2. graviditetsundersøgelse

Idag var jeg afsted til min 2.graviditetsundersøgelse hos lægen. Jeg kan godt mærke, at jeg her 2. gang nemt glemmer alle undersøgelser – og har egentlig ikke det store behov for dem heller. Men når jeg så har været afsted, ja så har det altså alligevel skabt lidt ekstra glæde.

Min vægtstatus er +2kilo siden før jeg blev gravid. Så det skal jeg bestemt ikke klage over. Jeg vejer nu det samme som jeg gjorde, da jeg var afsted til 1.graviditetsundersøgelse, og siden tabte jeg mig lidt, og har så taget det på igen. Men altså 2 kilo, det er jo ingenting. Ja eller det er vel hvad lillebror, fostervand, moderkage og livmoder optager lige nu. Så jeg er virkelig tilfreds. Jeg havde ikke frygtet at tage på – for helt ærligt, så følger det altså med at kroppen ændrer sig. Men jeg ville gerne undgå at tage for meget på, og det holder jeg jo sådan set rigtig fint indtil videre.

Lillemanden ligger allerede med hovedet nedad. Ikke at det står fast dog, men han ligger klar og parat. Og min læge mener at han er en stor dreng. Mit SF-mål (symfyse-fundus) er 25, hvilket også er stort, uden dog at være for stort, men det er jo også 2. gang, så det hele går nok bare lidt stærkere.

Ellers fik jeg bare ros – min læge mener jeg er født til at være gravid. Ingen voldsomme skavanker, minimal vægtøgning og et smukt blodtryk. Det er jo noget man kan lide at høre. Og jeg er altså også selv ret tilfreds med tingenes tilstand indtil videre.

Vi fik også snakket lidt om fødslen. Men den fortæller jeg lidt mere om en anden god gang.

skaermbillede-2017-05-24-kl-18-59-37

Ps: jeg kan se jeg har sat gang i et par jordemødre, så jeg må hellere lige skrive, at jeg udmærket er klar over at fosterskøn ikke laves så tidligt. Jeg synes dog næppe heller, at “stort” kan betegnes som et reelt fosterskøn, så jeg tog det ikke så seriøst. Jeg kan dog godt gøre mig skyldig i at synes det er pissehyggeligt, at der står i min vandrejournal, at fosteret er skønnet stort. No harm done. Jeg er hverken bange for at skyde 5 kilo kødtamagotchi ud af kusinen, eller at han skulle sidde fast på vejen ud. Det var en sød tanke og en sød bemærkning. Så bliv ikke forargede på jeres professions vegne. Det er jeg ikke.



kommentar

   

110 dage endnu.

Til termin altså. Det virker som ekstremt lang tid, men når jeg om 6 uger går på barsel, så tænker jeg egentlig at tiden nok skal løbe stærkt. Altså det gør den egentlig allerede, men jeg glæder mig helt vildt til at pakke mine skolebøger væk, og ikke skulle tænke over noget som helst sygeplejefagligt – hverken i sommerferien, eller i det kommende år. Det har været et virkelig hårdt skoleår synes jeg. Særligt fordi jeg i det sidste halvår har været i praktik, og også har haft voldsom kvalme med dertilhørende opkast. Det er en kedelig kombination. Så ja jeg trænger til at kunne slukke for at være sygeplejestuderende. Bare for en stund altså.

Lige pt. drøner jeg rundt i hjemmeplejen, hvilket faktisk er rigtig hyggeligt. Super søde sygeplejersker, der nok passer mere på mig end jeg selv gør. Var nær blevet taklet forleden, da jeg prøvede at løfte en skammel til en borger. For jeg skal ikke løfte noget som helst. Det er sødt, at de passer sådan på mig. Og rart at være et sted, hvor de hører og ser mig, og viser en hel masse hensyn. Så på den måde skal de næste 6 uger (indtil barsel, hvis jeg ikke lige fik nævnt det tidligere) nok gå fint. Jeg kan lide at være der, og de passer godt på mig. Vi kører rundt i bil, og de prøver så vidt at undgå trapper for min skyld. Altså på den måde, at jeg gerne må sige fra eller køre med en anden sygeplejerske, hvis køresedlen viser, at der er mange trapper at bestige i løbet af dagen. Borgerne skal selvfølgelig stadig besøges, selvom de bor på 3.sal.

