Lyserød Batman, forklædt som Spiderman – iført blå glimmer neglelak.

Jep, det er min søn. For igår havde de pigedag i børnehaven og idag havde de drengedag.  Så igår da jeg hentede ham, kom han løbende med strittende fingre så jeg rigtig kunne se de fine negle. Og da han så at jeg også havde blå neglelak på, udbrød han: “Ej mor se, vi har begge to neglerlakker på, så nu er vi begge to piger!!!

Og idag var han så malet som batman i ansigtet – med lyserød. Og på samme tid var han iført et spiderman-kostume. Yndigt syn!

Han har været i bedre humør de sidste par dage. Eller i hvert fald idag. Igår så jeg ham kun en times tid da jeg skulle tilbage på arbejde, så han blev passet af sin morfar og mormorpige. Og de sagde at han havde været meget sur på et tidspunkt. Faktisk så sur at han havde smidt alt sengetøj på gulvet, smidt tøjet og lagt sig nøgen i sengen… Det er så åbenbart hans måde at protestere på. Men idag virker han til at være i ret godt humør.

Her er han så, iført sin nye jakke – og indenunder er spiderman-kostumet så han skulle lige vise sine muskler – hvilket han gjorde imens han råbte “HUA

Husk at du stadig kan deltage i min konkurrence om at vinde en fed forårsjakke til din dreng/pige fra ME TOO. For at deltage skal du trykke HER.

Stramt.

Jeg synes godt nok han er hård ved mig for tiden, ham den bette Skovbanan. Han sparker, slår, skriger og råber nærmest fra han vågner til han går i seng. Og jeg er snart helt magtesløs – hvad filan gør man lige?! Det er så trættende at al vores tid sammen skal gå med at være sure og kede af det – savner den søde lille Ullerberg rigtig rigtig meget. Der skal ingenting til før han koger helt over, og så er han nærmest ikke til at få ned på jorden igen.

Den sidste uge har jeg hentet ham ind i min seng hver aften for at putte lidt med ham – for jeg kan bare slet ikke gå i seng om aftenen med følelsen af at det hele bare har været stramt. Så jeg henter ham og putter mig ind til ham – og håber så meget at han er glad igen når han vågner. Og det hænder da også. Men som regel er det kun et spørgsmål om tid før han flipper ud igen. (Jeg skal hilse og sige at det satanedeme ikke er nemt at cykle med et hysterisk barn der sparker og vrider sig rundt!)

Nogen gange, så tænker jeg at det må være mig der bare er dum og uduelig, men jeg ved jo godt at vi har ramt den såkaldte trodsalder nu og at han nok reagerer på tabet af både sut, æsel og ble. Det er rigtig meget for ham og han skal jo også ha’ lov til at være sur når han er det. Men det er så træls at ha’ følelsen af at man ikke slår til fordi alle dage bare ender ud i døre der smækker og en knægt der bare råber DUMME MOR så højt han overhovedet kan.

Er der nogen der kan fortælle mig at den her fase går over? Please?

Når man får en rigtig god gave.

I morges kom der en GLS-mand forbi på mit arbejde med en pakke til mig. Og jeg siger jer, at det der lå i den skabte glæde. Jeg har nemlig fået en masse nyt tøj fra METOO – kvit og frit. Det er simpelthen SÅ lækkert og jeg er helt oppe at køre. Har fået intet mindre end: En forårsjakke, et termosæt, et par bukser, to par bluser, et par shorts og en t-shirt! Tænk at jeg kan være SÅ heldig. Stod næsten med flæbelæbe midt i kunderæset på jobbet – og har ikke kunne få armene ned siden! (Hvilket har gjort dagen en kende besværlig, men sådan er det jo) Det er bare så lækkert – og tøjet er en smule stort i størrelsen (modsat de fleste andre kendte børnemærker som er sådan cirka 16 størrelser mindre end hvad de påstår) så han kan bruge det længe! Ej men for pokker da, de kender vejen til mit hjerte, de søde mennesker inde på METOO ?

* Alt dette (og meget meget mere til) kan du selv finde inde på:www.metoo.dk

Og husk så også at min konkurrence om at vinde én af deres skønne forårsjakker stadig kører, så hvis du vil nå at deltage gør du det HER

Kun en times tid.

