MÆLK for helvede!!!!!

Når vi konstant er i mælkenød herhjemme, er det en stærk indikator på at nu er vejret ved at blive koldere. Ja altså ud over at selve kulden udenfor også er en temmelig plausibel indikator….

Vi tømmer gerne 3 liter dagligt. 3 liter!? HVOR forsvinder det hen!? Fik helt stress over kun at ha’ 2 liter tilbage her til eftermiddag, så måtte lige ud og købe 4 liter mere……

Jeg kan ikke rigtig drikke mælk om sommeren. Det bliver for klamt når det står dér i sommervarmen og hygger sig – man kan nærmest se gæringsprocessen er i fuld gang. Nej føj. Jeg elsker sommer, mig og sommer, vi er det gode par. Men der er ikke plads til mælk også. Den trekant vil aldrig kunne fungere.

Men så bliver det koldere. Tror sgu snart det er billigere og nemmere bare at købe en malkeko.

(Bare sådan et ligegyldigt indlæg, men mælk er vigtigt. Drik det.)

Om mig.

Har set disse spørgsmål florere lidt på andre blogs, så tænkte at ja, selvom det nok primært er familie og venner der følger med (forever alone!!!), så kunne man da godt lige…

Du hedder: Camilla

Højde: 162 cm

Alder: 24 år

Kælenavn: Morpigen, blandt andet 😉

Har du et kæledyr?: Gælder Noah her?

Hvilket ord bryder du dig mindst om?: Kusse. Det tror jeg nok er det værste.

Sang, som du sørger til når du er ked: En sang der minder mig om hvorfor jeg er ked af det. Selvpineri – det er bare lige mig!

Afhængig af: Riberhus og just-eat.

Hvad tror folk om dig? Det skal jeg ikke kunne sige.

Hvad får du oftest komplimenter for? Min humor helt klart. Og min selvironi (den hader kæresten dog. HVORFOR må jeg ikke snakke om mine lange patter!?)

Hvad siger du for at imponere folk? Ikke noget. Prøver ikke på at imponere folk 😉

Hvordan kan man imponere dig?Hvis man bestikker mig med junk og cola, så vil jeg blive imponeret af hvad som helst.

Griner du nogle gange når du er alene? Ja da.

Hvad står der i den sidste SMS du fik? Ej, så skal jeg rejse mig…

Hvor bor du? I Vanløse.

Trives du der? Ja, har jo metroen!

Ejer du et par converse? JA!

Sprut, cider, vin eller øl? Ja tak.

Bliver du nogensinde for fuld? Meget sjældent.

Hvilket mobilabbonement har du? M1

Er du allergisk overfor noget? Hvis man kan være allergisk over for andre mennesker, så er der da nogen jeg ikke helt kan tåle…

Har du haft sex i dag? Ikke umiddelbart.

Hvordan tager du telefonen? Tager den op til øret…?

Hvem ringede du til sidst? Det har sikkert været min kæreste..

Antal timers søvn i nat: 5…

Sov du alene? Indtil kl. 01:40 hvor Noah mente han skulle ind til mig.

Plejer du at komme til tiden? Ja, det plejer jeg.

Hvornår har du det bedst? Om sommeren.

Hvornår blev du sidst fotograferet? Det kan jeg ikke huske.

Hvordan har du det lige nu? Ikke særlig fedt.

Hvilke(n) farve(r) er stærkest repræsenteret i dit klædeskab: Det gider jeg simpelthen ikke undersøge nærmere.

Hvad synes du om dine fødder? Det var da et ufunktionelt spørgsmål. Fødder er så ulækre at de burde forbydes. ALLE fødder. Og nej der findes ikke smukke fødder.

Hvad savner du? Solskin!

Havde du en god aften i går? Ja, det kan jeg så ikke huske. Den var vel sådan semi-god.

Favoritdrik om morgenen: Café Latte.

Barberer du ben? Ja. Når jeg magter det.

Hvornår plejer du at gå i seng? Alt for sent, det er der ingen tvivl om.

Er du genert? Det kan man ikke sige jeg er.

Dyrker du sport? Det var da et ubehageligt spørgsmål. Selvfølgelig ikke.

Tror du på kærlighed ved første blik? Nej.

Har du nogensinde kastet op offentligt? Det har jeg da sikkert.

Hvad ville du gøre hvis du var dreng for en dag? Jeg ville nok prøve at score en pige.

Er du tilfreds med dit liv? Det er som det er.

Er du forkælet? Nej, det synes jeg ikke.

Hvad skal du i morgen? Holde fri med Ullerbergsen.

Hvad er det værste du ved? Mandage. Puha..

Hvor mange penge snolder du væk på en uge? Undskyld, men det har jeg altså ikke holdt regnskab med.

Hvilken kendis synes du er et godt forbillede? Findes der nogen?

Hvad længes du efter? Bedre tider.

Hvilke hårprodukter bruger du? Det der er på tilbud.

Hvad er det fineste du er blevet foræret? Min søn, kan han godt være et bud? Han er det bedste jeg har.

 Er du vild med nogen lige nu? Lad mig se….. 😉

Du samler på: Sparemærker fra Føtex.

Grønne eller røde æbler: Grønne.

Hvem ringer du til når du er vred/ked? Min kæreste, min mor. Det afhænger af hvem jeg er vred på og hvorfor.

Kan du lide golf? Findes der seriøst nogen der kan det?

Hvornår stod du op i dag? kl. 05.00

Har du sovet i din egen seng i nat? Ja.