Både Noah, Jon og min mor har nu mærket lillebror i maven. Det er rart at kunne dele det med andre, og ikke bare kun kunne mærke det selv. Men han bliver jo også større og større, og stærkere og stærkere, og maven rumsterer godt med når han møffer rundt i sin store 1-værelses derinde.

Jeg er begyndt at få en del plukveer. Særligt når jeg ligger mig om aftenen, strammer det hele godt til. Men også når jeg går kan de være belastende. Det er mest fordi jeg også har mange ligamentsmerter når jeg går, så kombinationen af kraftig sidestik og plukveer, er rigtig ubehageligt. Men jeg skal ikke klage. Udover lidt opkast ind i mellem stadig, en smule halsbrand og natlige tisseture, ja så har jeg det faktisk godt. Jeg bliver mere forpustet end førhen, og er ved at dø når jeg cykler, men jeg har det faktisk godt. Mit bækken er helt fint, og det eneste tidspunkt jeg har ondt i halebenet, er når jeg ligger for længe på det, og det kan jeg jo nemt komme uden om. Vægten er nu nogenlunde som den var inden jeg blev gravid. Jeg har tabt mig noget grundet opkast, men det ser ud til at jeg har taget det på igen den seneste måneds tid. Men okay, der ligger også én i maven, så i virkeligheden er jeg stadig under min før-graviditetsvægt. Dejligt når jeg er tyk i forvejen. Og han vokser fint som han skal, så det er alt sammen helt som det skal være.

Igår bestilte jeg tid til en 3D/4D scanning om en måned. Det har vi lovet Noah, så nu tager vi en tur ind og ser til lillebror sammen. Jeg glæder mig rigtig meget. Havde egentlig ikke et stort behov for flere scanninger, men vi havde lovet Noah at komme med til én, og han vil så gerne. Ja og jeg kan da godt mærke, at nu hvor der er bestilt tid, så glæder jeg mig rigtig meget alligevel.

img_1220

 



kommentar

Gennemscanning og et navn.

Tiden går – og endelig er kvalmen på retur. Vi mødes kun kortvarigt hver morgen, hvor det sommetider er lidt en kamp at finde ud af, om det er mig eller kvalmen der skal vinde. Heldigvis er det oftere og oftere mig, så opkastninger er på et minus og overskudskontoen er så småt i plus.

Lillebror sparker løs, og der går ikke længe mellem livstegn derinde fra. Han er en stærk bassetrold allerede, og det er vildt hyggeligt at han laver krumspring så ofte.

Gennemscanningen er også overstået, og den gik helt som den skulle. Han blev målt til at være over en uge større ift. den fastlagte termin. Ja det gjorde han faktisk også allerede til kønsscanningen. Men sund og rask – og ganske livlig. Og stadig en lillebror. Jordemoderen nåede knap at sætte scanneren på maven, før der var to lårben og en tissemand. Det var rart lige at få kønnet bekræftet en ekstra gang – når man nu kunne.

Ellers er jeg nu i min sidste klinik inden sommerferie (… og barsel). Jeg er i hjemmeplejen, dog heldigvis med en vejleder der gerne/helst kører bil, så på den måde bliver jeg ikke for overbelastet, hvilket jeg ellers var noget nervøs for inden klinikstart. Ikke at jeg var nervøs for at bevæge mig, men når det hele allerede knirker og knager lidt, ja så kan 8 uger på cykel godt virke temmelig skræmmende lige pludselig. Men det ser ud til at blive en god klinikperiode, selvom jeg da kan sige uden at blinke, at jeg ser virkelig meget frem til at få lidt fri. Det har været et langt studieår, så det gør mig ikke noget at rive et år ud af kalenderen, og komme lidt væk fra det.

Lillebror har sparket Jon da jeg var 21+2, og idag fik Noah også et puf, og glæden af at se maven danse. Det er rart ikke længere at være ene om at mærke lillemanden. Som i øvrigt nok bliver mester i stopdans endda. Ja han forstod da nok at ligge helt stille hver gang Jon og Noah prøvede at mærke eller se ham. Men nu fik vi ham – endelig!

Navnet til lillebror er i øvrigt på plads. Lige pludselig var vi bare enige om et navn – selvom listen var lang, og vi egentlig ikke deler smag i særlig mange navne. Og det var faktisk Jon der pludselig en dag sagde navnet højt. Da jeg havde tygget lidt på det, føltes det bare rigtigt i maven, at han skulle hedde det. Så vi aftalte at kalde ham det i et par dage, og så se hvordan vi havde det derefter. Nu har han nok heddet det i et par uger, og vi er bare nået frem til, at det ikke bliver anderledes.

