chance for, at jeg vinder i LOTTO, end at vi får en lejlighed inden for den nærmeste fremtid (… mind mig lige om det der lotto.) og det er så sindssygt bittert! Alting skal bare være på standby hele tiden, og alle de ting vi gerne vil, små som store, må vi bare pakke væk og glemme alt om. Jon kan ikke engang flytte ind hos mig (ikke at det er aktuelt, for her er vist ikke rigtig plads til flere i den her tændstikæske) for hvis han gør, ryger vi af den interne liste i hans boligselskab, og selvom vi ikke har fået tilbudt noget som helst, og nok heller ikke får noget som helst tilbudt inden for de nærmeste 20-30 år, så er det bare ikke fedt hvis vi ryger af den eneste venteliste, som bare er lidt mere tilregnelig end alle de andre.

Vi vil skidegerne ha’ en hund. Bare sådan en lille én, og jeg fik faktisk chancen for at købe en vaps af en veninde – men må man ha’ dyr her? Ja. Hvis man har dem med sig når man flytter ind. Så er man skidemeget velkommen til at ha’ hele Cirkus Benneweis boende, og kattedamerne må også godt være her. Men hvis man flytter ind UDEN et kæledyr, så må man ikke. Jordens mest uretfærdige og tarvelige regel. Det er en hund jeg spørger om, ikke en hest. Og her er så mange andre herude der har kat eller hund – så det er bare så pisse unfair, at jeg ikke kan få lov at få en lille hårbold, som ikke fælder, er allergivenlig og bare super nuttet!

Føler mig bare STUCK lige for tiden. I en lille lejlighed hvor der ikke er plads til os alle, hvor jeg ikke må ha’ hund. Og vi kan heller ikke få børn endnu, for vi kan ikke få en lejlighed, og jeg kommer først ind på min uddannelse tidligst til sommer. Det hele kører bare i ring på den kedelige måde, og det havde været til at holde ud hvis man kunne se en ende på det – men  det kan man ikke!

…. Altså. Jeg ville egentlig bare gerne ha’ en hund. Bare for sådan at føle at jeg kunne gøre et eller andet. Men nej. Jeg må klappe de gamle damers små tæppetissere, imens jeg i desperation endevender boligsider hver aften og lidt hader alle andre der bor her. Som gerne måtte ha’ et kæledyr. Hvis der er nogen der lejer deres 3-4 værelses lejlighed ud, sådan i København. Så er vi nogen der gerne vil flytte ind. Og evt. bare ha’ en lille hund. Lille – meget lille.



kommentar

Nu officielt med skolebarn.

Noah er i skole. Det er jo helt vildt at tænke på. Og sikken en velkomst! Vi mødte op i skolens aula, hvor resten af skolens ca 800 børn stod med flag, og sang skolens helt egen sang. Det var simpelthen så fint, og så dejligt! Jeg kæmpede virkelig for, ikke at knække helt sammen. Jeg var så stolt, og så rørt på samme tid. Og da ungerne skulle ind i deres klasser for første gang, stod mange af eleverne stadig på gangene med deres flag, og smilede sødt til de små. Selv de helt store klasser, virkede engagerede 🙂

Efter det, fik vi lige  hurtigt lov at tage billeder i klassen, og så var det ellers bare af sted igen, så ungerne kunne være skolebørn, og vi forældre kunne sætte os over til et, hvad der skulle vise sig at være jordens længste informationsmøde. Super søde ledere og lærere, men da vi nåede til spørgsmål fra forældrene, der blev jeg godt nok træt i mit hoved.

Forældre er en underlig størrelse. Der var én af fædrene der insisterede hårdnakket på, at bruge informationsmødet på at brokke sig over, at der ikke er køleskabe i klasserne. Og hans argument var, at hvis der var køleskab til lærerne, måtte der også være til eleverne. Og der kan det altså godt være, at jeg bare er sådan ok medgørlig. Men jeg tænkte bare, at det sgu da ikke kan være så svært at købe en madpakke med køle element, eller en lille køletaske. Og så måske tænke over hvad man giver ungerne med i madpakke. Vi andre har overlevet uden køleskab, og det er meget normalt at der ikke er et. Åh hvor havde jeg bare lyst til at åbne munden. Det endte med at tage halvanden time i alt. Hvilket er ret lang tid hvis man spørger mig. Især fordi meget af den information der blev givet, egentlig sagtens kunne ha’ været sendt ud på forældreintra. Det var ikke livsvigtig viden. Men det er måske igen bare mig. Jeg tænker meget sådan, at det hele er nyt, men man lærer det jo med tiden. Om det så er vuggestue, børnehave eller folkeskole. Man skal nok finde ud af det hele efterhånden. Jeg har ikke brug for, at få al information på dag 1 🙂

Og så er jeg nok også bare vildt utålmodig, fordi jeg skal ind til Vuggestuen nu 🙂

DSC_0040 DSC_0041 DSC_0045 DSC_0048



kommentar

Older posts