Man burde lade helt være.

MEN hvor jeg dog bare elsker Criminal Minds, CSI etc. Jeg sidder og ser Criminal minds nu, og jeg tør simpelthen ikke gå ud at tisse.. For ham dér morderen i fjernsynet er garanteret derude når jeg åbner døren.

Jeg elsker spændning – på tv – men jeg kan ikke holde til det. Jeg er altid nødt til at se det (og da bestemt nu hvor der er et kvarters tid tilbage), men jeg er slet ikke god til at være alene imens.

Glæder mig allerede til der kommer ‘Big Bang Theory” bagefter. Så kan jeg lige nå at skifte sindstilstand så jeg kan få tisset af og komme i seng.

Sov godt!

Man må jo hellere…

Okay indrømmet –  jeg er godt nok ikke særlig god til at skrive på bloggen for tiden. Men jeg aner snart ikke hvad jeg skal skrive. Noah siger mange sjove ting stadigvæk, men lige pt er han (som beskrevet i mit sidste indlæg) meget glad for at spørge “hvorfor?” og ellers er han blevet en typisk tiggende 3 årig der skriger hvis han ikke får sin vilje eller går helt bananas hvis ikke han får “fredagshygge” med i indkøbskurven hver gang vi handler (fredag eller ej). Så for tiden hører jeg allermest “hvorfor” og “be om be om”.

Min blog har, som nogle måske har opdaget, fået sig et nyt design. Jeg er jo så velsignet at jeg har en dejlig veninde der direkte bad om at få lov at lege med layoutet. Og da jeg havde opgivet og hun er skide dygtig, fik hun selvfølgelig lov. Hun har sin egen modeblog på www.dressyoulater.dk – ta’ og kig forbi 🙂

Noah har lært at tage billeder med min iPhone. Han låser selv telefonen op og det hele, så søndag morgen vågner jeg ved at han sidder på mig og tager billeder af mig mens jeg sover. Jeg går lidt ud fra at det er en form for hævn efter alle de gange jeg har taget billeder af ham 🙂

Hvorfor hvorfor dit og hvorfor dat?

Okay. Der er seriøst gået Spørge-Jørgen-sport i den herhjemme. Enhver sætning bliver besvaret med ‘hvorfor’, og enhver besvarelse dertil bliver besvaret med ‘hvorfor’. Det er nok typisk 3-årige, men WOW hvor er det vildt.

Noah: Hvorfor skal vi hjem til lejligheden?
Mig: Fordi vi bor der.
Noah: Hvorfor?
Mig: Fordi det er der vores ting er. Det er jo vores hjem.
Noah: Hvorfor?
Mig: Fordi jeg betaler for at vi kan være der.
Noah: Hvorfor?
Mig: Fordi du skal ha’ noget at spørge om.

Og lige idag, der var tålmodigheden der simpelthen bare ikke. 45 minutter på cykel hjem fra arbejde med ham bagpå, imens han nærmest med fråde om munden skriger ‘HVORFOOOOOOR MOAAAR‘ hver gang der kører en bil forbi, er rødt lys, er grønt lys, jeg ikke cykler stærkt, der går nogen på fortovet, hvis det regner, hvis det ikke regner und so weiter…. Jeg mener, det er fint at han gerne vil lære at forstå. Men åååh hvor er det bare tungt at få smidt et ‘hvorfor’ i hovedet bare man ligner én der skal til at sige noget.

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=RjVXTcWXvjw]

Jeg tror, uden at lyve, at jeg har verdens dejligste kæreste. Nogen gange så slår det mig bare, at jeg simpelthen er skide hamrende heldig! Så heldig at jeg får lyst til at skrive ned hvad det er der gør, at han bare er så fantastisk. Men jeg er en røv med ører til det der kærlighed. Det der sukkersøde pis og den der lede påtagethed der ligger og lurer.

Jeg er semi-romantisk og bliver lidt stram i betrækket i for sukkersøde situationer, og hvor heldigt er det så lige at jeg har en kæreste der har det på samme måde?

Han giver mig en indre ro. Vi slapper bare af og nyder hinanden. Er det ikke fedt? I stedet for at konkurrere mod andre par om hvem der er mest perfekt, hvem der elsker hinanden mest og hvem der kan gøre mest opmærksom på deres kærlighed på Facebook. Så læner vi os bare tilbage og griner af de par der, nærmest uden at overdrive, sidder og facebook’er til hinanden imens de sidder i samme rum. Bare så hele verden lige kan se hvor fantastisk perfekt et forhold de har!

Der er flere der har spurgt om vi virkelig er glade for hinanden.. Fordi vi ikke ses hver dag, fejrer ‘Valentins dag’ og fordi vi ikke snakker om hinanden konstance. Men hvorfor skulle det dog være nødvendigt?

Jeg er SÅ vild med min kæreste. Jeg er SÅ vild med at vi har et afslappet forhold til hinanden. At vi ER DER for hinanden, men ikke behøver at smelte sammen og være ét. Jeg er SÅ vild med at vi gør det på VORES måde og at vi ikke gør som alle andre fordi det er normen.

Jeg er vild med min kæreste og det synes jeg bare jeg vil dele med hele verden.. Eller i hvert fald dem der læser med her! Fuck han er bare rocker-smart altså… ?

Puha, det er sgu nervepirrende at være mor til en 3 årig. I tirsdags blev jeg ringet op af børnehaven. Noah var faldet ned fra en bænk og slået hul i hovedet. Han havde simpelthen ramt et hjørne på bordet og fået et hak i skalden.

De mente ikke det skulle syes, men at det alligevel ville være bedst med en tur på skadestuen så vi kunne få det tjekket. Så mig afsted fra arbejdet, hente Ullerkanonen som stolt viste sit blødende sår frem, ud i taxaen og afsted til skadestuen.

Her sked han selvfølgelig i bleen – og personalet vidste ikke hvor de kunne finde bleer, men henviste mig til børneafdelingen. Jo jo, nu er morpigen jo ikke dum, så SOM OM jeg ville smutte fra skadestuen for at fare vild på Hvidovre hospital og så endda risikere at det blev Noahs tur i mellemtiden. Så jeg fik morfar til at komme med bleer.

Efter 2 timers ventetid, kom vi ind til sygeplejersken som vælger at lime såret sammen. Det var virkelig modbydeligt. Noah skreg og kæmpede for at komme fri, så jeg måtte ligge og holde ham fast, mens endnu en sygeplejerske måtte assistere (og holde ham mere fast!) for at den anden sygeplejerske kunne lime.

Men han overlevede! Og nu er han så stolt af sin lim med plaster 😉

Older posts