Men jeg skriver altså ikke endnu, hvad lillebror kommer til at hedde.

img_1046



kommentar

   

Snart halvvejs.

Nu er jeg næsten halvvejs i graviditeten, hvilket er helt vildt. Jeg mærker så småt små puf nederst i maven, eller følelsen af en lille finger der kører hen over maveskindet – bare indefra. Det er vildt hyggeligt. Plukveerne er også begyndt lige så stille – de kan godt drille på dage hvor jeg går meget, eller hvis jeg bærer noget tungt eller går på trapper. Bækkenet knager også lidt, og om et par uger skal jeg i praktik i hjemmeplejen, og derfor cykle en del, så jeg må hellere passe lidt på mig selv, så ikke jeg ender med ikke at kunne noget.

Igår fik vi bestilt barnevogn til lillebror. Det blev en combivogn, selvom jeg egentlig sværger til rigtige barnevogne. Men da vi hverken har altan, gård eller have at stille ham i, så passer combi’en faktisk bedre. Vi har valgt en Emmaljunga Duo Edge Combi, og jeg er allerede ved at dø af længsel efter den. Men vi henter den først henad sommeren. Så indtil videre må jeg bare hygge mig med min nye ammepude (som fungerer exceptionelt som nakkestøtte – jeg siger det bare) og alt det tøj der er købt til ham. Jeg nyder at være gravid, men hold kæft hvor jeg dog bare glæder mig til, at han er klar til at komme ud til os. Det gør Noah i øvrigt også. Han elsker sin lillebror, siger han. Og glæder sig helt vildt til at se ham efter sommerferien. Det gør vi også.

Men nu vil jeg lige allerførst nyde, at jeg har 14 dages ferie. Hvor jeg har tid til at drømme om vores Emmaljunga, og alle de ture jeg vil gå med den – og lillebror.

skaermbillede-2017-04-08-kl-12-46-20



kommentar

De vildeste og mest kvalmende måneder.

Jeg er nu nået dertil hvor kvalme og opkast svinder ind, og kun generer mig et par gange om ugen. Endelig! Troede det ville vare evigt. Jeg lagde ellers ud med at have det ret fint, sådan et par uger efter tissepinden var positiv. Men derfra var det op ad bakke. Ærligt talt.

img_0663

Der gik ellers ikke længe fra vi gik igang med at prøve, til jeg stod med en positiv test. Jeg havde slet ikke regnet med, at det ville gå så stærkt, så jeg kunne næsten ikke fatte det, da jeg 2.juledag stod og kiggede på de to streger. Jeg tror der gik lidt tid før det ligesom sank ind, hvis det da overhovedet er sket endnu, og jeg måtte da også tisse på lidt flere pinde – bare lige for at være sikker.

Nytårsaften gik med at spytte i cola hjemme hos mine forældre. Jeg havde ikke været der ret længe, før min mor passede mig op i et hjørne – bare lige for at høre om jeg var gravid. Det er vist ikke så ofte jeg siger nej til alkohol. Men en hyggelig aften, hvor tankerne nu mest gik på den lille søde hemmelighed. Vi, Jon og jeg, havde nemlig besluttet ikke at sige noget til nogen endnu. Det var virkelig svært. Virkelig. For hvad kan man lige tale om, når det eneste der fylder er to streger, og tankerne om hvad man har i vente?

img_0671

Min mor har så også fortalt, nu hvor hun ved at jeg er gravid, at jeg var virkelig kedelig nytårsaften. Det var jeg nok også. Ret meget.

Et par uger efter, gik jeg ned med kvalme, opkast, træthed og ekstrem madlede. Der var bare intet der kunne behage mig. Og når man får kvalme både af sult – og af tanken om mad – så er det også en lille smule besværligt.

Men et par tidlige scanninger, for hyggens skyld, gjorde det mere udholdeligt at komme igennem. Selvom man kan have det noget så rædselsfuldt, så er det jo dobbelt så vidunderligt, det man har i vente.

