Så er det sgu slut.

Det var så min sidste arbejdsdag hos Statoil. Hold op det er underligt. Troede aldrig at denne dag skulle komme, men nu er den kommet – og det føles virkelig sært. Endda lidt vemodigt (Troede aldrig jeg skulle føle det sådan!). Men det er selvfølgelig også 2 og et halvt år der er gået siden jeg første gang iførte mig den rædsomme uniform.

Dagen er gået med at sige farvel til kunderne. Der er kommet en del bare for lige at sige farvel til mig – det varmede helt vildt. Så helt uelsket og uønsket har man nok ikke været 🙂

Ellers gav chefen McD, og der var en gavekurv i form af en masse kulinariske ting jeg ikke aner hvad er. Men det finder jeg vel ud af!

Så nu sidder jeg her. Det er vidst ikke gået helt op for mig at det er slut nu. Den næste uge skal vi bruge i Nordjylland, så indtil da vil det nok bare føles som en ferie.

Men nu skal jeg endelig til at gå i det tøj jeg vil og sætte mit hår som jeg vil. Det lyder måske ikke af meget, men når man har været nødsaget til at ha’ håret opsat så længe, og har været iført en uniform der fremhæver alt det forkerte – så er det altså guld værd at kunne gøre som det passer én!

Nå. Der skal pakkes til imorgen – hvor det også er min fødselsdag 🙂

Fik jeg iøvrigt sagt at min veninde er inviteret over til sovs? (LÆS dette indlæg hvis du føler du er gået glip af noget sovset: http://mullefilumsen.dk/katten-under-bordet/)

Katten under bordet.

Ja jeg kan jo lige så godt begynde at nedfælde weekendens bedrifter. Det er nødvendigt at gøre det imens jeg stadig griner, bare af at tænke på det.

Vi var 3 unge madammer i Slagelse. Det var housewarming, det var fredag og der var rødvin, bøffer, smøger og tøsefnidder. Vi havde på ingen måde regnet med at der skulle ske andet, end at vi ville nippe til et glas rødvin og snakke lidt, indtil vi gik i seng. (Hvilket vi formodede ville ske før midnat.)

Men sådan blev det ikke.

For der var min venindes nabo. En ung gut (som senere skulle vise sig at være en ferm sovse-fremstiller) som havde et par venner på besøg. Og de havde øl (Heey gratis øl – siger man nogensinde i livet nej til det!?).  Så vi endte ret hurtigt med at slå os sammen i den ene lejlighed og det var alt sammen meget godt. Der blev sunget, folk var glade- der var øl, der var smøger. Og så var der Johnny. Og han kunne godt tænke sig at være dus med min veninde (behøver jeg sige at de blev ret meget dus ,ret hurtigt?) Min veninde var lidt af en isdronning, sad bare dér på sin kontorstol trone, med sit lyse hår og sin bajer – og afviste den stakkels unge mand. Men det var kun indtil jeg, og én af Johnnys venner agerede wing(wo)man. Vi var måske en anelse direkte set i bakspejlet. Jeg husker sætninger som: ”Ta’ nu én for holdet, du sagde du ikke var kræsen!” og:  ”Skulle du ikke med Johnny hjem og sove?” og så var der nogle folkeskole-håndtegn, i ved… Den der hvor det forestiller at man har sex.. (10hi f9z)

Og ja. Min veninde tog med ham hjem.  Så jeg gik i seng, med følelsen af, at hey! Det her var fanme en god scoring – jeg var da vel nok lige årets wingwoman. Sådan at skaffe en sød Johnny med blå øjne og lilleper hår (okay – sådan så han ud i min brandert!)

Men. Da jeg vågnede næste morgen (nok med årets tømmermænd – kunne man være så fræk at bede om en medalje!?) var sandheden en anden. For ham Johnny – han var måske ikke lige min venindes kop the.

Og nu er det så, venner – at hvis I er det mindste sarte, så skal I bare væk fra den her side. For det bliver altså beskidt nu!

