Ting jeg ikke forstår.

  1. At ferien er slut. Det må og skal komme på en suveræn førsteplads. Damn it, jeg vågnede op i morges og allerede dér kunne jeg bare mærke, at det her bliver en lortedag. For min ferie er slut. Om et døgn står jeg og skal lege serviceminded. THANK GOD at der kun er 5 uger tilbage. Det bliver nok den længste måned i mit liv!
  2. Statusopdateringer på Facebook. Glemmer folk lidt at hele deres venneliste bliver inviteret ind i deres privatliv? Folk med kærester der skriver ting som: “Nogengange hader jeg kvinder”. Nå? Jamen stakkels da din kæreste hvis det er hende du hentyder til. Og så er der de der kærestepar som nævner hinanden i stort set alle opdateringer. Og der skal altid sniges et: “Han/hun er så dejlig -tihi fnis” ind. Jeg brækker mig! Jo jo, jeg har nævnt Jon af og til og det må man da også gerne – men HVER GANG!? Skal alle opdateringer handle om hvor fantastisk en kæreste man har? Eller kærestepar der skriver til hinanden over facebook – på trods af de rent faktisk ER i samme rum imens de gør det.  We get it, I er glade. Tillykke. Lad mig flette jer en gondol af bræk!
  3. Kalorier. Hvorfor skal der altid være flest kalorier i lige nøjagtig det mad jeg vil ha’? Hvem har opfundet kalorier og hvorfor!? Det er da langt smartere at smide alle kalorierne over i eksempelvis pastinakker. Dem er der alligevel langt færre der gider æde.
  4. Søndage. Søndage er altid nederen. Men efter 14 dages ferie, er den sidste søndag inden arbejdet starter bare rædselsfuld. (Og ja, det blev allerede nævnt i punkt 1, men jeg HADER at min ferie er slut!)
  5. Hvorfor skal jeg savne Skovbananen så meget? Har lige siddet på hans seng med tårer i øjnene. Jamen så styr dig dog, Camilla! Han er tilbage om en uge – og der synes han jo du er “fucking dum” alligevel. ARGH forpulede kærlighed, jeg kan bare ikke undvære den fantastiske møgunge!
  6. Min ferie er virkelig slut!!!

Jeg vil så gerne skrive!

Men faktum er, at jeg idag ikke har foretaget mig en skid. Vågnede på et eller andet tidspunkt imorges ved et kæmpe BUMP og en kæreste der hoppede ud af sengen (Han er jo fra Nørrebro, så han forventede vel noget farligt!), og så kunne jeg nærmest fornemme stilheden, indtil han hoppede under dynen igen. For det var ikke andet end mine sims-spil som jeg jo havde bestilt i min junk-koger forleden. Og så sov vi videre.

Det er nok det mest spændende jeg kan fortælle – resten af dagen er gået med ingenting. Men det er jo også rart af og til.

Så nu vil jeg nyde det sidste ferie, og sende tusinde af tanker til min lille Skovbanan som forhåbentlig er landet trygt og godt i Spanien. Suk. Han er allerede SÅ savnet. Hvem sagde afhængighed?

Jeg har en død, skæv tand.

Ja det har jeg vidst egentlig aldrig fortalt. Det er ellers en historie der er meget passende for min blog. Historien om den dag Noah dræbte min tand.

Det var i Januar 2011. Knægten nikkede mig en skalle. Og hvorfor spørger man så sig selv? Jeg prøvede såmænd bare at kysse ham. Og ærligt, så troede jeg der ville gå længere tid før sådan en mor-gestus ville blive afvist. Men der blev jeg sgu snydt.

Og min fortand gjorde SÅ ondt at jeg måtte låse mig ude på toilettet og hyle. Sådan en jern-pande fra en vild 2-årig, er altså ikke særlig festligt.

Nå, men det var hurtigt overstået. Smerten forsvandt – der var kun lidt ømhed, så jeg tænkte jo at livet nok gik videre. Og det gjorde det skam også. Bare lidt mere smertefuldt end forventet.

For en uge efter, måtte jeg indse at den byld jeg havde i ganen, den smerte der jog igennem mig hver gang jeg trak vejret, og evnen til kun at spise yoghurt og drikke lunkent vand, nok bare ikke var helt normalt. Så jeg måtte.. Suk.. Ringe til tandlægen (jeg HADER tandlæger!).

Jeg kom til med det samme. Den søde klinikassistent snakkede i telefon med 3 tandlæger under mit besøg. Hun kaldte det et traume. Ja hun havde faktisk aldrig set så voldsomt et tilfælde af barn-nikker-mor-skalle. Knoglen mellem mine fortænder var brækket. Og den der byld var på størrelse med en lillefinger.

Så hun sendte mig videre til eksperterne. En dyr (men pænt lækker) tandlæge i byen. Og ja. Der stod de så, 3 tandlæger bøjet ind over mig. Og grinte. “Ja du, det er så grunden til jeg holder afstand til mine børn – jeg har set alt for mange af de her tilfælde!”.  JO tak venner, det kunne man måske godt ha’ sendt en advarsel ud om!?

Men ja. Det blev til en akut rodbehandling. For min ene fortand var slået lidt skæv – og den var ved at dø. Så for at undgå at den skulle blive sort, måtte de rykke ind. Og jeg kom på skarp antibiotika kur mod den onde byld i ganen.

Det endte med 3 omgange af rodbehandlinger (heldigvis forblev tandlægen den samme – lækker!) og det var fanme dyrt.

Idag. Ja der er stadig et ar efter bylden. Og min ene fortand er lidt mørkere end den anden. Det er heldigvis ikke særlig tydeligt, men det kan ses!

Så her kommer den advarsel som ingen andre er flinke nok til at komme med: LAD FOR GUDS SKYLD VÆRE med at kysse jeres børn. Hvis I absolut SKAL, så hold dem fast. Ellers anbefaler jeg gaffatape og sejlgarn!

Så prøver vi her..

Ja det er da vidst noget forpulet hø, det der wordpress. Det kræver nok noget merlot og noget mere alene-tid før jeg finder ud af det. Men her er jeg så. På “Bloggers Delight”. Og her ville jeg så gerne bede folk om at følge med herovre og følge mig her. Men… Kan ikke finde ud af noget som helst – så får nok hverken Bloglovin’ eller Facebook op at køre her.

Men jeg vil prøve, indtil jeg finder ud af det der tekniske, at uploade mine indlæg på begge blogs. Det vil dog hjælpe mig gevaldigt hvis du besøger mig her. (Kom glad, jeg giver kage!) Er nemlig ikke heeeeeeeelt inde i varmen hos “Bloggers Delight” endnu. Jeg er vidst bare sådan en bette testfidus. Så besøg mig endelig her – del min blog på facebook, uddel flyers – tal om mig til familiesammenkomster og i andre større forsamlinger. (Ja jeg giver jo kage siger jeg!)

Nå. WordPress. Det er her jeg virkelig indser hvor meget Merlot jeg har brug for. NU!

Følg mig på Facebook her: www.facebook.com/okkerblogger