Føtex er sej – vi gør mere for dig!

Alle piger – tag lige ned i jeres lokale Føtex. Mit held er vendt idag.

I torsdags var jeg i Føtex og der skulle jeg blandt andet ha’ mig en ny mascara. Jeg tager bare den jeg normalt bruger, Lash Architect til 140 kroner. Den går så ind til en 20’er i kassen. Så idag tænkte jeg lige at jeg ville tage et smut i Føtex igen – sørme så. Fik købt 7 mere til en 20’er stykket. Egentlig havde jeg taget de sidste 8, men den søde ekspedient blev helt vild over prisen, så jeg lod hende tage den ene.

Ta’ i Føtex! De gør rent faktisk mere for dig, af og til! (Også selvom det tilsyneladende ikke er med vilje!)

Sikker på det ikke var fredag d. 13?

ARGH. Tror da nok lige igår var en stor fed modbydelig mugost-agtig dag!
Dagen startede kl. 2:30 hvor Noah vågner og får et hysteri-anfald af en anden verden. Han bliver ved og ved og ved og ved, så til sidst bærer jeg ham ind på hans værelse. Det skal jeg så hilse at sige ikke var the brightest idea, men hvem faen havde da også lige regnet med at man reagerer specielt konstruktivt kl. 3 om natten?!

Jeg får ham til sidst til at slappe af, putter ham ind til mig, og vi sover så til klokken 5, hvor ungen begynder sit hysteri-anfald igen. Jeg endte med at tude på vej til arbejde, imens Noah sad bagved og vred sig og råbte af mig. For pokker da hvor var han gal – og fuldstændig umulig at få noget som helst ud af. Alt var bare forkert og hele verden var forfærdelig. Jeg spurgte om han var syg og dårlig, for så måtte han jo fortælle mig det så vi kunne blive hjemme – men nej.

To minutter før vi rammer børnehaven, falder han i søvn. Og da jeg vækker ham, er han helt normal igen – stemmen lidt grødet, men alt er ok. Selv da jeg ringer til børnehaven et par timer efter, er alt ok.

Og så kommer den dårlige samvittighed jagende. Jeg hader hader hader hader (!!!!!) at være uvenner med den lille mand. For jeg blev jo sur til sidst, da jeg ikke kunne rumme hans skrigeri længere. Hvad faen skal man også gøre?! Jeg er helt alene, der er ingen at aflevere ham til når det hele bliver for meget. Jeg skal bare kæmpe mig igennem det, men som det relativt normale menneske jeg jo er, så er det bare ikke altid jeg kan opretholde den cool mor der bare klarer det hele til UG. Og jeg ved det jo godt – selvfølgelig kan man ikke altid være overskuds-agtig, men den dårlige samvittighed rammer bare hårdt. Måske specielt igår fordi han efter børnehave skulle over til sin far, så jeg fik ikke en jordisk chance for at give ham alle de kys, kram og nus som jeg så gerne ville.

Sikken en forpulet lortemorgen. Men det stopper jo ikke dér.

Jeg henter Noah, som er glad igen, og drager hjem til morfar og mormorpigen for lige at gøre klar til togturen over til far. Og fancy-pancy som jeg jo er, har jeg mobilbillet-applikationen på min iPhone. Så jeg køber fluks mine togbilletter dér. Men….. (STORT RUNGENDE MEN!!!!) Der kommer fanme ikke nogen billetter. Og så må jeg jo ringe til DSB.

Efter 20 minutter med “vi arbejder på at betjene dit opkald”/ubrugelig ventemusik, kommer jeg igennem til en dame der kan konstatere at de har en fejl på app’en, men at der er trukket lige knap 600 kroner på min konto. Hun konstaterer så også at jeg ikke vil modtage billetterne og at jeg må købe billetter på anden vis, samt kontakte netbutikken med henblik på at få mine 600 kroner retur. De har så 14 dages svartid alene. Nå, det er da pænt irriterende alligevel, men jeg ved jo at pengene nok skal komme retur. Så jeg må jo kaste penge efter en togbillet til hovedbanegården.

Her går vi så over til en af deres billetautomater – taster rejsen og pladserne ind, indsætter dankort, taster kode, trykker godkendt, beløb godkendt. Men hov – hvad så lige dér? Noahs pølsefingre på touchscreen’en? Trykkede de lige ‘abryd‘? Nå, og så kommer der så ingen billetter siger du? Godt så.

Vi går så ind i det betjente salg (her er der et kvarter!!!! til toget kører) og får fat i en “spørg-mig-jeg-ved-ting-og-sager-med-gul-vest-agtig-person”. Han kan vidst godt se at hende morpigen, hun er lige på nippet til at slå ihjel, så han printer transaktionerne på den pågældende automat ud, og konstaterer heldigvis at beløbet ikke er trukket.

