Jeg tror, uden at lyve, at jeg har verdens dejligste kæreste. Nogen gange så slår det mig bare, at jeg simpelthen er skide hamrende heldig! Så heldig at jeg får lyst til at skrive ned hvad det er der gør, at han bare er så fantastisk. Men jeg er en røv med ører til det der kærlighed. Det der sukkersøde pis og den der lede påtagethed der ligger og lurer.

Jeg er semi-romantisk og bliver lidt stram i betrækket i for sukkersøde situationer, og hvor heldigt er det så lige at jeg har en kæreste der har det på samme måde?

Han giver mig en indre ro. Vi slapper bare af og nyder hinanden. Er det ikke fedt? I stedet for at konkurrere mod andre par om hvem der er mest perfekt, hvem der elsker hinanden mest og hvem der kan gøre mest opmærksom på deres kærlighed på Facebook. Så læner vi os bare tilbage og griner af de par der, nærmest uden at overdrive, sidder og facebook’er til hinanden imens de sidder i samme rum. Bare så hele verden lige kan se hvor fantastisk perfekt et forhold de har!

Der er flere der har spurgt om vi virkelig er glade for hinanden.. Fordi vi ikke ses hver dag, fejrer ‘Valentins dag’ og fordi vi ikke snakker om hinanden konstance. Men hvorfor skulle det dog være nødvendigt?

Jeg er SÅ vild med min kæreste. Jeg er SÅ vild med at vi har et afslappet forhold til hinanden. At vi ER DER for hinanden, men ikke behøver at smelte sammen og være ét. Jeg er SÅ vild med at vi gør det på VORES måde og at vi ikke gør som alle andre fordi det er normen.

Jeg er vild med min kæreste og det synes jeg bare jeg vil dele med hele verden.. Eller i hvert fald dem der læser med her! Fuck han er bare rocker-smart altså… ?

   

... Ingen kommentarer - endnu!

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

SMID EN KOMMENTAR

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg