5 tips til den nybagte mor #3

untitled-8


– Når flaskerne skal rengøres:
Det er ikke fordi det tager for evigt at koge flaskerne i en gryde, men det kan godt være et omstændigt projekt hvis baby ikke lige tillader, at man går i køkkenet (og så er det røvkedeligt, for at sige det mildt, at gøre det dagligt). Samtidig er der mange steder, hvor vand er så fuld af kalk, at der kommer aflejringer af kalk på flaskerne. Altså sådan rigtig meget kalk. Og det er bare ikke så lækkert. Så hvis du vil være god ved dig selv, så køb en flaskesterilisator (evt denne). Det bliver ikke meget nemmere – vask flaskerne, put dem i sterilisatoren, tilføj vand og smid det i mikroovnen! Se lidt Netflix imens. Ja eller, sid med baby.


– Til gylp, til nus og andre ting:
Køb en milliard stofbleer – mindst! Det er sindssygt så mange man kan bruge på en dag. Særligt hvis baby gylper. Samtidig, så er det også en god idé at introducere en ganske almindelig stofble som en ”nusseklud”. Lad baby nulre stofbleen og vænne sig til at have den i hænderne når den skal sove eller trøstes, i stedet for at vælge den mest tuttenuttede bamse (eller den dyreste og mest moderne af slagsen – jellycat). Hvorfor, spørger du? Fordi en stofble kan man altid – A L T I D – skaffe flere af, så man undgår på den måde at ens barn mister sin elskede bamse. Jeg taler af erfaring. Mit hjerte gik lidt itu, da min store dreng fuldstændig ødelagt, hulkede hjem fra stationen, da hans elskede æselbamse var kørt videre med bussen. Av! Brug en stofble. Jellycat er også sød selvom den ikke er favoritten.


– Hængetræet:
Hvis du har fået en baby, der hænger på dig, så er en bæresele eller en slynge virkelig guld værd. Det kan være SÅ svært – hvis ikke umuligt – at få gjort noget i løbet af dagen, hvis man har sin baby i armene hele tiden. Og så får man også trætte arme, og et træt hoved, hvilket gør at man bare slet ikke kan overskue sit eget lille barn. Med armene fri, men med baby tæt på dit hjerte, så bliver det igen en hyggestund som er tryg for baby – og du kan frit kaste håndtegn. Eller støvsuge.


– Den ømme mavse:
Stort set alle små babyer, vil på et tidspunkt opleve mavekneb. Særligt de børn der får erstatning, da det man køber i dagligvarebutikkerne, er baseret på komælk – hvilket logisk nok, ikke lige er det babys mave forventer at blive givet. Erstatning er fantastisk – men maven skal altså lige vænnes til det. Et gammelt husmoderråd: kamillete med sukker. 100ml te, 1tsk sukker, og dette kan gives over et døgn. Det både beroliger og smertelindrer – og så smører det tarmene, da det er væske der bliver tilført udenom erstatningen, som er så hård for maven. Bare husk: max 100ml i døgnet, da det ikke skal erstatte måltider, og hvis din baby ikke tager nok på, er det nok en idé at vente med at give væske udenom den næring der selvfølgelig først og fremmest er behov for. Tricket kan også gøres uden kamille – og så bare med kogt vand og sukker. Dertil er der et hav af øvelser, blandt andet at cykle med benene og lave cirkelbevægelser på babys mave, som skulle kunne stimulere tarmperistaltikken, og dermed hjælpe baby til at komme af med det der sidder på tværs. Et dejligt varmt bad, kan også virke dejligt beroligende. Zoneterapi virker også for nogle. Katrine Birk har lavet hjemmeøvelser, så man også selv kan hjælpe det hele lidt på vej. HER kan du finde hendes udvalg af gratis hjemmebehandling.


– PYT:
Mange mødre, inklusiv mig selv, har seriøst svært ved at se igennem rod, opvask og støv i hjørnerne. Men med en lille baby, måske sådan én af slagsen der ikke sover, eller som rigtig gerne vil være hos mor – hele tiden – ja så kan det sgu være noget af en bedrift, bare at få skiftet trusser på daglig basis. Det er ikke alle babyer der efterlader tid til både rengøring og Netflix (ja jeg tænke faktisk det er de færreste), og så er det altså noget med, at man må lære at sige PYT. PYT med den opvask, PYT med at vaskekurven er blevet væk i vasketøjet. Og PYT med støvet. Det løber ingen vegne, men får du ikke ro i hovedet når din baby sover, ja så får du endnu mindre overskud, når baby vågner igen. Tag lidt af det sure ad gangen, men husk først og fremmest dig selv. PYT nu med, at dit hjem ikke står snorlige. Det vigtigste er jo trods alt, at du og baby har det godt.


Læs også #tips1 og #tips2



kommentar

   

Strækvikle eller bæresele?

Jeg har altid kigget med stor forundring på de mødre, der har haft deres babyer i slynger. Det ser simpelthen ud som noget man umuligt kan mestre alene, med sine to hænder, uden at slå nogen ihjel på halvvejen. Så jeg købte en bæresele. Den gode fra Ergobaby, med dertilhørende spædbarnsindsats. Og jeg glædede mig helt vildt til at bære min baby på maven, samt at slippe for altid at bakse barnevognen op og ned ad trapper.

