Når ens søn kopierer alt hvad man siger.

Det er faktisk lidt utroligt så meget papegøje der kan være over en 3 årig. Jeg synes han finder måder at bruge alle mine ord imod mig på.  Som f.eks her til aften, hvor han snart skal til at rydde op og i seng, siger han til mig: “Mor, jeg leger lige 2 minutter mere – har vi så en aftale”. Og jeg tænker bare. Jov jov, men… Det er jo mig der laver aftaler for filan!

Det er simpelthen umuligt for mig at sige noget som helst uden han selv siger det. Det betyder så at han nu konsekvent siger ‘AV FOR SATAN’. Han siger dog også at han er pissesur, men det udtryk bruger jeg ikke – så lige den tager jeg ikke på mig.

Han er også begyndt at sige ‘desværre‘ hvis der er noget der ikke lige er muligt. Skide sjovt, men bare så underligt at høre en 3 årig komme med forholdsvis voksne sætninger!

Og tidligere mente han at jeg sang for højt, så hvis jeg ikke stoppede, ja så ville han altså blive RIGTIG meget pissesur på mig. Så deeeet.

Det er bare sådan en dejlig alder.

Så er Skovbananen hentet hjem fra en dejlig weekend hos sin far. Det er altid en fornøjelse at tage på en togtur med den lille krudtugle. Idag fik han åbnet toiletdøren – imens jeg tissede. Måske jeg bare skulle lære enten ikke at tage ham med, eller bare helt at lade være med at tisse. Jeg ved ikke helt hvad jeg foretrækker mest.

Så fik han en ven i toget. Frede. Det kunne Noah ikke helt finde ud af at udtale, så Frede blev til “Fred og ro”. Så da Noah spurgte hvor Fred og ro var henne – kunne jeg kun sige at det i hvert fald ikke var i det vognsæt vi sad i.

Og endnu bedre da jeg skulle tisse, spurgte han mig om jeg skulle lave en stor lort ligesom han selv var igang med.

Ja man skal høre meget – og på trods af at jeg ikke fik tisset i fred og at fred og ro pludselig var en 5 årig larmende dreng, så var det dejligt at få bøllemåsen hjem igen!

Om at blogge om sit 3-årige barn.

Det er simpelthen guld der løber ud af kæften på små børn. Og min søn er ingen undtagelse. Faktisk tror jeg at han er lidt sjovere end alle de andre!

Noah: Må jeg få slik nu mor?
Mor: Vi aftalte når du havde ryddet op, så du må jo lige rydde op først.
Noah: Jamen jeg kan ikke!!!
Mor: Jo det kan du så godt.
Noah Men jeg har tabt mine arme!!!!
Mor: ……………………..

Noah: se mor, alle bladene er faldet væk!
Mor: Ja det er fordi det bliver så koldt og mørkt nu…
Noah: Nej mor! Det er fordi det bliver mandag!
Mor…………………………...
 
 
Mor: Sov godt skat.
Noah: Du skal kys og kram alle æsel!