Johnny havde nemlig som noget af det første, valgt at tage viagra (han er 26 – 26!!!!!!) foran min veninde. Og så samtidig sagt noget i retning af: ”Det er for din skyld jeg gør det!” ……………… (Den lader vi lige stå et øjeblik……) Og udover det, så havde han (og hold nu fast!) spyttet vand i hovedet på hende, og efterfølgende sagt: ”Ssssh det er okay skat!”. Men det bliver jo værre endnu.

For de skal selvfølgelig ha’ sex (hun må vel i sin brandert ha’ ment at både viagra og lama-spytning var fuldstændig ordinært.). Og under den, ja lad os kalde den, anderledes form for sex, siger Johnny ting som: ”Sig du elsker mig!” og ”Du er min eneste ene!” (Her snakker vi om at det måske højest er 3 timer siden de har hilst på hinanden første gang nogensinde!)

Og altså der kan min veninde måske godt se at han er lidt spøjs. Måske går det først rigtig op for hende, da han smider hende i sengen da hun prøver at komme hjem, og udbryder: ”Er du bange for mig nu!?”.

Hun kommer dog hjem – og er i stand til at grine af den noget bizarre nat, hvilket jo gør at vi alle flækker af grin, og siger: ”Sig du elsker mig!” ret mange gange den dag.

Men historien slutter altså ikke her.  Man skulle tro det – for det her indlæg er satanedeme godt nok langt da. Og du fortjener en medalje hvis du stadig er med! Men alle detaljer skal nedfældes her. Jeg er nødt til at ha’ det her minde.. For det bliver sjovere endnu!

I løbet af eftermiddagen hvor vi har sovet på skift, jeg har brækket mig et utal af gange, vejret er skiftet fra sommer til – ja dansk sommer, der sætter vi os ned i køkkenet og spiser. Og for at den her historie skal forstås, så skal det lige siges at der er et vindue ved spisebordet, og det vindue ligger lige ud til de andre lejligheder – så ja, man kan altså kigge ind.

Da vi har siddet der et par timer, kommer min med-wingman fra aftenen før, og spørger om ”hende den lyshårede ikke lige vil komme ud så hun kan snakke med Johnny?”. For JA. Johnny er igen på besøg sammen med de andre gutter, hos min venindes nabo (ham med sovsen – men det kommer vi til!). Og lidt for langsomt og lidt for sent, vælter min veninde bagover for at skjule sig. Og min anden veninde udbryder: ”Øh, Sarah er taget hjem!” Mr. Wingman, læner sig indover vinduet (han HAR jo set hende), griner og siger: ”Nå ja, okay!”. Derefter går han.

Og her vender det så. For os to der er tilbage, som ikke er jagede vildt i Slagelse, går ud for at få en smøg. Og der gik ikke mange sekunder før drengene kommer over. Og her havde vi så aftalt med Sarah, at hvis de kom over, så skulle vi banke på ruden så hun kunne gemme sig. Og det gjorde vi. Men Sarah? Hun valgte, i stedet for at rende oven på, at gemme sig under bordet, lige ved hoveddøren, lige ved vinduet.  Og der sad hun i tre kvarter – imens alle vidste at hun var der.

Hver gang der kom en lyd fra lejligheden, blev det påtalt (for vi blev jo ved at sige at Sarah – ja hun var sgu da taget hjem!?) og pludselig blev det til, at det var katten der rendte rundt derinde.

På et tidspunkt, ja der må Sarah jo ha’ ment at det var været kedeligt at sidde dér under bordet. Så hun tager computeren. På bordet. Ved vinduet. Hvilket får Mr. Wingman til at udbryde: ”Øøh jeg tror lige katten væltede computeren på gulvet…..”