Indtil jeg fik baby, og prøvede bæreselen. Bæreselen var som sendt fra helvede. Jeg brugte ellers bæresele dengang med Noah, men der er åbenbart sket noget de sidste 9 år (ja, det skulle man jo næsten ikke tro), der gør at det er noget nær umuligt at administrere lortet. Jeg ved ikke hvor mange arme Ergobaby tror man har, men at holde sin baby, samtidig med man skal klikke, hive, flå, dreje, trykke og stramme diverse snore og dippedutter, det holder mit temperament simpelthen ikke til. Og Samuel har kun siddet godt i den én enkelt gang. Til sidst gad jeg ikke engang at prøve den mere. Ja den virker jo helt sikkert for nogen, men godt nok ikke for mig.

Og jeg er blevet rådet til at bruge en slynge SÅ mange gange, men nej nej. Jeg havde heeeeelt styr på det med bæreseler, og jeg skulle ikke ud i de der 7-8 meter stof viklet rundt om mig. Det er jo aaaaalt for besværligt.

img_5052

Igår kunne jeg så hente min strækvikle fra Je Porte Mon Bébe og en halv times tid efter, kunne jeg så hente Noah med Samuel sovende på min mave. Og han sov dejligt lige indtil jeg tog ham ud af viklen igen.

Så mit råd er, at du skal lytte til de slynge-entusiaster du bliver mødt af. Det er NEMT at binde en strækvikle, og fordelen ved den er, at du kan binde den før du putter din baby i den! Så to hænder er pludselig rigeligt, og de 8 meter stof du bliver mødt af, skal du ikke blive bange for. Bare se HER hvor simpelt det faktisk er at binde den, og sætte din baby godt i den efterfølgende. Jeg havde seriøst aldrig troet, at det kunne være så simpelt. Jeg rører aldrig en bæresele igen. Eller, det er da kun for at pakke den ned og sælge den til én der seriøst tror hun kan bruge den.

PS: hvis du mangler en bæresele, så sælger jeg min. Den er vildt god og totalt pengene værd. 😉



kommentar

5 tips til den nybagte mor #2

untitled-8
Læs de første 5 tips her.


– Fjern fnuller i folderne:
Din lille baby vil, uanset om den er slank eller tyk, højst sandsynligt have gode folder – især ved hagen (hagerne). Det kan være afsindigt svært at vaske det ordentligt, for man kan knap komme ind mellem alle folderne. Men det er vigtigt, for der bliver hurtigt rødt og i værste tilfælde får baby svamp, hvis man ikke får vasket og tørret ordentligt. Jeg har god succes med de førnævnte vatrondeller, som nemt kan krænges ind i alle dellerne, og så smør jeg gerne med en creme efter bad.


– Vaskeklude i badet:
Når jeg bader Samuel bruger jeg ikke vatrondeller, men de almindelige engangsvaskeklude. De er lidt store og fjumrede til sådan nogle små kropsdele, så jeg klipper dem over (vaskekludene altså). Det er nemmere at håndtere – særligt hvis man holder baby med den ene arm. Ja og så er det billigere, fordi pakken jo selvsagt holder længere. Klip over i 4 dele – det er stadig fine størrelser til den lille babykrop. Og igen – så kan de også komme ind mellem folderne, også dem ved lårbasserne.


– Luft i maven:
De fleste babyer vil på et tidspunkt have luft i maven – ja det har vi andre jo også (eller er det kun mig?). Dette kan måske ikke afhjælpes helt, men det kan lindre hvis man altid bøvser baby af flere gange under et måltid. Dette er også en stor hjælp hvis man har fået en gylpegøj. Jo mere vi bøvser, des mindre luft og gylp. Men altså, bøvs gerne baby af op til flere gange, og hold evt. en spisepause med et hyggeligt bleskift. Dette er også en god idé hvis man har en baby der inhalerer en flaske, eller suger brystet fladt, inden man når at blinke. Det giver ondt i maven, og det er ikke sjovt. Hverken for baby eller for mor.


– Når du giver baby mad:
En rigtig god idé, særligt hvis du ammer, er at have et amme-kit med dig. De fleste bliver afsindigt tørstige når de ammer, altså på den der ”jeg tror kraftedeme jeg dør hvis jeg ikke får vand”-agtige måde, og så er det fanme ufedt at sidde dér, med en baby der suger væske ud af dig. Så hav altid en drikkedunk med dig. Hvad du ellers tilføjer til dit amme-kit er op til dig. Det kan være stofbleer, amme-indlæg, lansinoh, fjernbetjening, mobiltelefon, mælkesnitter eller raketbrændstof. Det du plejer at mangle, det skal du have med. Lav evt. en lille kurv. Sådan én med hank. Den kan nemt transporteres rundt med babyen.