Så nu går vi da bare ud og prøver igen. Og så er der kraftpetervæltme da for filan ikke flere pladsbilletter tilbage! Det skal lige siges at der er trukket 4*pladsbilletter på mit kort og de to pladsbilletter Noah afbrød, de er jo også forsvundet. Så jeg har altså i realiteten 6 pladser i toget – aner bare ikke hvor de er!

Vi ender med at sidde på to klapstole i gangen ved lokummet (der ikke kunne trække ud!). Kun fordi 2 søde unge mænd også godt kunne se at jeg bare ikke magtede mere nu.

Men jeg får knejten afleveret uden flere problemer – kommer til hovedbanegården uden problemer. Tager over til bussen, og med mit held kan jeg konstatere at der er 56 minutter til den kommer. Fint, tilbage til toget og så direkte hjem.

På det her tidspunkt vender mit held sådan nogenlunde. Dels fordi jeg ikke foretager mig særlig meget der kan gå galt, men også fordi alt det næste der sker, først er efter midnat – en ny dag må jo for helvede gå bedre. Håber jeg.

Må jeg?

Moar må jeg ikke sove inde hos dig?“,  var sætningen der skabte dette yndige smil.
– Men nej ikke idag. Ikke hver dag. Åh det er ellers svært at modstå, men han skal jo ikke vænne sig til at ligge her hver aften. For pokker da – det er jo så hyggeligt? (Sidder nu og prøver på at overbevise mig selv om at jeg da i hvert fald ikke skal liste ind på hans værelse, som en ægte ninja, og kanøfle ham ind til mig. Nej, det går bare ikke. Ikke idag. Måske. Over midnat så?)

Modvind hører til i helvede!

ARGH hvor blev det gode vejr lige af? Her smider man vinterjakken og synes at det da bare fungerer skide godt. Og så begynder det satme at blæse som om det aldrig har blæst før.

Prøv lige at forestil jer det. 10 kilometer i strid modvind, med yngel fastklemt bagpå og taske + bærepose foran. Vi blev nærmest væltet bagover. Følte mig til gengæld pænt Schumacher på de ca 100 meters medvind jeg havde.

Og hvad sker der i øvrigt for at man bare aldrig får lov til at ha’ medvind!? Imorges da jeg, sjovt nok, cyklede modsatte vej, der havde jeg sidevind og modvind. Og på vej hjem er det bare modvind constance. Hvor er retfærdigheden henne? Det er sgu da ikke fordi jeg drømmer om Bjarne Riis lår for faen – og nu da jeg cykler 24 km om dagen, så behøver vi vel heller ikke stramme den SÅ forpulet meget og smide modvind ind over også?! For så ender jeg da udi nogle mandelår someday, og med mine bløde former (= brede røv og lange patter) så ville det bare se ret forkert ud med muskuløse stænger.

Så der findes et særligt sted for modvind i helvede. Det bliver bare aldrig et vejrfænomen der er til at arbejde med. Medmindre man er én af de udvalgte der somehow får lov at køre den modsatte vej og dermed bliver banket fremad i en sådan fart at det næsten er umuligt at standse igen.

Så imorgen, der får bussen lov at køre os. Ikke om jeg agter at sætte mig på cyklen igen. Før fredag hvor det er et must. Og desværre ser det ud til at modvinden igen vil være min trofaste følgesvend. Forpulet.

Det går bare SÅ godt!

Sutten er stadig long gone. Ja jeg fatter det ikke. For en uge siden var den limet fast til knægten og nu nævner han den slet ikke. Tror I lige han har et sæt stolte forældre!?

Han tissede i bukserne en enkelt gang igår aftes, og det tog han helt stille og roligt. Ellers har der ingen uheld været, så man må sige han er sej!

Dagen idag… Tjah, har været skæv i kalkfjerner. Random. Der er vidst gået forårsrengørings-kuller i den på arbejdet, så jeg lå på alle 4 på henholdsvis personaletoilet og kundetoilet. Men de skinner gør de – og jeg håber satme ikke at jeg møder ind til et trucker-besøg imorgen tidlig.

Og så går det pludselig op for mig at der kun er lidt over en uge til jeg skal til Nordjylland og besøge min søde farmor. Ih det bliver så godt med lidt fri og lidt kvali-tid med hende og Noah. Og om 2 uger går turen til Slagelse hvor jeg skal mødes med mine dejlige veninder.

Åh det er bare lækkert. Tror sgu det er vejret der gør at jeg tænker positivt – sådan en normal tirsdag går ellers primært med at surmule over at udsigten til weekend, ligger ubehageligt langt væk. Apropos weekend – så skal morpigen satme på Ice-Bar med naboen. SKØNT!

Og så har jeg iøvrigt haft en papegøje på hovedet idag. Ja for real!

….. Nu vil jeg svinge stængerne op, drikke en kop chai-the og se medical night. Optaget, så jeg kan spole forbi reklamerne.

Older posts