Dedication to my...

Puha, det er sgu nervepirrende at være mor til en 3 årig. I tirsdags blev jeg ringet op af børnehaven. Noah var faldet ned fra en bænk og slået hul i hovedet. Han havde simpelthen ramt et hjørne på bordet og fået et hak i skalden.

De mente ikke det skulle syes, men at det alligevel ville være bedst med en tur på skadestuen så vi kunne få det tjekket. Så mig afsted fra arbejdet, hente Ullerkanonen som stolt viste sit blødende sår frem, ud i taxaen og afsted til skadestuen.

Her sked han selvfølgelig i bleen – og personalet vidste ikke hvor de kunne finde bleer, men henviste mig til børneafdelingen. Jo jo, nu er morpigen jo ikke dum, så SOM OM jeg ville smutte fra skadestuen for at fare vild på Hvidovre hospital og så endda risikere at det blev Noahs tur i mellemtiden. Så jeg fik morfar til at komme med bleer.

Efter 2 timers ventetid, kom vi ind til sygeplejersken som vælger at lime såret sammen. Det var virkelig modbydeligt. Noah skreg og kæmpede for at komme fri, så jeg måtte ligge og holde ham fast, mens endnu en sygeplejerske måtte assistere (og holde ham mere fast!) for at den anden sygeplejerske kunne lime.

Men han overlevede! Og nu er han så stolt af sin lim med plaster 😉

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dedication to my...