– Når baby er en sugemalle:
Babyer sutter, og de gør det meget. Hvis du ammer eller har ammet, så ved du også hvor meget der faktisk kan være tale om. Og altså, en baby kan jo ikke bruge sin mor som sut – det er jo sådan set sutten der er en erstatning for mor. Men den er så til gengæld fremragende. De fleste vil fraråde at man tilbyder sutten før amningen er etableret, da baby kan forvirres af to vidt forskellige sutteteknikker, og konsekvensen kan være, at amningen ikke kommer til at fungere. Men er amningen etableret – eller giver du flaske, så overvej om sutten er rigtig for jer. Den giver ro i mange situationer, og samtidig forhindrer den muligvis også at tommeltotten kommer i brug. Sødt ser det ud, som baby ligger dér med tommeltotten i munden, men den er sgu svær at vænne et lille barn af med. Sutten kan man fjerne – tommelfingeren derimod. Den bliver altså ved med at være der.


Læs også #tips1



kommentar

   

Jeg hader Halloween. Og andre ting.

Ting jeg hader (eller i hvert fald bryder mig meget lidt om):

  • Halloween. Ja ja, jeg læner mig lige tilbage og venter på den shitstorm der sikkert venter, når jeg siger at det er en pis-tradition der slet ikke burde være her. Og jeg tager også gerne imod prygl, når jeg siger at jeg synes det er noget pinligt tiggeri, sådan at rende rundt og banke på døre. Og der skal da nok også være en forarget forælder, der ikke forstår at jeg synes det er forkert at sende sine børn rundt og banke på hos fremmede, men det er fint. Jeg kan efterhånden godt se, at man er nødt til bare at være med på den – for ens børns skyld – fordi man ellers holder sit barn udenfor noget det så gerne vil deltage i. Men jeg forstår det bare ikke. Jeg forstår ikke hvorfor vi skal tage det her til os. Vi har vores egne traditioner, så lad nu USA beholde deres elskede Halloween (som ikke engang er deres, men…). Ok, det er ikke traditionen jeg har et problem med i virkeligheden. Men det at den efterhånden fylder mere end Fastelavn, som jo ligesom lidt var vores egen, ikke?
  • Menstruation. Ja den er der nok ikke mange der er glade for. Jeg er lige vågnet til en eller anden form for blodstyrtning – ja, selv tak – og jeg har ikke savnet det. Øv! Det er første gang efter fødslen, og det ramler lige ind i en god halsbetændelse med feber, så jeg føler mig da totalt på toppen. Feber, ondt i halsen, snot, hoste, svimmel, blodstyrtning med dertilhørende smerter. Hvis der findes en Gud, så tror jeg altså at han/hun/den/det straffer mig. Måske for min holdning til Halloween. Eller dét at jeg nu har lavet to børn uden for ægteskab. Ja undskyld, jeg gør det aldrig igen. Men det er mest fordi jeg nu er gift (har jeg egentlig sagt det herinde?!)
  • Halsbetændelse må vel egentlig også lige komme på listen idag.
  • Efterår. Jeg synes at der er en tendens til at vi elsker efterår. Og jeg forstår det ikke. Det er mørkt, blæsende, det regner, temperaturen svinger fra lunkent til “the north”. Ja ja, træerne er da sikkert pæne nok, og alt det der, og man kan tage gode billeder til Instagram. Men ved I hvor mange hundelorte der gemmer sig i bladene – som sjovt nok ligger på jorden – og har I opdaget at det jo altid er efterår herhjemme, undtagen om foråret?
  • Menstruation. Seriøst venner, den fortjener lige en plads mere. Av. Og ad.
  • Forældre på Facebook. Og her mener jeg ikke, at mine forældre er på Facebook altså. Nej, jeg mener forældre sådan generelt. De kan være så modbydelige. Jeg læste lige en diskussion omkring Halloween (der er andre end mig, yes!), hvor en kvinde seriøst gav dette modsvar, til én der ikke var fan af Halloween: “Jeg håber godt nok ikke du har børn!!!“. Altså undskyld, men hvad? Er det virkelig børnemishandling? I så fald, så ringer I bare til kommunen. Noah ved nemlig godt hvad jeg synes, omend jeg jo nok må ofre mig næste år, og deltage i al den festivitas Halloween bringer med sig. Ellers får jeg nok bare skæld ud af en anden mor, og en omgang blodstyrtning og halsbetændelse til. Og det gider jeg ikke helt altså.
  • Dårlig mave. Det er der i virkeligheden nok ikke mange der holder af. Jeg siger bare, at det sammen med blodstyrtning og halsbetændelse, ikke er ret sjovt. Jeg siger ikke jeg har dårlig mave, for det er måske lidt for meget info, ligesom blodstyrtning nok også er. Men jeg siger heller ikke at jeg ikke har. Shit der må være nogen der hader mig.
  • Lola Jensen. Ja det er måske i virkeligheden lidt tarveligt at sætte hende i selskab med dårlig mave og menstruation, og helt så personligt er det altså heller ikke. Og det er måske ikke så meget hende, som det i virkeligheden er den generelle tendens til, at nutidens forældre ikke kan tænke selv. Der er så mange forpulede eksperter, så mange artikler og så mange holdninger, men også så mange forskellige facit! Hun er ikke en guru, og hun har ikke nødvendigvis altid ret. Jeg synes desværre, at forældre er lidt for gode til at tage alle “eksperters” udtalelser til sig, fremfor at lytte til deres egen mavefornemmelse omkring deres egne børn. Næste gang jeg skal høre nogen citere Lola fucking Jensen…..!!! Så tror jeg simpelthen hellere jeg vil være med til Halloween.