 



kommentar

Og så kom du…

Ja her har været stille siden juleaften. Og det har knageme ikke været nemt. Og da slet ikke med min gode vilje – for det der skete kort efter juleaften, var at jeg tissede på en pind, og på den pind kom to streger. Og i min mave ligger Noahs lillebror og kilder med sine bittesmå arme og ben. Lillebror, som Noah allerede er helt forelsket i. Maven bliver kysset og krammet hele tiden. Han bliver verdens bedste storebror. Og jeg er så fuld af kærlighed, at det er lige før det tager overhånd. Det her er den vildeste opturs-følelse i livet. Dobbelt op på kærlighed og ballade-dreng. Det har simpelthen været helt umuligt for mig, at skulle skrive en hel masse herinde, for det eneste jeg har haft lyst til at fortælle, er jo at der banker endnu et hjerte under mit.

Men nu ligger du dér, inde i min mave lillebror. Og vi glæder os til at møde dig til september.

lillebror

Jeg har stort set sovet og kastet op siden nytår, og det har godt nok været en kende stramt. Jon har været den sejeste super-kæreste og bonus-far til at tage sig af alt herhjemme, imens min krop har straffet mig lidt for hårdt. Men tågen letter lige så stille (… lader det til), og om ikke andet, så gør lidt bræk og træthed ikke meget, når der kommer noget fantastisk ud af det.

Det skal jo heller ikke være nogen hemmelighed, at jeg længe har gået og drømt om barn nummer 2. Nu sker det – og jeg kan slet ikke beskrive hvor fantastisk det er på alle måder! Endnu en dreng i klubben. Det skal nok blive sjovt. Og skræmmende. Og der bliver brug for kold hvidvin.

   

Det er lørdag d. 24. december 2016.

Det er lørdag d. 24. december 2016, og jeg står i Fakta. Midt i mellem mylderet af de få der lige mangler en mælk, tonser jeg rundt efter det hele. Altså flæskesteg, fløde, kartofler og alle de der ting, som er ret essentielle for en traditionel julemiddag. Det virker i øvrigt helt absurd at shoppe flæskesteg på selve juleaftensdag. Sådan lidt utjekket og for sent på den agtigt. Og meget lidt lig mig. Lige på det punkt, ja der er jeg faktisk ok tjekket.

Hjemme i lejligheden sidder Jon med Noah, som siden igår har haft det rigtig skidt. Han har feber, hoster og har ondt i halsen. Igår aftes kastede han op. Og så har han bare sovet det meste af dagen væk. Lille mand. Han vil ingen steder idag. Og når man er 8 år, så er det altså store ord, at ville aflyse sin juleaften.

Så vi skal ingen steder. Og juleaften bliver altså bare os tre og et vissent juletræ, i en lille lejlighed i Vanløse.

Min familie har lige været forbi til gave-byt, og så havde de and og risalamande med. Vi kommer ikke til at mangle noget, ud over deres gode selskab, dansen om juletræet og lidt julestemning. For den er der måske ikke det store af, nu hvor Noah igen blunder på sofaen, og kun har spist 1/2 Danone yoghurt siden igår aftes.

Det er første gang jeg ikke fejrer jul ude, men når det nu endelig skal være, så er det ikke helt galt at fejre den med mine to drenge, og vores visne juletræ.

 

juletrae



kommentar

Hov, bloggen blev 5 år.

Så gik tiden lige, hva’?! 5 år (og seks dage, fordi jeg ikke lige var opmærksom på mit jubilæum) siden jeg skriblede det første ned. Dengang på blogspot, og dengang med et sæt bryster der nok ikke var ligeså lange, men stadig lidt. Dengang Jon var ny i hulen, og dengang Noah sagde ting som: “Skovbanan“, “Klunkedunk” (Dunderklumpen), “Skinke-daaaaaaskning“, og hvor han konstant så “Dinosaur King” i fjernsynet, eller ringede tilfældige gamle damer op når jeg sov, og råbte: “Jamen det er jo mig Noah!!” ind i røret. Dengang gik han også under navnet “Ullerberg“. Meget er sket siden.

Her er hvad jeg skrev:


“Kender I det hvor man bare lige tænker “Hey! Jeg skal da ha’ en blog og være total fancy-pancy-moderne”? Og når den blog så er oprettet, så aner man ikke hvad man skal skrive om, hvem der skal læse det og hvad formålet egentlig er.

Så til en start kan jeg jo fortælle at jeg endnu ikke er klar over hvad den her blog kommer til at indeholde, om jeg kommer til at skrive meget eller om den bliver så fancy-pancy-moderne som jeg drømmer om.

Mit navn er Camilla. Jeg er 23 år gammel og bor i København med min dejlige søn Noah på 3 år. Jeg arbejder indenfor detailhandlen og betragter mig selv som en rigtig skrankeluder. Og det er ment mere positivt end det umiddelbart lyder.

