Greetings from Turkey.

Så er der lige lidt plads til at sidde ved computeren. Jon lurer den, og Noah sætter ild til ting, i minecraft 😉

Her er simpelthen så fantastisk dejligt (hvilket også kan ses HER) og stedet har levet fuldt ud, op til alle forventninger. Maden er SKØN, vejret er SKØNT, alt er bare SKØNT. Noah er blevet en rigtig vandhund – springer i poolen fra alle leder og kanter, bruger vandrutchebanerne alene (men selvfølgelig under opsyn) og svømmer fint rundt med sine badevinger. Og det er ellers ham der som lille, var decideret bange for sit badekar.

Alt er bare luksus her. Der er mad til rådighed døgnet rundt, vores værelse er så fint og stedet er rent og pænt. Jeg tror faktisk aldrig jeg har oplevet et sted så fint som dette.

I går var vi i Antalya by, hvor vi fik spist noget lækker mad ved havnen, og gået rundt i den gamle bydel. Da vi kom hjem, sov Noah og mig og Jon røg lidt vandpibe på terrassen inden vi også gik omkuld. Man bliver simpelthen så træt når man soler sig og bader hele dagen.

I dag har den udelukkende stået på pool og afslapning. Det har været helt stille og roligt, hvilket der var brug for efter en lang aften igår.

Jeg kom forresten ikke ind på én eneste af de uddannelser jeg søgte ind på – heller ikke engang pædagogstudiet selvom de reklamerer med ledige pladser på vinterholdet (som jeg ellers skrev jeg gerne ville optages på også) og selvom man ikke engang behøver at ha’ nogen som helst hjerneaktivitet for at blive optaget. De stiller simpelthen ikke en skid krav til den uddannelse. Så jeg må indrømme at jeg var noget chokket over, at blive sorteret helt fra, både fra socialrådgiveruddannelsen, men især fra pædagoguddannelsen. Mit gennemsnit er flot (omkring de 9,5) og jeg har de fag der kræves. Så det er simpelthen så underligt. Jeg må ringe rundt når jeg er kommet hjem. Dog er jeg kommet frem til at droppe pædagogstudiet helt, da jeg faktisk ikke rigtig gider det – og hvorfor så ringe til dem og tigge om en plads til vinter? Mit fokus bliver at ringe til Metropol og hører, hvorfor jeg ikke blev optaget, og om jeg evt. kan stå standby hvis nogen skulle springe fra. Og ellers er der ikke andet at gøre, end at vente et år mere. Hvilket gør lidt ondt inden i. Det sætter lidt en stopper for nogen af de ting jeg ellers gerne snart ville igang med – såsom at stifte familie i nærmeste fremtid (når vi altså finder et sted vi kan bo sammen). Men alt det må vente. Det er sur muggen røv, men jeg sidder altså i Tyrkiet – og den her ferie skal ikke ødelægges af det. Jon kom heldigvis ind på det han rigtig gerne ville, så helt skidt er det da ikke. Og så hjalp det da også lidt, at jeg i går aftes fik en forlovelsesring på min finger 🙂



kommentar

Så er vi ved at være klar til at lette.

Nu er ventetiden snart forbi – Belek venter. Med sol, strand, pools, drinks, god mad, shopping og nærvær med mine to yndlings-drenge. I dag er det sidste tøj blevet vasket, og kufferterne bliver pakket. Der er ved at være krydset godt af på tjeklisten. Det er bare SÅ fedt!

De danske kroner er skiftet ud med Tyrkiske lira, og ja vi er bare SÅ klar!

Jeg ved ikke om jeg kan komme på nettet dernede – der står at Wifi er inkluderet og findes over alt på hotellet og værelserne, men synes tit folk har oplevet at internettet i det store udland er en kende tvivlsomt – og at de har måtte sidde foroverbøjet på en plasticstol ved poolkanten, med deres laptop strakt i vejret i højre arm, for at få forbindelse. Det gider jeg ikke rigtig bruge min tid på 😉

Så hvis ikke jeg kan komme på bloggen, så må I ha’ det godt og nyde den forhåbentlig stadig dejlige danske sommer 🙂 Vi “ses” igen lige om snart!



kommentar

Kære dagbog anno 2006.

Puha, så føler man sig lige pludselig gammel. Fandt min gamle dagbog forleden – helt tilbage fra da jeg lige var fyldt 18 år. Har læst den hele igennem, og hold nu op altså. Hvor er det bare en forvirrende og kaotisk tid man gennemgår. Dagbogen indeholder alt fra min store kærlighed til Basshunter (………), til beskeder til familie og venner (in case man nu kradsede af, så var man ligesom på forkant med det! 😉 ) og mest af alt, handler den om min første kærlighed. Sonny fra Sverige. Utroligt så mange sider jeg har kunne kradse ned om ham. Alt handlede bare om ham – og mens jeg sad her og læste det hele, huskede jeg pludselig det hele. Alt fra vi mødtes, som to kiksede teenage-børn i 2002, til hjertesorgen over at være så langt fra hinanden, og til jeg i 2006 endelig kom tilbage til Sverige, med en sød veninde som var villig til at køre hele vejen, for at jeg kunne se ham (og nok også for at være sammen med mig 😉 ) og det min dagbog handler om, er tiden efter vi havde set hinanden igen. Puha, det er lige før der skulle vedlægges et par kleenex, for hold da op hvor er det bare en trist pige der har skrevet de sider.

Det er så underligt at læse hvad man selv har skrevet. Det er næsten som om, det er en helt anden person- og altså lige i forhold til min kærlighedserklæring til Basshunter, så ville jeg ønske det var en andens dagbog. Ligesom jeg krummede tæer, da jeg nåede til: “Jeg er en svensker født i en danskers krop”. Det var eddersprøjtme dramatiske tider dengang 😉

Nu er der så en uge til jeg fylder 26 år. Og hvor jeg dog bare nogle gange længes efter at være teenager igen. Kunne man da bare spole tiden lidt tilbage, nyde det for en stund, og så vende tilbage til nu – hold kæft det var tider! Alt var så simpelt, og alligevel var det så kompliceret.

Når alt kommer til alt, så er det nok helt fint, at jeg er ved at være en gammel pige. At jeg har verdens dejligste søn og kæreste. Livet endte jo godt alligevel, selvom hende der skrev dagbog i 2006 følte, at hun var lige ved at dø af hjertesorg, og selvom det er ved at være noget tid siden, at man har hørt noget til Basshunter 😉



kommentar

Nå, men det er da ok varmt ellers?

… Det var da helt vildt så meget sommer der er over vores lille land. Jeg har godt nok fået svedt steder jeg ikke troede fandtes, og fået noget af en tan. Har brugt de sidste to dage på Bellevue Stand med en sød veninde. Noah ville på fritidshjem og lege vandkamp – og jeg ville altså også i vandet, så det var bare at hoppe i bølgerne. Det har simpelthen været skønt at kunne ligge og dase i solen, eller ligge i vandet og snakke tøsesnak. (ELLER f.eks kigge efter livredderne. Den ene havde skæg – det er min veninde stor fan af!)

Jeg er simpelthen blevet så fint brun allerede, at jeg ikke skal bekymre mig om at være blegfed i Tyrkiet. Nok er jeg fed, men bleg – det er jeg kraftpetervæltme ikke! 😉

Håber I alle nyder sommeren 🙂

PicMonkey Collage



kommentar

Older posts