 

img_4370

Til gengæld elsker jeg min nye Dymo, men det tager fanme lidt overhånd altså.



kommentar

2 måneder gammel.

Ja så er Samuel fyldt to måneder, altså sådan for en uge siden-agtigt (min ammehjerne – selvom jeg ikke ammer – aner ikke hvad dag det er, og hvad år vi er i), så jeg tænkte at det var tid til en status:

  • Han er stadig en nem baby. Faktisk på den måde, hvor jeg nærmest skammer mig, hvis jeg i et kort øjeblik lige synes, at det hele er lidt hårdt. Det er det virkelig ikke, nemlig.
  • Han sover stadig igennem, sådan de fleste nætter. I seng ved 21-22 tiden – sover til mellem 5-7. Sådan ser de fleste dage ud. Men han har dog også haft dage, hvor han har været VÅGEN i en time til halvanden. Ikke fordi han ville skiftes eller var sulten. Men bare fordi han lige tænkte, at vi trængte til at tale lidt sammen. Og altså, det er fanme svært ikke at smile, når man vågner ved at hele liften rumsterer, og der stikker arme og ben ud, imens man kan høre de der glade babylyde, hvor man bare ved, at der bliver hygget godt.
  • Han vejede 5780gram i fredags. Der er også ved at være gode og dejlige folder. 58,5 centimeter lang, og han er i størrelse 62, hvilket han har været i et par uger i hvert fald.
  • Han er begyndt at få øjenbryn. De ser lyse ud, lige umiddelbart, men hans hår er også begyndt at blive lidt lysere, end det var da han blev født. I noget lys får det faktisk et rødt skær. Ganske lidt godt nok, men det kunne jo være han blev lidt rødhåret. Jon er ikke begejstret, men det er jeg. Virkelig. Jeg ELSKER rødt hår. Men altså, indtil videre er det nu stadig brunt, og det er i virkeligheden nok bare lyset, og lidt ønsketænkning fra min side.
  • Det med at ligge på maven går faktisk fremad. Virkelig langsomt, og hovedet gider han helst heller ikke løfte. Men han falder ikke i søvn længere, og kan ligge på maven i længere tid ad gangen. Hovedet løftes måske ganske lidt, men ellers møffer han sgu hellere hele kroppen rundt, for at få udsyn til det han ønsker.
  • Vi har aftalt med sundhedsplejersken, at vi lige smutter forbi en kiropraktor. Han er nemlig også noget skæv-hovedet efterhånden, og dét sammen med hans modvilje mod at løfte hovedet, kunne godt tyde på at han er låst et sted. Vi prøver.
  • Til gengæld får man nemt kæmpe bussemænd ud af hans næse, hvilket de fleste mødre godt ved kan være noget af en udfordring. Jeg skal bare vende ham om på maven, og så skal han nok snotte næsen så godt rundt i hvad end han nu ligger på, og når jeg så fjerner ham, sidder bussemændene dér. Ja noget godt er der jo ved, at han ligger så fladt.
  • Han smiler, pludrer og snakker helt vildt. Især til hvide vægge, undersiden af min (hvide) IKEA-hylde, og den gennemsigtige afdækning vi har tilovers efter fødslen. Så det dér med at babyer godt kan lide farver og kontraster. Ikke ham her – eller også er det en form for medlidenhed med kedelige ting. Én ting er sikkert – der bliver smilet meget mere til den hvide væg, end til mig.

 

img_4763



kommentar

5 tips til den nybagte mor #1

untitled-8


Hermed et par tips til dig som lige er blevet, eller snart skal være mor. Tag hvad du kan bruge, og smid resten væk. Har du selv et tip – så smid endelig en kommentar! Der kommer flere tips på et senere tidspunkt.


– Lorten i nakken:
Mange tror fejlagtigt at de nu skal smøre lort i ansigtet på deres børn, når bodyen skal op over hovedet. Men det behøver man altså ikke, og man behøver heller ikke klippe det dyre tøj i stykker – og jo det kan faktisk godt vaskes rent, i øvrigt. Nej, stort set alle (hvis ikke alle) bodyer til babyer, er designet sådan at de kan hives ned over skuldrene, og krænges ned over kroppen i stedet. Så slipper man som bonus også for en sur baby – for det er de færreste der værdsætter at få noget over hovedet.


– Lorten på tøjet:
Som skrevet oven over, så kan lort altså godt fjernes. Vanish er altid en ven, men faktisk kan de affaldsstoffer som babys afføring indeholder (og som gør den så remoulade-gul) nemt forlade de stakkels tekstiler, hvis du efter at have vasket tøjet, ligger det ud i solen. Og ja, det besværliggøres måske lidt af vejret herhjemme, men sollys er godt i kampen mod lort. Mere hvis solen skinner, og man ikke lige har Vanish.


– Den bløde babyrumpe:
Vat, vat og vat! Ingen grund til hverken vådservietter eller engangsvaskeklude. Brug vatrondeller når du vasker din baby! Skånsomt for rumpen, som så derefter kan smøres med Olivy, som forebygger rød røv. Er skaden sket, så er kogtvandsklude formidable. Klip en stofble i stykker, overhæld med kogende vand, gerne i en skål med låg, da de så kan opbevares i et døgn, og ved hvert ble-skift vedlægger du så en ny lunken opvredet klud, som skal dække det røde område. Det virker! Ud over det, så kan man føntørre (JA) rumpen også, med kølig luft altså – dette gør hele to ting: forebygger rød rumpe OG giver en behagelig lyd til baby, som elsker støjen lige så meget som vi andre hader den.


– Den sarte hud:
”Fuck mand, min baby er pludselig vågnet op med bumser i hele ansigtet, og der er en slående lighed mellem den, og mit 14-årige jeg.” Jep, baby får ”bumser”, eller hormonknopper. Helt normalt – herregrimt. Når de forsvinder, afløses de oftest af tør hud der skaller af. Og det siger de kloge forsvinder af sig selv. Ikke her, men Lanolin (som også er ge-ni-alt til ømme og ødelagte brystvorter når man ammer i øvrigt) tager det. Smør lidt Lanolin på kinderne, og tør det væk igen med en stofble. Voila! Tør hud lige efter fødslen, er forsvinder dog af sig selv, da det bare er kroppen der skifter ham. Baby har trods alt ligget i lage i maven i 9 måneder. Huden er ikke fan af verden lige i starten.


– Den skællede hovedbund:
Ja hvis der ikke er tør hud det ene sted, så er der det andet. Her er der tale om arp, som er en slags skæl hos babyer. Og det skal man gøre noget aktivt for at fjerne, for ellers bliver det værre – og er faktisk ikke særlig lækkert. Smør en god sjat babyolie (eller bare det olie du har til rådighed, og nej jeg mener ikke det til bilen) i hovedbunden. Gerne så baby bliver lidt lummer-italiensk at se på. Lad det blive så længe som muligt – evt. natten over, og red det så væk med en tættekam. Hvis nødvendigt – gentag behandlingen. Olie og tættekam! Og så evt en lille hue til natten, så baby ikke laver oliepletter.


 



kommentar

   

Bare lige en lille smøg. Og en lille flaske vin.

Sidst jeg drak alkohol, var den 25/12-2016 – hvor jeg senere samme dag stod og stirrede på to streger, og håbede på, at det lille birkes i maven var ligeså glad for Blå Gajol som jeg. Jeg havde set frem til det. At dele min krop med en anden, at pakke vinen og hyggesmøgerne væk. Og det har været fantastisk. Helt vildt fantastisk, at bære lillebror under mit hjerte. De to streger var det bedste i verden. Samuel (ja og Noah) er det bedste i verden. Julen var ellers blevet ødelagt, men det betød pludselig ingenting, da resten af juleferien gik med at få det til at synke ind, at der var nogen i min mave.
Men nu har jeg kraftsparkme lyst til alkohol. Vin og en mentolsmøg. Og så en god veninde, og en god snak til langt ud på natten.
For det er ikke fordi jeg er på vej ned i gården med en pakke cigaretter, et glas vin og mit eget selskab. Det er nok mere stemningen og hyggen med mine veninder jeg savner. Camilla-tiden, sådan rigtig Camilla-tid, hvor jeg ikke skal tage hensyn til nogen i min mave. Okay, hvis en veninde stod klar nede i gården, så var jeg nok trisset derned altså, men det er også bare for at understrege, at lysten ikke er til at gøre det alene. Jeg savner bare den form for voksentid. For der har været mange hyggetimer med veninder under graviditeten, men det har selvfølgelig været uden alkohol og smøger. Og det var fint – men jeg er træt af te og kage. Træt af kaffe-dates (som også er hyggelige altså!) og hele tiden at have et hensyn at tage. Og jeg glæder mig helt vildt, til at komme lidt ud igen.

 

Barselsboblen er for fed – min baby er den nemmeste i verden – men nu hvor amningen ikke virker, så vil jeg sgu også kunne mærke det. Jeg tror snart jeg skal have mig en smøg og et glas vin. Så skal jeg bare lige finde lysten til at forlade Samuel i et par timer også. Det kniber til gengæld. Måske jeg skulle få allieret mig med mormorpigen, og tage Jon med under armen. Han kan godt gå for en veninde, hvis jeg har vin og smøger. Og hun passer godt på mine børn når jeg fulder mig.

 

pa190103

Indlægget blev skrevet (og planlagt til udgivelse) for et par dage siden. I mellemtiden har min mor (verdens bedste af slagsen) været på besøg – med en flaske rosé under armen. Det blev til et lille glas, men det var fantastisk. Og resten af flasken lod hun stå. Ja jeg sagde jo, at hun er verdens bedste.



kommentar

8 uger – og sov igennem.