Men imens hun sidder dér og hygger sig, finder min veninde ud af, at ham dér naboen. Han er sgu da alligevel ret sød. (Husk bare lige på at det var ham lilleper-håret med de blå øjne også…) Og han havde faktisk lovet hende et brev bearnaise-sovs i fredags-branderten.  Så alt imens Sarah sidder under bordet, bliver der kastet med lumre sovse-scorereplikker udenfor. ”Hvornår kommer du med den sovs?” , ”Hvor meget sovs skal du bruge?” og resten må jeg næsten hellere censurere. Har her ikke været nok ubehageligheder alene i det her indlæg?!

Til sidst fattede de dog budskabet. Nej, Sarah kommer ikke ud og leger. (Hun er jo taget hjem……)

Men nu er vi hjemme. Og Johnny? Han ligger stadig og ringer og skriver til Sarah. For han havde jo sikret sig at få det rigtige telefonnummer ved at bede hende ringe ham op med det samme………….

Nu venter jeg bare på at min veninde får scoret ham naboen med sovsen – for hvis han er ligeså speciel som sin kammerat, så er det altså GULD værd!

Du kan iøvrigt besøge Sarah her: http://confessionsofaskank.blogspot.dk/

Så var jeg her igen!

Juhuu, her er jeg! Nok den dårligste blogger pt, Nord for Alperne. Jeg beklager mit fravær. Har været verschwunden i rødvins-rus og provinsbesøg i Slagelse. Og som altid, når vejret er godt – er energien røv. Men nu regner det jo. Så her er jeg. Fik en skyller på cyklen hjem fra arbejde – Noah fik heldgvis et lift af mormorpigen og morfar.

Det går rigtig godt her. Har sidste arbejdsdag i morgen. Det er begyndt at blive bare lidt underligt. Jeg glæder mig – men så alligevel er det lidt underligt. Kunne man dog bare tage de faste kunder med i lommen!  Er spændt på hvor lågsus jeg har det i morgen klokken 15. Indtil nu har jeg været sikker på jeg får det rigtig meget lågsus (Som i: ” Jeg har ik’ brug for en læææg’ , til at fortæl’ mig jeg har det okaaay, jeg har det meget mer’ end ok, hvis du ser mig dude så vil du forstå – jeg har det lågsus!”), men det kan nok godt ske at jeg fælder en tåre. Det er trods alt 2 og et halvt år med nougatcroissanter inden for rækkevidde, jeg skal sige farvel til.

Udover det, jamen så har jeg været en tur i Slagelse. Det må vidst kræve et indlæg for sig selv (et indlæg af seksuel karaktér – men glæd jer! Det er nok den sjoveste weekend jeg har haft i meget lang tid!)

Tittebøøøh.

Ja jeg har virkelig forsømt bloggen – indrømmet. Det er heller ikke specielt ok.

Har tilbragt weekenden med to dejlige veninder, en god sjat smøger, alkohol og chips.

Nu sidder jeg hos mine forældre og forbereder mig på de sidste to arbejdsdage hos Statoil.

Kan åbenbart ikke logge på bloggen fra mine forældres computer, så vender stærkt tilbage imorgen med et ordentligt indlæg 🙂 Det bliver simpelthen for omstændigt på min iPhone.

Min uge i Instagram #1

Solrig morgen inden børnehaven åbner, lidt kærlighed fra hver sin sofa, smålumre søgeord som folk googler, tittebøh-tid i børnehaven inden jeg tager på arbejde, drinks med en skøn veninde, jungledyret hugo, verdens stærkeste mand, en træt basse efter en lang dag i børneren og sidst, men ikke mindst: the, m&m’s, flúte og tzatziki.

Så fik jeg lidt gang i Instagram igen. Ikke så meget som jeg havde ønsket mig, men har været møgforkølet siden fredag, og så er det jo vel nok svært at løfte telefonen og tage billeder.

Nu er Noah hos sin mormor og morfar – de skal i Knuthenborg imorgen, så jeg tager lige en friaften og plejer min forkølelse. (Plejer? Er det i grunden ikke lidt sært – altså at pleje, er vel at vedligeholde? Næ du, jeg terroriserer min forkølelse helt vildt. Med the.)

Older posts