Fik jeg fortalt at det der “se-Harry-Potter-hygge-med-kæreste” blev droppet? Jo jo såmænd, ham kæresten kom gladeligt forbi og vi skulle rigtig hygge – jeg laver mad til ham og vasker lidt tøj for ham – og hvad sker der så lige? Han tager da efterfølgende til fest. Det er helt fint, for det er jo bare lige en times tid han skal være væk. Yes, det siger vi så bare. Han går klokken 21:30.

Han ringer så klokken 23:15 og siger at han smutter derfra om en times tid. Fair nok, jeg ligger mig bare i sofaen med noget chokolade og ser dårlig tv (noget med nogle kvinder der gik i fødsel uden at vide de var gravide – YIKES!) Og ja der går jo så ikke længe før jeg er gået helt kold.

Klokken 00:49 ringer han igen… Ja nu smutter han snart, han skal bare lige drikke ud. Yes, det er fint (overvejer på dette tidspunkt at rende ud og gøre mig lidt lækker til han kommer hjem, men det er svært når man sidder fast mellem dyne og sofa). Jeg sover så videre.

Indtil klokken 01:50 hvor han igen ringer (og der vælger jeg at sove videre – for hvilke undskyldninger har han så lige nu!?) Jeg får så en sms om at han har indtalt en besked på min telefonsvarer. Den lyder sådan ca. sådan her:

Hej Millapigen. Jeg går ud fra du ligger og sover nu. Er ked af det er blevet så sent, men der var bare så mange mennesker jeg ikke har set længe og dem var jeg jo nødt til lige at snakke med! Jeg går ned mod metroen nu og så håber jeg alt er ok og du har det godt. Vi ses snart – hej.

Og der skulle man så tro, at det er nok for ham at indse at jeg sover. Men nej. For klokken 01:52 ringer han igen – og siger med det samme: “Nå det var godt du var vågen Milla!“. (For hvad er chancen for at jeg sover klokken 2 om natten? Nej jeg var vel bare ikke lige i nærheden af telefonen da den ringede……..) Nå, jeg falder så bare i søvn igen.

Da klokken er 02:55 kommer der en lettere beruset kærestefyr ind og lægger sig ovenpå mig i sofaen, med sprutånde og godt humør. Umiddelbart ikke den fedeste måde at blive vækket på, men nu er det bare sådan at fulde-kæreste er ret sød og kærlig, så jeg kan ikke lade være med at smile. Også selvom den der ‘bare lige en time‘ hurtigt blev manet til jorden fordi fordi fordi……

Så den her kærestehyggeaften, blev godt nok lidt mindre kærestehyggeagtig end hvad der var planlagt, men det er ligemeget – jeg faldt nemlig i søvn med hans sprutånde i fjæset og en hånd på røven ?

Så la’ da være!


Noah har bare haft sådan en dag hvor han bare kun er vågnet op for at være en flab. Han har brugt dagen på at svare igen, række tunge, gøre det modsatte af hvad jeg beder ham om, og grine mig lige op i ansigtet. Suk. Og jeg kan ikke lade være med at tænke: “hvad er det jeg gør forkert siden jeg står skraldrød i æsken, og ungen bare skriger af grin!?” Han har virkelig været storslem idag og jeg hader når det er sådan – for jeg står bare alene med det. Jeg kan aldrig nogensinde lige sige: “Jeg magter ikke mere, du må lige tage over“. Nej jeg får glæden af det hele – alene! Og jo jo, det meste af tiden er det jo glæde, lykke alt er bare fjong – men de her dage… Phew, jeg kan godt mærke at jeg er træt i hovedet nu.

Og når Noah så ligger dér, trygt og varmt i sin lille seng – han er stille og artig og engle-agtig. Så forstår jeg jo slet ikke hvordan han kan få mig til at blive helt skør oppe i hovedet (børn der sover er bare af og til det bedste!), og jeg får bare lyst til at putte mig ind til ham og glemme den dumme dumme dag, hvor han rent faktisk endte med at blive smidt på sit værelse i et kvarter hvor han bare hylede. Og det gjorde SÅ forpulet ondt i mit hjerte imens – jeg hader hader hader når han græder og kalder på mig. Men det hjalp da, og vi fik da hygget os lidt indtil han gik kold midt i et nintendospil klokken 19:30. Nu håber jeg bare inderligt at han vågner op og er fast besluttet på at der ikke skal være kampe og at vi ikke skal være uvenner. Jeg synes det er lidt stramt for tiden – han er en lille røvbøvs.