Igår aftes klokken 19, faldt Samuel i søvn. Og han sov skisme godt. Faktisk så godt, at jeg et par minutter i midnat, da det var 6 timer siden han sidst havde fået en bajer, besluttede at skifte hans ble og fodre ham af. Han inhalerede maden, tog et bleskift med et smil – fordi han elsker (!) sit puslebord, og at få lidt luft til de ædlere dele. Derefter gik han kold, stadig med sutteflasken i mundvigen. Og stod først op omkring klokken 6:30. For at skide – og sove videre.

img_4275
Dette yndige skide-fjæs, var hvad der mødte mig imorges. Han smilede hele vejen igennem. Men han havde jo også sovet så skønt. Det har jeg så ikke. Han skælder nemlig enormt meget ud i søvne, så jeg har rendt i pendulfart mellem vugge og seng for at nusse og give sut –  han har nemlig også sovet hele natten i sin vugge, for første gang. Men alene det, at han har sovet så fint og så endda har ville sove for sig selv i en hel nat, giver mig følelsen af også at have sovet igennem. 8 uger gammel – han er fanme sej altså.

Klokken er nu 09:49, og han ligger ved siden af mig i sofaen. Og sover. Han gør det virkelig nemt at være på barsel. Indtil videre.

 

Læs her om de 10 ting man gør som nybagt mor – og kom gerne med flere ting!



kommentar

At være mor til to.

Jeg tror de fleste mødre med et barn, vil give mig ret i at det kan være rigtig svært at forestille sig, hvordan det er når det eksisterende barn pludselig skal dele sin mor og far med en ny baby. Den dér dårlige mor-samvittighed ved altid hvilke knapper den skal trykke på, og jeg tror ikke jeg har oplevet én eneste kommende mor til to, der ikke har været bekymret for, om den store nu vil få nok opmærksomhed – og om man overhovedet kan elske barn nummer to lige så meget.

Det med at elske det næste barn lige så meget, det var jeg egentlig aldrig et sekund i tvivl om, at jeg nok skulle kunne (hvilket så også gav mig dårlig samvittighed – for jeg har aldrig mødt andre der har haft det sådan). Men det med at give Noah den samme opmærksomhed, det fyldte ekstremt meget i mig under graviditeten – og gør det stadig. Han har trods alt været enebarn i ni år, og er så stor og kan så mange ting selv, at hans behov hurtigt ville kunne drukne i: “han kan jo godt selv“. Han skal selvfølgelig vænne sig til at dele med lillebror, men han skal jo ikke glemmes fordi han er så stor og så selvhjulpen. Men virkeligheden er også bare, at nej – han får ikke samme opmærksomhed, for nu er der altså to børn. Til gengæld vokser Samuel jo også op som lillebror, så han får heller ikke den opmærksomhed som Noah har fået i ni år. Eller jo, på nuværende tidspunkt får han jo en helvedes masse opmærksomhed, men han er jo også en baby, og der skal de basale behov jo helst opfyldes 10 minutter før han selv opdager, at der er noget han mangler. Men ellers så skal han jo også dele sin mor og far.

Men udover det, så er det altså en kæmpe gave at have to børn (og helt sikkert også flere – jeg vender lige tilbage når jeg engang ved det med sikkerhed). Nu ved jeg jo ikke hvordan det er at få børn tæt på hinanden, men jeg nyder virkelig min store dreng og min lille baby. De har allerede noget helt særligt sammen, og Noah elsker at passe på sin lillebror. Det betyder, at hvis jeg er alene med drengene, ja jeg så kan jeg stadig lave mad eller vaske tøj, for Noah sidder gerne og snakker med Samuel imens. Og selvom aldersforskellen er stor, så kan jeg se at de to har en helt særlig dynamik sammen – noget vi voksne ikke kan blande os i. Hvis Samuel kan høre Noah, så er det meget tydeligt at han leder efter ham. Hele hovedet kører rundt, og de smil storebror får, dem får jeg bestemt ikke. Så indtil videre er det ingen sag, at være alene med drengene, for Noah nyder at hjælpe – og Samuel er ikke en besværlig klient at arbejde med heller.

Det er selvfølgelig også svært ind i mellem, at skulle være der for dem begge. Lige nu har Noah efterårsferie og er hjemme med Samuel og jeg, og jeg kan da godt mærke forskel. Lige så snart Samuel sover, så skal jeg jo være noget for Noah, og det efterlader meget lidt tid til at være mig. Så når Jon kommer hjem, er jeg virkelig træt. Dog har jeg jo to fantastiske drenge. Noah der oftest gerne klarer det praktiske selv, og Samuel der indtil videre er verdens nemmeste baby. Jeg har det ikke hårdt – det ved jeg! Men træt, det bliver jeg nu stadig.

Jeg tror i øvrigt, at det har givet Noah noget helt særligt, at han var med til fødslen. Det var jo et stort ønske for ham, og det tænker jeg også har været med til, at danne et særligt bånd hos dem.

Mine to drenge, som jeg elsker lige højt. På hver sin måde, men med en lige så stor og ubeskrivelig kærlighed.

img_4223

pa160021

 



kommentar

   

10 ting man gør som nybagt mor.

Bruger sin baby som levende tallerken. En baby kan godt hænge i armene på sin mor, og sådan en mor bliver sommetider sulten. På et tidspunkt, ja så går det bare op for mor, at hun er nødt til at spise. Og så fungerer en baby altså glimrende som tallerken, og krummerne rammer derfor ikke gulv eller sofa. Kun baby.