Jeg har en sød kæreste – Jon – som man måske kan gætte ud fra mit lidt folkeskole-agtige billede. Han er sgu da egentlig en ret okay gadget.

Men det var lige lidt om mig. Jeg aner stadig ikke hvad bloggen kommer til at handle om. Men det finder jeg vel ud af!”


Det er egentlig ikke fordi jeg nogensinde fandt ud af, hvad bloggen helt skulle handle om. Hold kæft jeg har skrevet meget vrøvl gennem tiden, og når jeg læser gamle indlæg igennem (inklusiv ovenstående), så krummer jeg alligevel lidt tæer. Fortids-Camilla var bare lidt en anden. Dengang herskede der også et større kaos, både inden i, men også i omgivelserne. Det var ikke altid nemt, at være fortids-Camilla, og selvom vi egentlig havde det godt, Ullerberg og jeg, så er det ikke rigtigt en tid jeg savner. At jeg for et år siden, endelig, kunne pille “enlig-mor”-mærkatet ud af min eksistens, har været det bedste nogensinde. Heldigvis har Jon sørget for, at jeg ikke følte mig enlig længe før det.

Detailhandlen (ja let’s be honest: tankstationen) er for længst et overstået kapitel, men det er Jon heldigvis ikke. Jeg er snart halvvejs i sygeplejerskestudiet, og jeg arbejder på verdens ultimativt bedste afdeling på Rigshospitalet. Og Noah har vist ikke sagt Klunkedunk siden dengang. Men en Skovbanan, det er han stadig. Og en Ullerberg. Nu bor vi sammen, alle tre, i en lille lejlighed i Vanløse, og livet har aldrig været bedre.

Fem år. Det er alligevel længe den lille blog har levet. Og tusindvis af oplevelser, tanker og følelser siden.

Tak fordi du læser med.

 

picmonkey-collage-4



kommentar

Well played, Metropol. Well played.

Det er lidt op ad bakke, det må jeg nok tørt konstatere. Den 6. februar skydes modul 8 igang, og jeg skal i klinik igen. Denne gang står den på psykiatrien, som vist lidt har været sådan en “nej-hat” gennem studiet indtil videre. Nu var jeg endelig nået til den konklusion, at jeg er klar til at springe med hovedet først, og dykke ned i den svære sygepleje. Den dér hvor man ikke bare lige måler et blodtryk eller tømmer stomi-poser. Det dér psykiatri skræmmer mig ikke rigtig mere, selvom jeg dog stadig ikke ser mig selv arbejde i psykiatrien som færdiguddannet. Nå, men på lige nøjagtig dette modul, kan man indgive ønsker til kliniksteder, og det har jeg selvfølgelig gjort. Det endte meget logistisk, i og med jeg jo skal kunne aflevere Noah hver morgen, så jeg tog områderne i nærheden, bare for at være sikker.

Sikker på hvad spørger du så? Ja det skal jeg sige dig, for det eneste jeg fik ud af at ønske, det var ikke at få nogle af mine ønsker opfyldt. Glædelig jul, Camilla. Der føles det lige lidt som om, Metropol bevidst frasorterer de steder man har valgt. Og ja ja, jeg ved sgu da godt at der jo kun er et vist antal pladser, men jeg var den første til at søge om alle stederne, og selvom der ikke er et først-til-mølle-princip, så føles det alligevel som at få sprøjtet halvanden liter citron i øjet, for derefter at gnide chili ind i det andet, når man så ikke får lov at komme nogle af de steder.

Næ nej. Jeg skal til Ishøj. Ishøj. Ishøj. Ja. Det giver lige en transport-tid på over 1 1/2 time om dagen, for så ikke at tale om et månedskort, der ender med at koste mere end 900kr. Tak Metropol, ad hjertet tak.  Det eneste jeg fik opfyldt, var at jeg ville på et åbent afsnit. Jeg har i øvrigt endnu ikke snakket med nogen, som har fået ét af deres ønsker opfyldt.

Ej, men ved I nu hvad. De har kraftedeme bare at være søde. Og bage meget kage.

 

skaermbillede-2016-12-07-kl-09-15-25

 



kommentar

   

Budapest 3.

Så er vi landet i lejligheden i Danmark igen, og hvor vi for et døgn siden sad og spiste sen frokost på en italiener på gågaden i Budapest, så sidder vi nu helt smadrede og venter på, at pizzamanden ringer på døren i vores lille 3’er i Vanløse.

