Dette bliver mit sidste indlæg

… Hvor jeg kan sige at jeg er mor til en 3 årig. For imorgen er det nemlig Skovbananens fødselsdag. Tænk at der for 4 år siden, stadig var fred og ro. For 4 år siden havde jeg endnu ikke oplevet hvad det vil sige at elske – for 4 år siden havde jeg endnu ikke oplevet hvor meget man kunne få lyst til at kyle sig selv, eller et andet lille menneske ud ad vinduet. (Her er det jo så godt jeg bor i stuen…. 😉).

Lille Store Noah Skovbanan Ullerbergsen – jeg elsker dig og nyder hvert sekund. Næsten. Du er sgu en lille lækker pomfrit-bandit.


Tillykke med din fødselsdag lige om lidt min prutmås!

Et hej! fra den anden side

Jeg fik en venneanmodning på facebook idag. Fra et familiemedlem i US of the A. Temmelig cool. Og altså – når man så snakker med den skønne dame (som jeg ikke engang aner hvem er – kender jo ikke nogen af dem derovre) så higer det simpelthen i mig. Vil bare SÅ gerne derover og møde dem.

Den ene er faktisk kendt derovre. Det er da for sejt! Jeg drømmer sgu lidt om at tage over til dem. Og nu er jeg faktisk blevet befalet at komme forbi i hvert fald den ene, hvis jeg nogensinde skulle komme derover. Og det skal jeg!

Så sent som tidligere idag, gik jeg gennem gaderne i New York med Google Street View. Yup, jeg er en sucker for USA. Får helt kriller i æ mave når jeg ser billeder eller film derovre fra.

… Så det var i virkeligheden bare et ligegyldigt indlæg om nærmest ingenting – men jeg ELSKER det land. Uden overhovedet at ha’ været der. Nogen der gi’r flybilletten?

Bare lidt om ingenting

Så er vi landet i Vanløse. Der er nu noget over at komme hjem til sit eget. Vi har nydt dagen i selskab med en god veninde – én jeg desværre ser for sjældent. Så hende sidst da hun lige havde opdaget hun var gravid. I dag havde hun en skøn 6 uger gammel dreng med. (Der kan man vidst tale om at ses bare alt alt for lidt!)

Noah har taget lidt for godt ved lære af sin onkel. I ved, sådan en lad 16-årig provokerende ung fyr (Ja ja lillebror, du ved jeg elsker dig alligevel…) som svarer igen og griner én lige op i ansigtet. HVER fucking evig eneste gang man irettesætter ham. Og så har han også lært at sige: ”Onkel er Gud!” konstance. Det giver sådan en fed følelse når han råber det udover Sallingvej bag cyklen.

Men vi er hjemme. Og alt er ved det gamle. Jeg er dum og jeg er grim – og han elsker mig. Sådan er det nok bare at være 4.  Det er svært at finde en grimasse der kan passe.

Og så er det lækkert i øvrigt, at komme hjem til en postkasse med hele 2 pakkesedler. Et par briller (uden styrke, men de var så fede… I know) og en pakke til Noah fra sin bedstemor i Jylland. Ej men det er sgu lidt hyggeligt sådan at få lidt kærligheden fra den anden side – så i morgen skal han ha’ pakken. Så kan vi også få lidt hyggetid ud af det.

Ellers er der ikke sket det store. Jeg er bare SKOLEKLAR så det står ud i lårtykke stråler. Har købt en Fjällraven og alskens udstyr i form af blyanter, viskelæder, blyantspidser og andet grej. Åh det bliver godt gør det ja! Ferie? Nej nu må jeg le. Vi vil i skole!

hej hej!

Så er ferien i Jylland slut. Sidder i toget på vej retur mod København. Det har været en lækker uge med forholdsvis dejligt vejr. I ved, det der vejr hvor man tager trøjen af et par minutter, for så at tage den på igen. Sådan har det været nærmest konstant. Varmt, køligt, skrigende varmt, pisse koldt.

Der er blevet shoppet en masse lækkert. Både tøj, makeup, parfumer og neglelak. Og chai-the, farvebombe og sikkert en masse der er glemt i farten. Så det er nogle rædselsfulde kufferter vi har med os på tilbagevejen.

Der er ikke særlig meget at fortælle. Vi nyder bare ferien så det er ikke meget jeg har tænkt på at blogge. (Eller dvs jeg har rent faktisk tænkt på det ofte, men når man ikke har noget fornuftigt at fortælle, så har jeg lært at man bare skal lukke røven).

Noah har lært en masse godt af sin onkel. Blandt andet at når han ser Sarah (Sarah under bordet) skal han sige: ”Hvad så Johnny?”. Og så har onkel også lært ham at svaner er lortedyr (FED ting at lære en 4-årig!). Af og til, er det bare ikke klogt at sætte en 4-årig og en 16-årig i samme rum i længere tid ad gangen.

Men nu er det tilbage til København. Så nu er det slut med is ad libitum, vingummier til hvert mellemmåltid og slikkepinde i frugtskålen. Ja ja, sådan er det når man besøger Olde.