Skider for åben dør. Ind i mellem, så vil ens tarmsystem skide på (ha!), at baby ikke vil have at man går fra den. Og så må man være kreativ. At skide for åben dør og samtidig snakke med sin baby, det giver i hvert fald 30 sekunder til at få styr på sagerne inden baby reelt opdager, at man er gået på toilettet. Ved hysterisk baby og akut behov for blæretømning, så kan to arme vokse til i hvert fald fire – og man kan mestre et toiletbesøg med en baby på armen. Det anbefales dog ikke hvis man skal mere end at tisse.

Finder ekstremt stor glæde i en lorteble. Ja. Dette gælder måske særligt mødre til små babyer med mavekneb. Hold nu op, det er lige så man bliver rørt til tårer, når baby bliver højrød i ansigtet, og presser som man selv gjorde da man pressede baby ud. Det bliver ikke smukkere. Og så skal indholdet i bleen jo også lige holdes øje med.

– Apropos at holde øje, så holder man øje med hvor meget baby spiser, skider og sover. Er man total pro, så bruger man en app til at skrive det hele ned. Og der går sport i den. Det kan i øvrigt også være meget rart når man bliver vækket, helt beløjet, om natten og ikke engang kan huske sit eget navn, at man så lige kan slå op i arkiverne, og se hvornår baby sidst fik mad.

– Tager ekstremt mange billeder af baby, og deler dem på de sociale medier. Men baby er sgu så sød, og alle skal se hvor vidunderlig en skabning den er. Det med at begrænse sig, ses sjældent hos nybagte mødre – og helt generelt hos forældre. Medmindre de hårdnakket står ved slet ikke at vise deres børn frem online. Og så er der faktisk en chance for at deres familie, venner og bekendte ligefrem mangler at se billeder af ynglet.

– Googler alt. Alt. Dagligt er man nødt til lige at vurdere om man har ødelagt sin baby. Og der er heste-nettets debatter som regel gode. Er det normalt at baby sover konstant? Hvordan får man en forstoppet baby til at skide, og findes der andre derude, der skider for åben dør? Spørgsmålene er mange.

Drikker kold kaffe. Det er nærmest ligegyldigt hvor nem baby er. Kaffe er koldt i barselsland. Mindst lunkent i hvert fald. Hvilket jo nok er meget godt, når man bruger baby som levende tallerken.

– Vasker tøj. Mere eller mindre konstant. For babyer har nemlig helt styr på hvornår du lige har vasket. Og baby vil derfor målrettet gå efter at tisse igennem eller gylpe på samtlige dyner og tæpper lige når du tror du har styr på det. Ligesom den også vil gylpe, sådan rigtig bræk-gylpe, ned ad sine mange dobbelthager, når den ligger på puslebordet, svøbt i et håndklæde efter et dejligt bad. Forfra mor. Forfra. Og baby topper den også gerne med at gylpe ned ad mor.

– Skulle det ske at du kommer ud at handle uden baby, så tager du dig selv i at vugge indkøbsvognen roligt frem og tilbage, så baby ikke vågner. Det er simpelthen blevet så inkorporeret i dine arme og din krop, at du umuligt kan stå stille imens du stirrer ned i køledisken, og leder efter det der er nemmest og hurtigst at tilberede til aften.

– Man jonglerer med tusind ting, og man opdager at man faktisk kan nærmest alt med en baby på armen. Der var det med at bruge baby som levende tallerken, og at tisse med baby. Men man kan også lave mad, sætte vasketøj over, lægge makeup, skrive sms’er, varme flasker, handle ind og gøre rent. Måske ikke i samme tempo som normalt, men man kan gøre det.

Kan du huske din barsel, og hvad der kendetegnede den?

picmonkey-collage-14
Vil du læse min hjemmefødselsberetning, kan du finde den her. Og hvis du vil have helt styr på do’s and dont’s omkring hvad man må sige til gravide, kan du læse dette indlæg og blive meget klogere.



kommentar

En lille tyk og vågen baby.

Samuel er nu syv uger gammel, og har nu flere dobbelthager. Man skal faktisk til at gøre en indsats for at komme ind bag dem alle og “gøre rent”. Dejligt, nu hvor vi havde en opstart med for stort vægttab og gulsot. Han er mega rundhovedet og der kommer langsomt gode elastikker. Det bliver ikke meget bedre.

pa120074Alt går stadig godt. Han er begyndt at være langt mere vågen om dagen, så jeg skal lige indstille mig på at jeg ikke lige altid kan nå det hele, og ikke altid være lige så overskudsagtig som hidtil. Han er nu stadig nem altså. Selv når jeg synes jeg har det lidt hårdt, så har jeg det nemt. Og jeg nyder det, for det kan jo vælte fra den ene dag til den anden. Han har da også lige haft tre dage i rap hvor han sov 20-minutters lure om dagen, og så er han altså ikke så hyggelig at være sammen med. Fint nok at han er vågen, men han er nu altså sjovest når han er vågen og frisk, og ikke vågen og mega træt.

