Glædelig jul!

Ja jeg er ikke sikker på jeg kommer til at skrive inden – jeg er jo i forvejen ikke specielt aktiv på tasterne for tiden, så nu hvor Noah sendes til Jylland for at holde jul, ja så ved jeg jo godt at den tid jeg ikke selv bruger på jul, bruger jeg på ikke at være hjemme. 🙂

Jeg har fået købt de bedste gaver til familien (synes jeg selv, men nu må vi se hvad de siger) og nu hvor det ikke er min tur til at ha’ Noah i julen, så ser jeg det fra den positive side og glæder mig over at det hele kommer til at foregå temmelig afslappet. (Og så er der forhåbentlig heller ikke nogen der er alt for utålmodige med gaverne).

Ha’ en rigtig god jul – og godt nytår hvis jeg ikke når ind forbi inden 🙂

YES! Så er der kraftbankme da lige juleferie!

Igår kl. 10:05 stod jeg og rystede da min lærer åbnede døren og sagde: “Værsgo’ at komme ind og trække en tekst, Camilla”. Seriøst hvad er det med eksaminer og kropsvæsker?! Der bliver da åbnet for sluserne. Ja jeg skulle da både det ene, det andet og det tredje (og sikkert også noget fjerde) da jeg stod dér og ventede på dommedag.

Jeg skulle op i samfundsfag og jeg har terpet som en gal, holdt foredrag for min lillebror om konjunkturer, arbejdsmarkedspolitik og diverse teoretikere. Jeg har snakket med mig selv i den sidste uge – især hvis jeg er gået forbi et spejl. Har faktisk holdt foredrag alene så mange gange, at Noah inde fra sit værelse flere gange har råbt: “Øh mor, hvem snakker du lige med!?”..

Jeg trak tekst nr. 7. Alle før mig havde været oppe i økonomi og politologi så jeg håbede til det sidste at sociologien lå og ventede på mig. Men nej. Økonomi, den skøge. Fakede det største smil til censor og min lærer. Økonomi var bare det værst tænkelige.

Alligevel sad jeg i 10 minutter under forberedelsen og pakkede mine ting sammen og kiggede på uret. Jeg havde indraget et par ekstra ting og jeg havde læst min tekst og min figur omkring 900 gange. Og det kan jo ligesom gå begge veje, ikke? At man sidder dér og tænker at det ikke var så slemt. For enten var det virkelig ikke så slemt – og ellers har man misforstået sådan ca. det hele.

Men det var bare ikke så slemt. Jeg sad med armene i vejret da min lærer sagde: “Du får 10!”. (At hun så også lige skulle nævne at 12-tallet ikke var særlig langt væk, havde jeg ikke haft brug for!) Jeg havde forberedt mig på et 2-tal. Har simpelthen været så røvpikkeskøge nervøs.

Men nu er jeg gået glad på juleferie. Min hjerne fik endelig lov at koble fra igen i går aftes og jeg har ageret robot lige siden. Er SÅ træt 🙂 Så den har stået på julekalender, risalamande og brætspil med Noah hvilket er så dejlig afslappende. Han har fået sine julegaver allerede fordi han skal fejre jul med sin far, så han leger og leger imens jeg putter på sofaen. Aaaah.

Nå, kan vel nå at redde energien tilbage. Skal jo først i skole igen d. 9/1. Hihihi 🙂

Hvad? Nå jeg havde en blog…

Ja ja ja, det går den forkerte vej med den her blog. Må sgu indrømme at jeg har overvejet helt at droppe den. Det er svært at skrive direkte fra hjertet når alle jeg kender, stort set, følger med. Har selvfølgelig selv valgt ikke at være anonym, men havde så ikke lige set det komme, at der ville være problematikker som jeg ikke kan skrive om – det her er jo trods alt en slags dagbog 🙂 Men jeg er nok lidt kommet frem til at lade bloggen stå, og så håbe at jeg får lyst til at skrive de ting der, for mig pt, er lidt mere ligegyldige.

Såååå. Lige nu har vi gang i en undersøgelse herhjemme i Vanløse. Den går ud på hvor mange slags sygdomme vi kan nå at ramme i løbet af en uge. Det har stået ud af begge ender og (næsten også) alle huller. Alskens vira og bakterier har samlet sig om os. Det har været én stor fest fyldt med bræk, snot, lort og også lidt tis. Noah er lige faldt i søvn – i skrivende stund er den 00:16. Han har ligget under dynen siden i går aftes da han blev lagt i seng efter et maraton af julekalendere i tv. Og i dag har jeg så vasket alle dyner, puder og al sengetøj. På trods af det faktisk kun var én gang han ikke nåede at rykke hovedet hen til spanden, så fik han formået at ramme 4 puder og 3 dyner. Gotta love the bræk! Og da jeg så havde vasket det hele, tissede han i sengen. Om igen i morgen. 🙂 Til gengæld er jeg dybt imponeret over hvor god min 4-årige dreng er til at mærke hvornår der er opkast i vente – han har i gennemsnit kastet op 2-3 gange i timen og det gik altså kun galt én gang det der med hoved i spanden.

Apropos væsker, så sejler Noahs børnehave. Altså bogstaveligt talt. Der har været vandskade ad helvedes til, så nu rykker alle børn og gokker over i en nedlagt institution i den anden ende af byen. Man kan jo vælge at sige det er super cool at de har formået at få det stablet sådan på benene, frem for at børn og voksne blev spredt for alle vinde i mindst to måneder. Og det er også herresuper kodylt. Men. For et MEN er der jo generelt. Hvor bussen normalt kører lige til døren, skal Noah nu til at gå 500 meter hver morgen og eftermiddag. Og det lyder måske ikke af meget. Men det er det for Noah. Kl. 6:30 om morgenen. Jeg kan allerede fornemme hvor svært det bliver – og jeg har ingen klapvogn. Og nu er der også sne. Ja ja bevares, det er et småligt og ynkeligt luksusproblem og jeg skal nok komme over det. Når de rykker tilbage i den rigtige børnehave igen 😉

Så er der 12 dage til læseferie. Og jeg skal til eksamen. 4 dage efter læseferien er startet – og så har jeg juleferie til d. 9 januar! Arh men altså, det er så tykt altså!!!! I år skal jeg ikke stå på Statoil og bande og svovle. Næææ jeg skal rigtig hygge mig med familien, med Noah og med mig selv!

Nå, men det var vist dagens små ligegyldige detaljer fra mit liv. Nu vil jeg gå tilbage til min iPhone og spille “hay day”. Det bliver man bidt af, skal jeg hilse at sige, når man sidder herhjemme og tester sygdomme.