Har du strømper på nu? Ja.

Er det okay at græde? Selvfølgelig. Gå bare i gang 😉

Hvornår græd du sidst? I sidste uge.

Hvad ville du gøre hvis du vandt en million? Blive glad.

 Bruger du briller eller kontaktlinser? Nej, men jeg er sikker på jeg burde.

Synes du det er vigtigt at gå i mærkevaretøj? Nej. Føtex er også et mærke.

Hvornår står du op i weekenden? Når Noah synes.

Er du piercet nogen steder? Ja.

Har du nogen tatoveringer? hvor? Ja, en på mit skulderblad. En silhuet af Michael Jackson.

Vil du giftes? Ja.

Vil du have børn? Det ved jeg ikke – måske.

Solbader du ofte? Nej..

Er du god til at lave mad? Bob bob, det er vel ok.

Har du flyskræk? JA.

Hvor smidig er du? Hahah.

Er du musikalsk? Ja.

Hvad drikker du når du er tørstig? Vand, mælk, the. Sodavand hvis det er i nærheden.

Hvad er din favorit-is? Regnbueis.

Tror du på liv efter døden? Jeg ved sgu ikke hvad jeg tror på.

Kan du lide sushi? NEJ!

Hvad spiser du helst når du ser film? Mad.

Bor dine forældre sammen? Nej. Og så lidt alligevel, da jeg betragter min stedfar som min far.

Har du tandlægeskræk? Nej det fik Noah vidst kureret da han smadrede min fortand.

Er du et morgen- eller aftenmenneske? Aftenmenneske

Hvad farve er dine øjne? Grønne.. Blå… Noget i den dur.

Har du nogensinde grædt dig i søvn? Ja.

Hvor ofte motionerer du? Hver gang jeg er ved at misse mit tog eller min bus.

Noget du har gjort siden du var lille og stadig gør? Trækker vejret. Og ser Nissebanden.

Jeg hader bare…

  1. Når jeg vender tilbage til skolen efter en uges fravær, og får smidt en skriftlig danskanalyse i ansigtet. SMÅKAGE!
  2. … Når det går op for mig at den skal afleveres på mandag. Men jeg har jo også en fremlæggelse (om de glade 50’ere, jubiii….), noget engelsk læsning, sikkert noget dansklæsning udover, noget samfundsfag og og og… (Kunne du fornemme at jeg vinkede farvel til weekend!?)
  3. At der alene i denne weekend var to par på min facebook venneliste der blev gift. Og der er flere der snart skal giftes. Også et par stykker som er yngre end mig. GÅ NU VÆK med jeres kirkeklokker.
  4. … At det kan gå mig på nerverne. Jeg gider jo ikke blive gift lige nu. (Eller imorgen, eller dagen efter….)
  5. At der på stående fod/siddende røv er næsten en hel uge til en ny omgang medical night.
  6. At jeg ikke har noget cola. MOR VIL HA’ NOGET COLA!
  7. … At jeg har forbudt mig selv at drikke mere af det.
  8. At mit hoved er gået på standby efter sidste uge. Kom nu tilbage, Camilla!
  9. Når jeg får så meget skriveblokade at jeg begynder at finde på ting jeg hader. (Ej men for pokker, det kan da ikke være sundt at sidde og lede efter ting!?)

Når livet er en lort.

Puha, jeg synes sgu godt nok det hele er noget værre møg for tiden. Jeg ved godt jeg er fraværende, men der er desværre bare nogle ting, der er en anelse for privat til at det kan skrives her, som bare har fyldt rigtig meget for mig. Den sidste uge har bare været ét stort rod for mig, og jeg er stadig ikke ok, men på et eller andet tidspunkt går det vel fremad.

Jeg har været et smut i Varde. Dér hvor jeg boede med Noahs far engang. Det var godt nok lidt af en røvfølelse at se det sted man boede, handle ind dér hvor man plejede, gå rundt og huske at HOV, der havde man gået med barnevognen. Jeg har jo ikke været der siden dengang vi gik fra hinanden, så måske det har været meget sundt. Uanset hvad, så var det ikke rart. Det eneste rare var de mennesker jeg havde omkring mig, for ja – jeg tog ikke bare derover for at pine mig selv med en lang gåtur ned af Memory Lane 😉

Men nok om alt det triste. Det må jeg sgu sige at der har været nok af den sidste uges tid.

Idag fik jeg nye reoler og ny sofa. I ved, bare sådan en trøste-ting 😉 (ELLER sød moster og onkel der skal af med reoler, og en opsparing der har været LÆNGE undervejs). Det har godt nok hjulpet lidt på ung-mor-hulen. Nu er der lidt mere hyggeligt, lidt mindre grimt.

Og så kom min kæreste og stjal de gamle sofaer – og ringede bagefter og fortalte hvor fantastisk jeg så ud. Og nu er det bare sådan at jeg havde en hullet bluse på, en knold (opsat i går aftes inden jeg gik i seng) og et hoved fuld af snot. De dage hvor jeg rigtig prøver at gøre mig lækker, ja der siger han ikke noget. Men når jeg så knap nok kan føle mig grimmere – ja så er jeg fantastisk at se på.

Nå, men endnu engang må jeg undskylde mit fravær. Men nu er det ikke længere “bare fordi”. Jeg har lidt at slås med lige nu, som ikke skal skrives ned her – og når det fylder så forbandet meget, så er det svært at finde andet at skrive om.

Skal nok vende tilbage igen 🙂

Older posts