Kan I huske ham dér min “far”?

Ellers er han nævnt her.

I sommers kontaktede jeg en gammel legekammerat på facebook. Min far havde nemlig adresse hos hans far, så jeg tænkte at han da muligvis kunne opklare hvad helvede min far egentlig har gang i.

Hørte så ikke noget fra legekammeraten (lyder bare SÅ forkert når vi begge er voksne og han er en… Ja en han) og har vist nok lagt det lidt i glemmeren. Det var jo også bare et forsøg. Men i dag skrev han så. Jeg var røget i filter på facebook (man har også en indbakke for dem man ikke er venner med + skrald og der var jeg endt) så han havde ikke set min besked før nu.

…. Han kunne fortælle mig at min far IKKE er i Thailand (thank god, så er han måske færdig med de fesne kræ) og at han i hvert fald indtil for et års tid siden arbejdede på et værtshus i København. Bum bum. Min far er så flyttet så han ved ikke mere nu.

Men så er det jeg sidder her, bitterskøget som jeg er, og overvejer om jeg overhovedet gider prøve at finde ham?! Altså manden opholder sig tilsyneladende ret tæt på mig og han har selv valgt ikke at være en del af mit liv – og hvad faen skulle jeg i det hele taget sige til ham? “Ja hej fremmede, din far er død og du har en mor der er meget bekymret for dig – går det ellers godt?”

Ej men altså? Hvad fanden!?

Lidt hygge i ferien med lækre sunde smoothies.

Ja, så er jeg her igen. 🙂 Ikke helt død, nej – her holdes ferie. Har en søn der er ramt af teenage lignende tilstande. Han holder mig vågen til langt ud på natten (men lader mig heldigvis sove til langt oppe af dagen). Det skal nok blive helt ekstremt humørfyldt når vi skal op klokken 5 på onsdag 😉

Nå, men nyt år, ny start. Så jeg vil prøve (for Gud ved hvilken gang) at få fjernet den oldemorrøv der, siden jeg skød Noah ud af skrævet, har siddet fast på min mave. Og det betyder jo at man skal leve sundere. Suk. Nå, men har fået lov at låne mine forældres Wii. Og så har jeg investeret i både Wii fit og Zumba. Det er jo ikke til at finde tiden til fitness og løb når man er alenemor, så det kommer til at foregå i stuen. Og jeg GLÆDER mig til at komme igang.

Idag har vi så prøvet at lave smoothies. Har jo, som før nævnt, en relativt kræsen søn, så vi har lavet intet mindre end tre slags smoothies idag. Bare lige for at prøve! Og her er opskriften på verdens nemmeste:

(Forsøgskaninen kan dog undlades hvis man bare skal hygge alene ;))
Vi har også prøvet med vanille-yoghurt, jordbær/bananer og æblejuice. Det er LÆKKERT. Det kan med andre ord ikke rigtig gå galt. Det eneste vigtige er at man skal holde sig til den sukkerfri yoghurt – hvis man da gerne vil holde den sund 🙂 Og hvis man er en smule klump-forskrækket skal man nok holde sig fra at lave den med druer, da skrællen ikke forsvinder helt. 🙂

God fornøjelse!

    Newer posts