Bare sådan et lille “pip” herfra.

Det er godt nok ikke meget jeg får skrevet lige pt. Bruger de fleste aftener på at være viklet ind i min kæreste og se “Modern Family” – sådan er det bare af og til. Der er ikke det store overskud til hverken skrivning, bagning, madlavning, noget som helst-ning. Så jeg er her stadig, bare i en temmelig slatten version for tiden 🙂

Men siden sidst har jeg (som mine facebook’ere nok har set) bestilt rejse til Tyrkiet! Om 119 dage letter flyet fra lille Danmark, og så drager jeg afsted sammen med Noah og Jon! For første gang i otte år, skal min røv placeres i et fly, (den er blevet lidt større siden sidst, røven altså, så jeg er spændt hvor hvor meget vacuum jeg får dannet i smalt flysæde.) og for første gang skal jeg ud at rejse med Noah, og ja altså også Jon 🙂 Glæder mig så sindsygt meget!

Ellers er der ikke sket så meget, udover en stjålet cykel (hvem helvede stjæler dog en cykel med et barnesæde – jeg mener, én ting er at være en lorteskøge og stjæle – en anden ting er at være en lorteskøge og stjæle en cykel med barnesæde. Ja man kan jo håbe bremsen svigter!) og så har jeg fået nye briller. Valgte i onsdags at få foretaget en synsprøve fordi jeg følte mig lidt sløret. Og det var jeg så også, og har idag hentet mine nye briller fra Cheap Monday, hos Louis Nielsen. ELSKER dem simpelthen. Synes selv jeg er forholdsvist nuttemutti (Noahs ord) med briller, så det er sgu ok at være sådan lidt småblind 🙂

DSC_0129-002 bloglovinhjerte mullef

Ekstra tip til min opskrift på cheesecake!

Jeg lavede i sidste weekend denne lækre cheesecake! Og selvom den smagte helt og aldeles fuldstændig vidunderligt, så vil jeg selv mene at jeg, som ikke er nogen umiddelbar hindbær-entusiast, kunne smage for lidt cheesecake og for meget coulis 🙂

Idag skulle jeg så hjem til min mor, og fejre hendes fødselsdag, og da hun var helt ellevild med sidste weekends cheesecake, så lavede jeg den selvfølgelig igen. Denne gang valgte jeg dog at si kernerne fra coulis’en, og spæde til med hele 4 blade husblas. Derefter hældte jeg den flydende saft over kagen, og resultatet blev dette:

1509024_10152170574291832_564688683_n
En lækker gelé på toppen, som gav den helt rigtige kontrast til kagen. Lavede en almindelig portion coulis som man så kunne spæde op med, hvis man da ville det. 🙂 (Og det var der en del der ville – for det smager unægteligt godt, og det er nok bare mig der er lidt sart!)

Jeg har altid gerne ville kunne lave lige netop denne form for cheesecaketopping, men har altid undgået husblas, da jeg på en eller anden måde havde fået ind i mit hoved, at det ikke var til at arbejde med. Det har jeg så erfaret at det er. Det kunne ikke være meget nemmere. Så det skal man ikke holde sig tilbage med. 😉
bloglovinhjerte mullef

VIND: gavekort til en times fotosession + et billede i str. 13×18.

DSC_0198-001
Så har jeg atter engang fået tilsendt gavekort fra Profilfoto på en times optagelse og et billede i str 13×18. Værdi: 1190kr.

Jeg har fået 3 gavekort, men så meget render jeg altså ikke til fotograf – så tænkte at det ville være oplagt at smide 2 af mine gavekort op her, i håb om, at der kunne være nogen der kunne bruge det 🙂

Profilfoto har studier i både København, Nordsjælland, Fyn, Nord/Midtjylland og Sønderjylland, så der skulle være god mulighed for mange af jer 🙂

Det eneste du skal gøre, er at “synes godt om” min facebookside og så skrive i kommentarfeltet herunder, at du deltager.

Jeg har selv fået taget billeder hos profilfoto. Blandt andet disse to som jeg fik taget med min dejlige lillebror:

184409_10151261596446832_1223476265_n 399822_10150513574536832_2062184114_n
De er enormt professionelle og hurtige til at få fremkaldt billederne, og man får selv lov at vælge de billeder man kan lide. Dog er det som sagt, kun et enkelt billede man får gratis. Resten må man selv betale for, hvis man ønsker mere.

Gavekortet skal bruges inden 1/5 2014 og jeg vil derfor ikke vente for længe med at finde de 2 vindere. 🙂

bloglovinhjerte mullef

Older posts