3. dag var en dag der startede lidt stramt ud, men som heldigvis endte lykkeligt. Dagen stod på tung heldagsregn, og så var gode råd altså dyre. Vi havde ingen paraplyer med hjemmefra, da de var for lange til at være i kufferterne, så vi måtte købe os fra det, i en lille souvenir-biks på torvet ved Mathiaskirken. Som altid var det billigt, men denne gang fulgtes kvalitet og pris desværre ad, og jeg måtte under en time efter købet, smide den i skraldespanden. Vi havde dog planlagt at skulle til Pest, både for kagens skyld, men også for lidt sidste-gangs-shopping. Så ud i regnen måtte vi.

Gerbeaud, det lille fine konditori på Vörösmarty Square, havde vi hørt meget godt om, og det måtte vi selvfølgelig prøve. Det er et rigtig fint sted, med et stort udvalg af både mad og kager. Der er en kagemontre, og et par montre med chokolader, og ellers kan man bestille fra deres menukort, hvilket vi gjorde. Det smagte dejligt, men vi fortryder begge, at vi ikke udpegede nogle af kagerne i montren, da det der findes i menukortene, læner sig mere opad desserter, og det bliver hurtigt vammelt. Jeg, eksempelvis, fik en kaloriebombe bestående af: chokoladeis,vanilleis, vanillecreme, flødeskum, chokoladesovs, karamelsovs, choko-macaron og spongecake. Jeg nåede ikke halvvejs, før jeg havde nået mit kvalme-maks, og er jeg er ellers noget hårdfør. Dog fik vi et par skønne smoothies til, som let gled ned. Gerbeaud er hyggeligt, men prøv i stedet kagerne i montren, fremfor at udpege noget i menukortene. Jeg tror vi var gået derfra med en bedre oplevelse, hvis vi havde gjort sådan. Det er iøvrigt også billigt at spise hos Gerbeaud.

Lækre kager i montren hos Gerbeaud

Lækre kager i montren hos Gerbeaud

Vores desserter. Super lækre, men alt for meget.

Vores desserter. Super lækre, men alt for meget. Smoothies til gengæld, var rigtig gode.

Efterfølgende gik vi ud og købte lidt tøj, både til Noah, Jon og mig, og derefter var det simpelthen blevet så vådt og så koldt, at vi måtte tilbage til hotellet. Mine sko var våde, så det var mine sokker og mine fødder også. Og regnen blev værre og værre. På det tidspunkt var humøret ikke det bedste, og turen hjem var lang.

Da vi kom hjem, ville jeg prøve én af de kjoler jeg havde købt, og da opdagede jeg, at ekspedienten ikke havde fjernet alarmen. Så dér sad vi. I Buda på vores varme (og ikke mindst tørre) hotelværelse, lige kommet ud af al det våde tøj, og så var vi nødt til at skulle tilbage igen. I silende regn. Jeg tog mig lige et karbad, for altså… Hvem får det ikke bedre af et karbad?

img_0123

Derefter satte vi igen kursen mod Pest. Og det endte med at blive helt fint, for alarmen blev fjernet uden problemer, og vi fandt den lille italiener på gågaden, at spise sen frokost på. Det regnede stadig, men dog en del mindre, og julemarkedet sendte dejlige jule-vibes ud, med live musik og en duft af gløgg og vafler, der bredte sig langt ned ad gågaden. Så hvor vi tidligere følte, at vores sidste dag blev spoleret, og hvor vi troede vores sidste tid i Pest skulle være ærgerlig, så glemte den gode ekspedient at fjerne alarmen, og således måtte vi tilbage, hvilket gav os chancen for at sige et ordentligt farvel.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Julemarked på Vörösmarty Square

Lækker sen frokost hos Pasta E Basta

Lækker sen frokost hos Pasta E Basta

Da vi havde inhaleret det sidste Pest (…), drog vi atter mod vores hotel, hvor vi noget udmattede, måtte tage os en lille lur, inden vi skulle ud at spise.

img_0137

Bare for at give jer en idé om, hvor stort vores værelse var.