Mor: *Kysser og krammer alle æslerne* Skal du også ha’ kys og kram, Noah?
Noah: Aah. Jeg har vidst fået nok.
Mor: …………… Godnat.
I BUSSEN MOD SÆBY:
Noah: Mor hvilken vej skal vi køre?
Mor: Jeg ved det virkelig ikke skat.
Noah: Hvilken vej skal vi køre?
Mor: Ja jeg aner det ikke.
Noah: Mor nu snakker jeg lige med bus-manden ikke!
Mor: ………………
Mig: Oldefar er oppe i himlen nu – han er blevet til en stjerne der lyser ned på dig.
Noah: ER OLDEMOR GÅET OP I HIMLEN?
Mig: Nej skat, oldefar. Han var så syg, så nu lukkede han øjnene og kom i himlen.
Noah: Ej mor man må ikke gå op i himlen..
Mig: Jo når man er gammel, så må man gerne.
Noah: Vi bliver bare her og går en tur, ikke mor?
Mig: Jo skat, det synes jeg også helt bestemt.
Noah: Vi er heller ikke syge så det ville bare være fjollet.
Noah: Mor må jeg få bilerne ind i stuen?
Mor: Nej der skal ikke rodes mere nu – du skal snart i seng.
Noah: Men hvis nu jeg bliver pissesur på dig, så må bilerne godt komme ind – okay?
Mor:………………
Noah: Far siger det rigtig, det må man gerne.
Mor: Nå da da. Skal jeg lige ringe til far og høre hvad han siger?
Noah: Jaaaa!
Mor: Hvad tror du så han siger?
Noah: At det må man ikke!
Mor………………..
Noah: Mor kan du huske da jeg sagde “sååå såå mor” ind på min værelse, du var ked at oldefar var syg?
Mor: Ja det kan jeg godt huske, det var dejligt at du trøstede mig.
Noah: Ja så fik du en kys og en kram.
Mor: Ja det er dejligt at vi to kan passe på hinanden!
Noah: Jeg er ikke en skovbanan, vel mor?
Mor:……………………..………..
Noah: Hvem ringer du til mor?
Mor: Jon.

En halv time senere:

Noah: Hvem ringede på din telefon?
Mor: Jon.
Noah: IGEN? Ej altså…..
Mor: ?

 
Noah: hvad er det?
Mor: det er et bind.
Noah: er det til at spise med eller lege med?
Mor: nej man kan vel sige at det er en ble til store piger.
Noah: og til mig?
Mor: nej du er jo ikke en pige!
Noah: nej men jeg ligner en pige!
Mor: ej det gør du da ikke!
Noah: JO JEG GØR!!!!
Mor: nå jamen så siger vi det skat.
Noah: jeg laver hele tiden lort mor…
Mor: …………………..!?
Noah: hvem ringede mor?
Mor: det gjorde Jon.
Noah: hvorfor gjorde han det mor?
Mor: fordi han gerne ville sige hej til mig.
Noah: ja okay fint mor, jeg er jo ikke dum!!!
Mor: ………………….

Om at ha’ lyst til at skrive når man ikke har noget at snakke om.

Så kom über-julekalenderen ind ad brevsprækken idag! Og jeg ville lyve hvis jeg sagde det KUN var for min søns skyld at jeg købte den!Jeg kan huske da jeg var lille. Jeg var SÅ forelsket i Skipper og løb altid op til fjernsynet og kyssede ham når han kom ud af legetøjsmaskinen i introen. Haha. Men han er da også en steg!
Julestemningen er ved at være i top nu. Fik rengjort hytten idag så det er dejligt afstressende at sidde i en ren, julepyntet lejlighed med levende lys og dårlig fjernsyn! Jeg elsker simpelthen jul! Og jeg elsker at jeg har en lille dreng at julehygge med.

Når man skal skrive et indlæg for første gang.

Kender I det hvor man bare lige tænker “Hey! Jeg skal da ha’ en blog og være total fancy-pancy-moderne”? Og når den blog så er oprettet, så aner man ikke hvad man skal skrive om, hvem der skal læse det og hvad formålet egentlig er.

Så til en start kan jeg jo fortælle at jeg endnu ikke er klar over hvad den her blog kommer til at indeholde, om jeg kommer til at skrive meget eller om den bliver så fancy-pancy-moderne som jeg drømmer om.

Mit navn er Camilla. Jeg er 23 år gammel og bor i København med min dejlige søn Noah på 3 år. Jeg arbejder indenfor detailhandlen og betragter mig selv som en rigtig skrankeluder. Og det er ment mere positivt end det umiddelbart lyder.

Jeg har en sød kæreste – Jon – som man måske kan gætte ud fra mit lidt folkeskole-agtige billede. Han er sgu da egentlig en ret okay gadget.

Men det var lige lidt om mig. Jeg aner stadig ikke hvad bloggen kommer til at handle om. Men det finder jeg vel ud af!

    Newer posts