5 tips til den nybagte mor #1

2 måneder gammel.

Ja så er Samuel fyldt to måneder, altså sådan for en uge siden-agtigt (min ammehjerne – selvom jeg ikke ammer – aner ikke hvad dag det er, og hvad år vi er i), så jeg tænkte at det var tid til en status:

  • Han er stadig en nem baby. Faktisk på den måde, hvor jeg nærmest skammer mig, hvis jeg i et kort øjeblik lige synes, at det hele er lidt hårdt. Det er det virkelig ikke, nemlig.
  • Han sover stadig igennem, sådan de fleste nætter. I seng ved 21-22 tiden – sover til mellem 5-7. Sådan ser de fleste dage ud. Men han har dog også haft dage, hvor han har været VÅGEN i en time til halvanden. Ikke fordi han ville skiftes eller var sulten. Men bare fordi han lige tænkte, at vi trængte til at tale lidt sammen. Og altså, det er fanme svært ikke at smile, når man vågner ved at hele liften rumsterer, og der stikker arme og ben ud, imens man kan høre de der glade babylyde, hvor man bare ved, at der bliver hygget godt.
  • Han vejede 5780gram i fredags. Der er også ved at være gode og dejlige folder. 58,5 centimeter lang, og han er i størrelse 62, hvilket han har været i et par uger i hvert fald.
  • Han er begyndt at få øjenbryn. De ser lyse ud, lige umiddelbart, men hans hår er også begyndt at blive lidt lysere, end det var da han blev født. I noget lys får det faktisk et rødt skær. Ganske lidt godt nok, men det kunne jo være han blev lidt rødhåret. Jon er ikke begejstret, men det er jeg. Virkelig. Jeg ELSKER rødt hår. Men altså, indtil videre er det nu stadig brunt, og det er i virkeligheden nok bare lyset, og lidt ønsketænkning fra min side.
  • Det med at ligge på maven går faktisk fremad. Virkelig langsomt, og hovedet gider han helst heller ikke løfte. Men han falder ikke i søvn længere, og kan ligge på maven i længere tid ad gangen. Hovedet løftes måske ganske lidt, men ellers møffer han sgu hellere hele kroppen rundt, for at få udsyn til det han ønsker.
  • Vi har aftalt med sundhedsplejersken, at vi lige smutter forbi en kiropraktor. Han er nemlig også noget skæv-hovedet efterhånden, og dét sammen med hans modvilje mod at løfte hovedet, kunne godt tyde på at han er låst et sted. Vi prøver.
  • Til gengæld får man nemt kæmpe bussemænd ud af hans næse, hvilket de fleste mødre godt ved kan være noget af en udfordring. Jeg skal bare vende ham om på maven, og så skal han nok snotte næsen så godt rundt i hvad end han nu ligger på, og når jeg så fjerner ham, sidder bussemændene dér. Ja noget godt er der jo ved, at han ligger så fladt.
  • Han smiler, pludrer og snakker helt vildt. Især til hvide vægge, undersiden af min (hvide) IKEA-hylde, og den gennemsigtige afdækning vi har tilovers efter fødslen. Så det dér med at babyer godt kan lide farver og kontraster. Ikke ham her – eller også er det en form for medlidenhed med kedelige ting. Én ting er sikkert – der bliver smilet meget mere til den hvide væg, end til mig.

 

img_4763



kommentar

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

5 tips til den nybagte mor #1