Sikken en skøn og berigende juleaften. Noah var vågen til midnat og var SÅ glad hele aftenen! Der blev discodanset om juletræet og der var så mange gaver at de ikke kunne være under juletræet.

Noah fik en riffel, en masse dinosaurer, cars 2 legetøj + lego, puslespil, spil, vendespil, film og sikkert også en masse andet jeg har glemt! Han var ikke til at skyde igennem – men han skød da os andre med sin nye fine riffel. Sagde “DU er en kujon og du skal DØØØØ!“. Ind i mellem var han så venlig at spørge om man var klar til at dø.

Så ringede hans far også til ham – lavede et video opkald så Noah så familien i Esbjerg. Det var så hyggeligt at se Noah lave sjov med sin lillesøster og hun så sad og grinede i den anden ende 🙂

Og så blev der set Løvernes Konge inde på værelset imens han legede – og indtil vi faldt i søvn hånd i hånd efter en skøn juleaften med lækker mad, gode, gaver og dejligt selskab 🙂

Glædelig jul!

Håber I alle får en dejlig aften sammen med dem I holder af! 

Noah har brugt dagen med at se nissebanden-marathon og nu ser han disneys juleshow imens han venter spændt på at få sine gaver. Og så har han lige rost sin morfar til skyerne fordi han da bare lige er super god til at skære i anden og passe på hans æble.

God aften til alle 🙂

Dagens guldkorn.

Mor: Nu lægger du lige din trøje ind på din plads i stedet for at smide den på gulvet.
Noah: Ej det gider jeg ikke, det kan du gøre!
Mor: Undskyld mig lige engang min fine ven, men jeg er altså ikke din tjener!

Noah: NEJ men du ER min mor!
Mor: ……………….. Touche.

Om at ha’ et barn i trodsalderen.

Man holder aldrig op med at elske sit barn. Men jeg vil vove at påstå, at alle børn er kønnere når de smiler – fremfor når de står med fråde ud af munden, imens de skriger at hele verden er dum og at de i hvert fald ikke gider noget.

Lige pt. er alting dum hvis Noah ikke får sin vilje. Både personer og genstande. Og den bedste løsning på tingene, er at kaste med dem.

Det er en spøjs alder. Lige så mange guldkorn og kærlige ord der dukker op, liges så mange sure miner er der også. Og det er svært at gøre sit barn tilfreds hvis det eneste der duer er mormor, morfar eller franskbrød.

Han bliver sur når der er reklamer i tv (forståeligt nok egentlig.), når han IKKE får brød til aftensmad, når han skal i seng, når der er sæbe i hans badekar, når vi ikke skal hjem til mormor og morfar, når jeg ikke er hurtig nok til at give ham noget at drikke, når jeg siger nej til at han må få ‘hygge’, når han ikke selv gider tage sit overtøj af, når vi ikke skal hjem til far, Rikke og lillesøster, når han ikke må få mad inden han skal i seng, fordi han ikke spiste sin aftensmad og så videre og så videre og så videre.

Det kan være SÅ frustrerende at stå med en sur 3 årig for som regel er det eneste der virker, at han får sin vilje. Og hvor pædagogisk korrekt ville det lige være?

Men alt det er hurtigt glemt, når han beder om kys og kram, kaster sine arme omkring mig og siger han elsker mig. Så kan han for min skyld være trodsig fra nu af og til han flytter hjemmefra. (Hvis han da kan opholde sig på sit værelse bare af og til imens han er sur og alt er dum!).

Dagens guldkorn.

Noah: Ej mor, se Fiffig Jørgen vil tag’ nissebanden sten!!

Mor: Ja det er godt nok ikke pænt af ham Fiffig Jørgensen.
Noah: Jeg tager ned i legetøj-BR og køber en stor skyde der siger bang bang, og så siger jeg HUA HUA med benerne så han siger av mor!
Mor: ………………………………………….

Older posts