Vi havde allerede på forhånd aftalt, at vi igen ville besøge Jamie’s Italian. Ingen af os havde et større behov for at udforske de ungarske specialiteter yderligere – mest fordi ingen af os havde særligt lyst til hverken gåselever eller foie gras, så vi ville hellere gå på Jamie’s, som iøvrigt meget belejligt lå 200 meter fra vores hotel. Jeg kan klart anbefale Jamie’s. Der er meget hyggeligt, og personalet er ufatteligt søde. Og maden er god. Især deres skinny fries er helt vildt lækre. Men allermest er det bare hele stemningen der gør, at jeg klart kan anbefale, at man tager et smut forbi restauranten, som ligger ved Mathiaskirken.

Ultimate Garlic Bread

Ultimate Garlic Bread

Italian Steak & Rainbow Slaw

Italian Steak & Rainbow Slaw

Skinny fries

Skinny fries

Da vi havde hygget dér i et par timer, gik vi en sidste gang forbi Fiskerbastionen, for at nyde synet af det oplyste Pest og Donau, og derefter tog vi tilbage til hotellet, hvor vi hurtigt gik kold.

Det har været en helt fantastisk tur, og hvis man ikke har været i Budapest, så skylder man sig selv at tage derned. Vi ved, at vi vender tilbage en dag. Det er absolut ikke sidste gang, vi vil tage Kabelbanen ned ad bakken, og gå over Kædebroen og nyde bylivet i Pest. Og jeg er ret sikker på, at vi også gerne besøger samme hotel igen, i det rolige og meget smukke Buda.

skaermbillede-2016-11-13-kl-18-22-50

 



kommentar

Budapest 2.

Endnu en dag er gået, og nu har vi slået øjnene op til sidste dag i skønne Ungarn. Vi er stadig helt blæst bagover, hvis ikke mere efter igår. Her er vidunderligt.

Igår tog vi turen til Pest, den livlige del af byen, og det var også et helt fantastisk sted. Vi gik til Kædebroen, som er omkring 1km fra hvor vi bor, og da vi kom over på den anden side, gik vi til højre, hvor vi hurtigt fandt gågaden, som synes uendelig, da den fortsætter på sidegader. Efter et par km nåede vi Central Market Hall, som er et gigantisk (!) indendørs marked med både mad og shopping. Det er meget lokalt, med ungarske specialiteter, både inden for mad og diverse tingeltangel. Mange boder har de samme ting, men priserne varierer, så man kan med fordel gå lidt videre, og spare en del på den måde. Her er jo stadigvæk billigt, men man kan jo lige så godt gøre det så billigt for sig selv som muligt.

Midt på gågaden var også en rulletrappe ned til et lille ungarsk souvenir-marked. Meget hyggeligt, og endnu engang billigt. Og sælgerne både her og alle andre steder, er ikke nærgående, og accepterer hvis man ikke vil have hjælp eller råd.

På tilbagevejen gennem gågaden, fandt vi Julemarkedet på Vörösmarty Square. Ikke så stort som jeg havde forestillet mig. Men ganske hyggeligt med fine boder. Lidt ala det vi i Danmark har på Kultorvet. Dog blev det ikke til det store juleindkøb, da der egentlig ikke var meget julepynt, mere end porcelæn, mad og bamser. Samme sted finder man Gerbeaud Coffee House, som er et meget anerkendt konditori. Det prøver vi idag – og jeg skal nok fortælle hvordan det er. Men altså, der er kage. Jeg tror godt vi alle ved hvor glad jeg bliver.

Da vi igen ankom til Buda, stadig på gåben, tog vi Slotsbjergets Kabelbane op (Buda ligger på en bakke). Det var en sjov oplevelse, og ganske billigt (igen).

Efter lidt afslapning på Hotellet, drog vi atter mod Pest. En lille indskydelse: Du kan købe et Budapest Card, som du kan bruge til ubegrænset offentlig transport i henholdsvis 1,2 og 3 dage. Det er sikkert fint, men vi priser os lykkelige over ikke at købe det. For det første ligger alt i gå-afstand, hvis du da magter at gå, og for det andet ser man en masse ting på vejen, og skal ikke lære hverken metro, bus eller sporvognsnettet at kende. Det synes umuligt på så kort tid alligevel. Så overvej en enkelt gang vigtigheden af offentlig transport. Taxa er ikke dyrt hvis du gerne vil flotte dig en enkelt gang. Men hvis du vil blive i det centrale Budapest, så er kortet simpelthen unødvendigt. Det er så flot over det hele, at du vil misse en hel masse, ved konstant at sidde i en metro eller en bus.

