“Min far slår min mor”

….. Var hvad jeg sagde til mine pædagoger i børnehaven da jeg var en bette én. Ikke at det var sandt på nogen måde, men jeg sagde det alligevel (God knows why!). Og Noah. Ja han er begyndt at sige at jeg slår ham, at hans far slår ham og at Jon slår ham. Bum. Ikke en særlig praktisk udmelding hvis han kommer med den, til en person der vælger at tro på det. Hvis der er nogen der slår vil jeg da i hvert fald vove at påstå det er Skovbananen (og selvom det ikke er okay, så er det trods alt mere okay end at vi andre skulle slå ham!)

Idag har været en god dag. Vi er jo også hos mormorpigen – som han iøvrigt gerne vil bo hos. Han har da haft et par mindre udbrud, men det er lidt nemmere at tackle når man sidder sammen med nogle andre der kan tage over, eller bede mig om at bære over med bare lidt af hans midlertidige sindssyge. Det er i hvert fald nemmere at tage lidt lettere på tingene her, fremfor når jeg sidder hjemme i lejligheden fuld af selvmedlidenhed og ekstremt dårlig samvittighed (ikke en fed kombi iøvrigt).

Idag elsker han mig igen – han har endda savnet mig. Det er fremskridt, helt klart.

Pædagogerne i hans børnehave siger han også prøver dem af, men at han langt fra er den slemmeste. Men de kan også godt forstå at jeg synes det er frygtelig hårdt af og til – jeg er ligesom den eneste i nærheden han kan teste på daglig basis. (og det gør han!)

Men idag er en god dag. Og det vil jeg nyde. Og så vil jeg nyde at jeg i nat skal putte mig indtil min lille prins. Og håbe på at imorgen bliver ligeså god – også selvom vi skal hjem i lejligheden og væk fra mormorpigen.

Han er jo sød!!!

Ham Noah. Ja min blog er ret negativt ladet for tiden. Jeg synes (som nogen nok har opdaget) at det hele er ret hårdt for tiden. Alt for mange kampe og alt for lidt hygge.

Men der skal jeg så lige ha’ slået helt fast, at han jo ikke kun er en sur møgunge. Jovist, 90% af tiden går med at være sur på mig, men der er jo også få hyggelige stunder…

Som når han vil ha’ jeg skal tage billeder af hans rigtig gode leg:

Eller når man finder ham sådan her klokken 18.30:

Eller når han sidder splitterragende Kong Hans under min dyne efter et bad hvor jeg rent faktisk fik lov at vaske hans hår:

Jeg står stadig ved at jeg har den mest vidunderlige dreng i verden. Og den her blog skal ikke kun være for at sige buhu min søn driller mig. Jeg elsker ham overalt, mere end ord kan beskrive. Men han er en røvbøvs for tiden. Og jeg glæder mig så forpulet meget til at få min rigtige Ullerberg at se igen! ?

Sur sur sur.

Noah er så sur.

Åh altså, det bliver ved og ved og ved og jeg er mildest talt ved at spasse ud over sur flabet knægt. Idag har han nok sammenlagt brugt halvanden time på sit værelse. Nøgen. Fordi det skal man jo åbenbart være når man er sur.

Og hvor jeg dog bare ikke magter mere trodsalder snart. For det må jo være det der foregår. Trodsalder. Jeg synes det bliver værre og værre. Måske også fordi mit overskud bliver mindre og mindre. Det er så ufedt at gå og være en sur mor hele tiden.

Udover sur dreng. Så er mit iTunes ID blevet lukket. Fordi en eller anden skøge har købt for 120$ Haypi Dragon App fra min konto. Heldigvis ikke fra mit VISA de penge er trukket, så meget kan jeg da se – men hvor er det så bare piv-ringe at Apple ikke er specielt hjælpsomme med at få kontoen åbnet igen. Alle informationer på min konto er ændret – dvs mine sikkerhedsspørgsmål er lavet om fra:  Navnet på dit første kæledyr + Det bedste job du har haft, til: Den bil du har været mindst glad for + Det bedste job du har haft. Så min eneste mulighed er, at de nulstiller min konto og sender mig en e-mail med en ny kode. Problemet er bare at når jeg vælger den mulighed, modtager jeg ingen e-mail. Det burde jo altså ikke tage flere dage at sende sådan en fætter afsted! SUK. Så nu har jeg måtte skrive til Apple. Håber edderspangbankme at de rupper neglene og får åbnet min konto igen. Det er da sindssygt belastende at spilde sit liv på.

Så herlig dag. Vildt meget. Og nu er Noah sur igen. Han elsker mig ikke mere og så er jeg bare grim. Og udover det, så vil han smide sit legetøj ud og flytte hjem til sin mormorpige. Ja det’ godt du – hej!

Sidste chance for at vinde en forårsjakke fra ME TOO.

Ja nu har jeg opfordret ME TOO til snart at få afgjort den her lille fikse konkurrence, så jeg synes lige jeg endnu engang vil gøre opmærksom på den – så der måske er nogle flere der kan nå at være med!

For at deltage skal du trykke HER  og følge de små instrukser. Det kræver ikke særlig meget at kunne deltage i konkurrencen om disse fede jakker, så kom og vær med!

Du kan se jakkerne closeup (og alt det andet fine tøj) på www.metoo.dk

Så deltag for filan – gratis ting er de bedste ting!

Older posts