pa120121Noah er stadig virkelig glad for sin lillebror. Intet nyt under solen. Han har det også lidt nemmere, lader det til, end han havde i det første stykke tid. Men der kæmpede vi jo også med uduelige patter og vægttab, så fokus var ekstremt meget på Samuels trivsel. Nu fylder de begge lige meget – på hver deres måde. Jeg har jo lidt den holdning, at det ikke kun er Noah der skal lære at være storebror. Samuel skal også lære, at han er lillebror. Han er ikke enebarn, så ind i mellem, så må han vente lidt. Ja i det omfang det nu kan lade sig gøre for en lille størrelse som ham. Men når Jon er på arbejde og jeg er alene med drengene, så nytter det ikke noget at jeg kun er noget for Samuel, og Noah så bare må vente. Og det går egentlig ret fint. Som sagt, så er Samuel bare rigtig nem, og kan fint ligge og pludre med mine planter eller med sit legetøj, imens jeg laver aftensmad. Jeg overvejer dog at ønske mig en højstol med spædbarndsindsats til ham til jul, så han kan komme med i køkkenet til den tid. Han bliver jo ikke ved med at være tilfreds med at konversere med planter. Formodentlig. Forhåbentlig.

pa130203Ellers øver vi hovedløft. Det går sådan ca. sådan som på billedet. Han har det herligt når han ligger helt fladt, og ikke løfter hovedet. Hvis du følger med på instagram, vil du også se, at der efterhånden er en del af disse billeder. Jeg overvejer at købe kyllingen fra bObles. Bare for at hjælpe ham lidt på vej. Hvis du har erfaring med den, så skriv endelig om det virker. 299kr er sgu alligevel også en sjat at sende afsted, nu hvor ungen jo nok skal lære det uden. Det er i hvert fald ikke en bekymring, for det er jo alligevel knap så ofte at vi møder andre voksne mennesker, som aldrig lærte det. Men det kunne måske motivere ham til at kigge op, fremfor at falde i søvn når han ligger helt fladt. Men skyd løs – virker det med bObles?

pa130181Selv har jeg det godt. Min krop er sig selv igen, sådan nogenlunde. Jeg kan godt mærke at vores trilleture ikke er så lange endnu, men jeg kan gå længere og længere distancer for hver gang, og det skal nok blive rigtig fint. Udover det, så vejer jeg et par kilo mindre end før jeg blev gravid. Og min mave ligner en punkteret badebold – akkurat som før. Alt er som det plejer.

pa130165

 



kommentar

1 måned.

p1010095

Igår blev den her lille bassetrold en hel måned – jeg synes det er gået stærkt, men samtidig føles det som om han har været her for evigt.

Jeg jinxer det jo nok når jeg skriver det ned, for det er jo en regel, men han er virkelig en nem og mild baby. Jo jo, han skal skam nok sige hvor skabet skal stå, hvis vi ikke stiller det korrekt i tide. Men ellers er han simpelthen så nem at have med at gøre. Det var Noah også langt henad vejen, men han sov knap så meget, og var meget svær at få til at falde til ro (… og så var jeg måske heller ikke selv helt så rolig og overskudsagtig som idag). Så jeg sidder ind i mellem og kigger på Samuel, og tænker om babyer nu skal sove så meget – og så længe. Men han trives jo, og er også mere og mere vågen ad gangen. Jeg er bare ikke vant til babyer der kan sove 3-6 timer. Ja, for han tog lige en lur på 6(!) timer igår aftes fra 20-2. Jeg håber det varer ved, og at han måske kan rykke den til efter nat-bajeren, så jeg også får sovet så meget. Jeg er ikke lige klar på at gå i seng klokken 20 nemlig. Det brugte jeg en stor del af min graviditet på.

p1010105

Jeg er blevet mere og mere fortrolig med barnevogn og Samuels rytme, så vi er stort set ude at gå hver dag – dog altid med en lun bajer i bagagen, for uanset hvor meget jeg har fodret ham af inden, så kan han godt lide at overraske mig på vores gåture, og være sulten midt i det hele. Det er sådan en lille sjov leg han leger. Det griner vi meget af, ham og jeg.

Jer der følger mig på Instagram, har nok også opdaget at jeg er ude i en seriøs omgang babyspam for tiden. Jeg kan simpelthen ikke styre det. Det er med dårlig samvittighed jeg uploader billeder efterhånden, for jeg kan sgu godt forstå hvis folk er trætte af at glo på mine babybilleder. Men så alligevel ikke, for han er jo så smuk og vidunderlig – hvilket også altid er det jeg kommer frem til, lige inden jeg trykker “del”, og smider billedet op alligevel. Men altså, jeg kan godt se at det kammer lidt over. Det kan jeg godt. Jeg er bare ikke klar til at skrue ned for det endnu. Og det bliver jeg nok ikke før han selv siger fra over for fotografen her. Sådan var det i hvert fald med Noah. Han gider det ikke rigtig mere, det med at få taget billeder. Det er så alligevel ikke altid jeg hører efter. Jeg er jo hans mor.

p1010134

Nå, men nem baby. Han sover godt, spiser godt og skider nogenlunde. Der er stadig en smule mavekneb – men ikke så slemt som i sidste uge. Men vi giver ham også en smule kamillete (jo man må godt, og nej jeg vil ikke høre dine argumenter for hvorfor man ikke må), og nogle lune bade når det gør lidt ondt på ham. Det plejer at berolige ham godt, og måske endda få ham til at falde godt i søvn, hvis maven gør det svært at finde ro. Alt i alt er han bare det dejligste, ligesom sin storebror.

 



kommentar