Nå, men vi tog til Pest igen. Her tog vi en aften-sejltur på Donau. En time for 21oo HUF pr. person (50 kr) og en halv liter øl til 600 HUF (15 kr). Det var satanedeme koldt, men sikken en fantastisk udsyn. Byen er helt oplyst. Det er en smuk oplevelse. Efterfølgende fandt vi en lille restaurant/café at få noget mad på, og selvom vores intention egentlig var noget med alkohol, så måtte vi nu alligevel sande, at vi var for trætte.

På vej hjem nåede vi lige Kabelbanen inden den lukkede (skønt, for der er altså lidt længere op ad bakken, end der er ned, selvom det er gigantisk smukt).

Et godt tip: Book bord på restauranter hjemmefra! Det giver dig adgang til de populære steder. Vi gjorde det ikke, men det gør vi helt sikkert en anden gang – for der bliver en anden gang – og resultatet var, at alle steder var fyldt op, og vi måtte gå et andet sted hen. Det er lidt ærgerligt, men vi overlever nu nok.

Idag bliver det regn, regn og atter regn. Imorgen når vi tager hjem, bliver vejret selvfølgelig godt. Nå, men det er egentlig ok. Vi har set det vi ville, og idag bliver sådan set meget de samme steder, så lidt regn gør ikke så meget.

Kædebroen på vej ned ad bakken

Kædebroen på vej ned ad bakken

Úri Utca - vejen vi bor på i Buda

Úri Utca – vejen vi bor på i Buda

Central Market Hall

Central Market Hall

På vej ned ad bakken, udsigt over Kædebroen og Pest.

På vej ned ad bakken, udsigt over Kædebroen og Pest.

Sporgvogn i Pest

Sporgvogn i Pest

Ungarske julegodter på Julemarkedet

Ungarske julegodter på Julemarkedet

Julemarked

Julemarked

Parlamentsbygningen. Overdådigt smukt. Og på 18.000 kvm.

Parlamentsbygningen. Overdådigt smukt. Og på 18.000 kvm.

Kabelbanen (så hyggeligt!)

Kabelbanen (så hyggeligt!)

Det lille ungarske marked på gågaden.

Det lille ungarske marked på gågaden.

Gullasch i brødskål på julemarkedet.

Gullasch i brødskål på julemarkedet.



kommentar

Budapest.

Endelig endelig endelig er vi her. Og hvor er her bare virkelig latterligt lækkert! Her er så flot, hyggeligt, storslået og anderledes. Vi er dybt imponerede.

Vi bor i Buda, som er lidt den fine del af byen, og vores hotel (dette) er ufatteligt smukt, og vores værelse er på størrelse med vores lejlighed derhjemme (68kvm). Det hele er bare så fint, og så rart her. Morgenmadsbuffetten skal  afprøves for første gang lige om lidt, men selv hvis den er dårlig, så er alt andet her bare perfekt. Og så er her badekar. Og morgenkåber. Og te og kaffe på værelset.

300m fra vores hotel, ligger Mathiaskirken og Fiskerbastionen, og her kan man kigge udover Donau (… hvilket er et særsyn, særligt om aftenen når alt er oplyst) og mod små 30kroner kan man komme ind i Mathiaskirken også. Det har vi ikke været endnu, men mon ikke vi ender med at gøre det. Et lidt længere stykke væk, ligger Mammut Shoppingcenter, som er så overvældende stort, at vi simpelthen måtte opgive flere etager. Det er gigantisk!

Priserne varierer, men alt i alt er her virkelig billigt. Igår spiste vi autentisk ungarsk mad til frokost (gullasch-suppe, nogle kødpandekager og en spongecake), samt drak vin og vand. Under 200kr! Til aften flottede vi os, i Jamie Olivers italienske restaurant, som ligger lige ved vores hotel. Her blev det 300kr (inklusiv drikkepenge) for burger/fries, spaghetti carbonara, chokoladekage m. salty caramel, is-anretning og 2x limonade (ja tak). Det var super lækkert, men idag står den på flere ungarske kulinariske oplevelser, når vi efter morgenmaden tager vandreskoene på, og drager mod Pest, som er den mere livlige bydel på den anden side af Donau.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udsigten over Donau

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udsigten over Donau

 

img_0073

Her sover vi!

 

img_0075

Mathiaskirken

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Udsigten over Donau

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mathiaskirken

 

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Mathiaskirken

 

img_0086

Mammut Shoppingcenter (eller det er kun en smule af det, man faktisk kan se)



kommentar